Sådan vil regeringen modernisere velfærdsstaten

Nationale mål for udviklingen af den offentlige sektor skal sammen med et ministerudvalg og et forenklingsforum sikre gennemførelsen af regeringens sammenhængsreform. Her er hovedpointerne.

Regeringen har præsenteret en central del af sin længe varslede sammenhængsreform. Nedenstående er væsentlige uddrag af regeringens udspil.
 
Med lanceringen af Færre regler og mindre bureaukrati lanceres den første af Sammenhængsreformens i alt seks reformspor. Afbureaukratisering udgør et helt centralt element i forhold til at skabe en mere sammenhængende offentlig sektor. For bedre kvalitet og en mere sammenhængende indsats til borgerne skal blandt andet sikres ved, at medarbejderne får mere tid til deres kerneopgaver.
 
Regeringen opstiller fire nationale mål for udviklingen af den offentlige sektor i de kommende år.
  • Borgerne skal mødes af en sammenhængende offentlig sektor
  • Mere frihed og tid til velfærd
  • Danmark skal have en offentlig sektor, der sikrer velfærd af højeste kvalitet
  • Attraktive offentlige arbejdspladser med tillid til fagligheden og borgeren i centrum

Regeringen skriver, at den ønsker at blive holdt op på målene. For hvert af målene fastsættes der derfor konkrete og målbare indikatorer, så alle kan følge med i udviklingen.

Ministerudvalg og forenklingsforum
Regeringen vil etablere et ministerudvalg, der får til opgave at sørge for realiseringen af målsætningen og endvidere oprette et ”forenklingsforum” med deltagelse af staten, KL, Danske Regioner og faglige organisationer. Forummet får til opgave at vurdere og behandle indkomne forslag til regelforenkling samt selv at komme med konkrete forslag til afbureaukratisering med henblik på at stille konkrete forslag til regeringen. Forslagene kan stilles af borgere, medarbejdere, organisationer, kommuner, regioner mfl. Regeringen vil være forpligtet til at gennemføre regelforenklingen eller forklare, hvorfor en given regel har sin berettigelse
 
For det nationale mål om at skabe Mere frihed og tid til velfærd vil regeringen følge udviklingen og lade sig måle ved følgende indikatorer:
  • Overflødigt bureaukrati skal afskaffes. Fra 2019 til 2022 vil regeringen sammen med kommuner og regioner fjerne administrative byrder og regler i den offentlige sektor for i alt 4 mia. kr., som kan bruges lokalt til velfærd.
  • Den offentlige sektor skal bruge mere tid på velfærd og mindre tid på bureaukrati og administration. I perioden 2019 til 2022 skal udgifterne til administration i henholdsvis stat, kommuner og regioner derfor falde år for år.
  • Antallet af statslige ansøgningspuljer målrettet kommuner og regioner skal reduceres med 50 pct. inden år 2022.
 
Med Færre regler og mindre bureaukrati præsenterer regeringen yderligere 130 konkrete initiativer, der skal bidrage til målsætningen om at fjerne administrative byrder og regler i den offentlige sektor for i alt 4 mia. kr. fra 2019 til 2022. Se 34 af dem på dette link.
 
Initiativerne falder inden for fire overordnede temaer. 
 
  • Større frihed i opgaveløsningen
  • Opgør med puljetyranni
  • Opgør med målstyring
  • Opfølgning på kulegravninger
 
 
Større frihed i opgaveløsningen
Regeringen ønsker mere tillid og større frihed i opgaveløsningen, og regeringen vil blandt andet igangsætte forsøg med friinstitutioner på en række områder, så medarbejderne i offentlige institutioner kan fritages fra statslige og kommunale regler og arbejde inden for friere rammer.
 
Regeringen lægger op til følgende konkrete initiativer:
  • Friinstitutioner i alle landets 98 kommuner
  • Kvaliteten i opgaveløsningen på offentlige institutioner skal styrkes til gavn for borgerne, og medarbejderne skal have større frihed til at bruge deres faglighed i dagligdagen.
 
Regeringen er allerede ved at igangsætte forsøg med friinstitutioner i en række kommuner på plejehjem, dagtilbud og sociale botilbud. Regeringen vil videre ad den vej, og der igangsættes derfor flere forsøg med friinstitutioner på flere nye områder, og der åbnes samtidig op for forsøg med friinstitutioner i alle landets 98 kommuner. Institutionerne fritages forsøgsvis fra blandt andet statslige regler, kommunal regulering og lokale krav. De udvalgte institutioner får selv mulighed for at pege på, hvilken regulering de gerne vil fritages fra.
 
På ungdomsuddannelsesområdet igangsætter regeringen et forsøg, hvor op til 25 institutioner får friere rammer til blandt andet at tilrettelægge uddannelsernes indhold og i forhold til bestyrelsernes sammensætning og kompetencer.
 
Forsøg med selvstyrende skoler
Regeringen foreslår, at der etableres en helt ny skoleform – selvstyrende skoler – som skal have frihed fra statslige og kommunale bindinger med inspiration fra de frie og private grundskoler og de selvejende ungdomsuddannelser.
Formålet er blandt andet at få viden om, hvordan skoler med større frihedsgrader og mere rum til lokal ledelse kan løfte elevernes læring og trivsel.
 
Frihedspakke til de frie grundskoler
Regeringen ønsker at give større frihedsgrader til de frie grundskoler og sikre, at skolerne får enklere og friere rammer til deres virke. Med frihedspakken lægger regeringen blandt andet op til, at skolerne skal have mulighed for at etablere fælles ledelse og administrative fællesskaber på tværs af skolerne.
Formålet er, at den enkelte skole kan fokusere mere på den faglige kerneopgave og den pædagogiske ledelse frem for på de tekniske og administrative støttefunktioner. Derudover ønsker regeringen at tillade de frie grundskoler at etablere flere afdelinger.
 
Flere udbud af erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser
Regeringen ønsker at udbrede den geografiske dækning af erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser og give unge mulighed for at påbegynde en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse i samme miljø som deres kammerater på de almengymnasiale uddannelser.
Regeringen vil etablere mere fleksible regler for udbud af ungdomsuddannelser, så det bliver muligt at udbyde erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser på flere offentlige og private gymnasiale institutioner i de egne, hvor der ikke findes et tilsvarende udbud i forvejen. 
Formålet er at sikre en bredere geografisk dækning af erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser samt at sikre en lokal forankring af udbuddene. Undervisningsministeren skal godkende nye udbud.
 
Frikommuneforsøg
Regeringen vil sætte skub i nytænkningen og afprøvningen af innovative løsninger i kommunerne og indbyder derfor til nye frikommuneforsøg fra 2018 – Frikommuneforsøg III. Alle landets kommuner vil få mulighed for at fremlægge idéer til konkrete forsøg.
Regeringen er optaget af, at de nye frikommuneforsøg bliver ambitiøse, fokuserede og sammenhængende med et væsentligt potentiale for nytænkning og forenkling af den offentlige opgaveløsning.
Ligeledes vil der blive givet en særlig prioritet til forsøg, der har sammenhæng og effektivitet som fællesnævner.
 
 
Opgør med puljetyranni
Regeringen ønsker et opgør med puljetyranniet i den offentlige sektor. Regeringen foreslår derfor en række initiativer, der skal reducere antallet af puljer i den offentlige sektor, så færre midler bliver ædt op af administration frem for at blive brugt på velfærd.
 
Færre og større puljer til kommuner og regioner
Regeringen ønsker, at der fremover bliver langt færre ansøgningspuljer, særligt af de helt små puljer, som bliver slugt af administration. 
Regeringen vil derfor søge Folketingets opbakning til, at antallet af ansøgningspuljer målrettet kommuner og regioner skal halveres inden år 2022.  Regeringen ønsker færre og større puljer og har således ingen ambition om at sætte færre midler af til velfærd. Regeringen vil desuden arbejde for, at nye ansøgningspuljer skal have en bevilling på minimum 10 mio. kr. 98 kommuner skal ikke bruge tid og kræfter på at søge om de samme små beløb. Færre midler skalforsvinde til bureaukrati, og flere midler skal ud og arbejde dér, hvor de faktisk gør nytte.
 
Et bedre og enklere overblik
Mange kommuner har udtrykt deres frustration over, at det er vanskeligt at få overblik over tilgængelige ansøgningspuljer. Regeringen vil derfor sikre, at der etableres en kvartalsvis ”puljekalender”, så kommuner og regioner kan nøjes med at holde øje med nye puljer fire dage om året og bruge de resterende 361 dage på at levere målrettet velfærd til borgerne. Regeringen har derudover allerede gjort det lettere at få overblik over eksisterende ansøgningspuljer gennem etableringen af en puljeportal, hvor alle statslige puljer fremadrettet vil blive annonceret.
 
Tværpolitisk aftale med Folketingets partier
Regeringen vil invitere Folketingets partier til at indgå en tværpolitisk aftale om et ”opgør med puljetyranniet”, der indeholder regeringens målsætning om at halvere antallet af puljer frem mod 2022, og om at nye ansøgningspuljer skal have en bevilling på minimum 10 mio. kr. 
Det er Folketinget, der afsætter de mange ansøgningspuljer, og det er derfor op til Folketinget at tage ansvar for at sikre, at vigtige velfærdsindsatser ikke drukner i unødigt bureaukrati.
 
Forenkling af støttestruktur på det frivillige socialområde
Der blev i 2017 behandlet ca. 1.600 ansøgninger og udmøntet over 335 mio. kr. til frivillige foreninger på det sociale område. Regeringen vil gøre det lettere at være frivillig og sikre, at flest mulige kræfter kanaliseres til de frivillige indsatser uden brug af unødige dokumentationskrav. Derfor vil regeringen med 15 konkrete initiativer sikre en mere enkel støttestruktur på det frivillige sociale område, så det bliver lettere for frivillige foreninger og organisationer at navigere i tilskudsadministrationen.
 
Fælles løsninger for tilskudsadministration
Staten uddeler hvert år tilskudsmidler fra flere hundrede ansøgningspuljer til alt fra kommuner og regioner, universiteter, små opstartsvirksomheder, kunstnere osv. Men med de mange puljer er der opstået en tilskudsadministrativ regeljungle, som ansøgere og modtagere løbende må kæmpe med.
Regeringen vil derfor tage initiativ til at rydde op i den tilskudsadministrative regeljungle, så det fremadrettet bliver enklere at ansøge om og modtage tilskud fra staten. Regeringen vil blandt andet ensrette de tilskudsadministrative regler og sikre, at der fremadrettet etableres fællesstatslige systemløsninger på tilskudsområdet.
 
Smidigere puljeadministration
Der bruges i dag for meget tid på at ansøge om midler fra de samme statslige puljer år efter år. Det binder ressourcer i bureaukrati frem for borgerrettede opgaver. Regeringen vil arbejde for, at puljer i højere grad udmøntes flerårigt, hvor det er relevant. Det vil reducere den tid, som bruges på at ansøge om midler fra statslige puljer. Den tid, der derved spares, kan i stedet bruges på borgerne.
 
 
Opgør med målstyring
Regeringen ønsker et opgør med målmylderet i den offentlige sektor. Folketinget, kommunalbestyrelsen, regionsrådet og ledelsen på de enkelte institutioner opstiller mange mål, der hver for sig har en berettigelse, men samlet set bidrager de til et betydeligt bureaukrati og utilstrækkeligt fokus i styringen i den offentlige sektor. Regeringen foreslår derfor en reduktion i antallet af mål i den offentlige sektor.
 
Sanering af mål i den offentlige sektor
Regeringen vil rydde op i den store mængde af mål, der er sat op i den offentlige sektor. Regeringen vil derfor reducere antallet af mål i den offentlige sektor og arbejde for bedre mål og målemetoder.
 
Ifølge regeringen tæller disse allerede igangsatte initiativer med i sammenhængsreformen:
 
Digitaliseringsklar lovgivning
Regeringen foreslog i 2017 med udspillet Enkle regler, mindre bureaukrati – lovgivning i en digital virkelighed, at ny lovgivning skal kunne understøttes digitalt og dermed kunne levere betydelige administrative gevinster. Regeringen har i 2018 indgået en bred aftale med alle Folketingets partier om, at ny lovgivning gøres digitaliseringsklar og nemmere at forvalte.
 
Forenkling af lov om aktiv beskæftigelse
Regeringen foreslog i 2017 med udspillet En forenklet beskæftigelsesindsats en gennemgribende forenkling af beskæftigelsesindsatsen med henblik på at frigøre administrative opgaver i kommunerne svarende til knap 1.000 fuldtidsansatte. På den baggrund har regeringen i 2018 indgået en aftale med et bredt flertal i Folketinget om blandt andet færre proceskrav og enklere regler for samtalernes indhold. Derudover bliver mere end 180.000 ansøgninger fra virksomheder om løntilskud og virksomhedspraktik automatiseret.
 
 
Opfølgning på kulegravninger
Forenkling af krav til den sygeplejefaglige udredning
Medarbejderne i ældreplejen oplever det uklart, hvornår der kan undlades systematisk vurdering af alle 12 prædefinerede sygeplejefaglige områder. Regeringen vil forenkle og præcisere kravene til dokumentation af den sygeplejefaglige udredning. På den måde gøres det blandt andet klart, hvornår dokumentation kan undlades, så medarbejderne i stedet kan anvende tiden sammen med de ældre.
 
Forenkling af krav til dokumentation i det fælles medicinkort
Medarbejderne i ældreplejen oplever det som unødigt tidskrævende at skulle bruge dokumentationstid på at ændre navnet frem for at angive det aktive indholdsstof i medicinen på borgernes personlige medicinliste.
Regeringen ønsker at se på muligheden for at reducere registreringsbyrden i kommunerne ved hyppige ændringer mellem lægemidler med samme aktive indholdsstof. Der er pr. 1. januar 2014 igangsat en ordning, der skal afhjælpe nogle af de ulemper, der kan opstå som følge af reglerne om generisk substitution, herunder risikoen for forveksling af lægemidler med henblik på at øge patientsikkerheden. Afrapportering fra forsøgsordningen forventes klar i efteråret 2018, og resultaterne heraf vil indgå i det arbejde, der herefter igangsættes om, hvordan man kan adressere personalets oplevelse af unødige registreringer.
 
Forenkling af krav til indberetning af utilsigtede hændelser
Det skal være muligt for medarbejderne i kommunerne at indberette utilsigtede hændelser af mindre alvorlig karakter samtidig i stedet for omgående og hver for sig. Det frigør tid fra administrative opgaver, som medarbejderne i stedet kan anvende sammen med borgerne.
 
Korrekt registrering af medicinoplysninger i det fælles medicinkort (FMK)
Personalet i ældreplejen oplever, at de bruger unødig tid på at kontakte den praktiserende læge, fordi der opstår tvivl om medicinoplysningerne i det fælles medicinkort (FMK). Kulegravningens observationer vil indgå som et væsentligt videns- og erfaringsgrundlag for kvalitetsarbejdet med FMK, herunder i form af en øget vejledning i brug af FMK.
 
Nedbringelse af sygefravær
Kommunalt og regionalt ansatte har i gennemsnit ca. 11 sygedage om året. 11 sygefraværsdage på et
år i hver af disse sektorer svarer til ca. 36.000 fuldtidspersoner. Regeringen vil i det kommende reformspor
om ledelse og kompetencer komme med forslag til at nedbringe sygefraværet. Mindre sygefravær
og højere trivsel kan frigøre betydeligt tid til kerneopgaven.
 
Ledelse og lokal arbejdstilrettelæggelse
Der er store kommunale og lokale forskelle på, hvordan arbejdet tilrettelægges lokalt. Det er en styrke ved det kommunale selvstyre. Samtidig indikerer forskellene, at der nogle steder er potentiale for at tilrettelægge arbejdet bedre. På den baggrund vil regeringen blandt andet drøfte med KL, hvordan personaleressourcerne kan bruges bedre for at øge den tid, som medarbejderne anvender til gavn for borgerne.
 
Kulegravning af undervisningsområdet og området for udsatte børn og unge
Det er regeringens ambition, at der skal gennemføres kulegravninger af regler og registreringskrav på alle de store velfærdsområder. Regeringen vil i efteråret igangsætte nye kulegravninger af henholdsvis undervisningsområdet og området for udsatte børn og unge. Kulegravningen på undervisningsområdet igangsættes under hensynstagen til det arbejde på området, som Lærerkommissionen skal udføre i forlængelse af OK18.
 
 
Emneord: Sammenhængsreform, Afbureaukratisering, Regelforenkling, Tillidsrefom, Offentlig styring, 050918
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1818 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også