Jesper Bengtson
Hundelovens forbudsordning omfatter 13 navngivne racer og alle krydsninger heraf, og politiet kan kræve hunden aflivet.
Besiddelse, avl og indførsel af 13 specifikke hunderacer er forbudt i Danmark, og forbuddet omfatter også krydsninger, hvor blot én af de forbudte racer indgår.
Ifølge Fødevarestyrelsens vejledning er der “ikke mulighed for at opnå dispensation fra forbuddet”, og reglen gælder på lige fod for privatpersoner og turister.
De 13 forbudte racer er pitbull terrier, tosa inu, amerikansk staffordshire terrier, fila brasileiro, dogo argentino, amerikansk bulldog, boerboel, kangal, centralasiatisk ovtcharka, kaukasisk ovtcharka, sydrussisk ovtcharka, tornjak og sarplaninac. Listen fremgår af hundelovens § 1a, stk. 1, og forbuddet gælder ifølge stk. 2 tillige “krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår”.
Overgangsordning for hunde erhvervet før 17. marts 2010
Størstedelen af racerne blev omfattet af forbuddet med lovændringen, der trådte i kraft 1. juli 2010. Hunde erhvervet senest 17. marts 2010 må efter Justitsministeriets vejledning om hundelovens forbudsordning beholdes, men er underlagt skærpede regler: hunden skal på offentlige gader og pladser føres “i en fast line/snor med en maksimal længde på 2 meter” og bære en “forsvarlig, lukket mundkurv”. Overdragelse til andre er ikke tilladt.
Overgangsordningen omfatter ikke pitbull terrier og tosa inu. De to racer har været forbudt siden 1991.
Politiet afgør racespørgsmålet – DNA-test tæller ikke
Fødevarestyrelsen oplyser, at der “i hundeloven ikke [er] fastlagt krav til, hvilken dokumentation besidderen skal kunne fremlægge for at bevise hundens race”. Besidderen kan for eksempel fremlægge en stambog eller en erklæring fra en person, der kan redegøre for hundens afstamning.
En DNA-test løser derimod ikke sagen. I Justitsministeriets vejledning fastslås det, at det “i dag ikke umiddelbart [er] muligt ved hjælp af dna-test eller for en dyrlæge at bestemme en hunds race”. Bevisbyrden ligger hos ejeren, hvis politiet har rimelig grund til at antage, at hunden tilhører en af de forbudte racer.
Er der tvivl om racen, kan politiet ifølge Fødevarestyrelsen “stille krav om dokumentation”. Bider hunden et menneske eller en anden hund, er det ligeledes politiet, der “konkret vurderer og afgør, om hunden skal aflives”.
Turister rammes også – transit er undtaget
Forbuddet mod at medbringe en af de 13 racer til landet gælder ubetinget. Fødevarestyrelsen skriver, at det er “forbudt for alle – herunder turister – at medbringe de forbudte hunde til Danmark”. Kun hunde i transit er undtaget: “Forbuddet gælder ikke hunde i transit (gennemrejse)”, hedder det i vejledningen.
Der findes ingen forhåndsgodkendelse eller undtagelsesordning for udenlandske ejere, der rejser ind i landet med en af racerne. En hund, der besiddes eller indføres i strid med § 1a, kan efter loven blive konfiskeret og aflivet ved politiets foranstaltning, og overtrædelse af § 1a straffes efter hundelovens § 12 med bøde.
Konsekvenser ved køb af hvalp fra udlandet
Reglerne rammer særligt danskere, der køber hvalpe i udlandet uden at kende racelisten præcist. En hvalp, der annonceres som en tilladt race, kan efter myndighedernes vurdering vise sig at være enten en forbudt race eller en krydsning, hvor en af de 13 racer indgår, og dermed omfattet af forbuddet.
Fordi visuel bedømmelse er politiets afgørelsesgrundlag, og fordi hverken stambog eller DNA alene kan frikende hunden, kan resultatet blive konfiskation og aflivning, selv når ejeren har handlet i god tro. Kun hvor der findes klar dokumentation for, at hunden ikke tilhører en af de forbudte racer eller er en krydsning heraf, kan afgørelsen ændres.
