Kan Grønland undlade at betale for kriminelle, udviklingshæmmede borgere, de har sendt til Danmark, og dermed efterlade en millionregning hos de danske kommuner?
Det tager Højesteret stilling til i disse dage, hvor den grønlandske kommune Sermersooq har sagsøgt Lolland Kommune for et millionbeløb.
”Sagen viser, at der er behov for, at vi hurtigst muligt får evalueret og tilpasset, hvordan vi juridisk, organisatorisk og praktisk håndterer de udviklingshæmmede kriminelle fra Grønland internt i vores rigsfællesskab. Det er ikke rimeligt, at vi som kommune bliver pålagt en stor udgift og opgave, som vi hverken selv har valgt eller kan styre. Vel at mærke for en gruppe borgere fra Grønland, der alene er på Lolland, fordi vi tilfældigvis er en af de kommuner i Danmark, der huser en type institutionstilbud, som man ikke har selv i Grønland. Det er penge, vi skal finde i kommunens almindelige budget, og dermed beløb, der går fra den velfærd, vi både kan, skal og gerne vil tilbyde områdets borgere. Det er ikke fair”.
Holger Schou Rasmussen appellerer på den baggrund til, at man politisk hurtigt får set på, hvordan der kan findes en mere hensigtsmæssig løsning.
Svage borgere lades i stikken
Sagen handler ikke kun om økonomi. Den handler også om etik og retssikkerhed.
Holger Schou Rasmussen finder den nuværende praksis uholdbar:
"De udviklingshæmmede kriminelle fra Grønland er en gruppe sårbare borgere, der i forvejen har det svært. Nu risikerer de samtidig at strande i en gråzone mellem Danmark og Grønland, i et land 4.000 kilometer væk hjemmefra og uden kontakt til deres familie, sprog og kultur. Det kan vi ikke være bekendt. Der bør i stedet gælde de samme regler, som der i dag gælder for kommunerne i Danmark, og som faktisk også gælder i Grønland – nemlig, at ansvar og betalingsforpligtigelse ligger hos den oprindelige bopælskommune”, fastslår Holger Schou Rasmussen.
Baggrund
I Grønland har man ikke selv de nødvendige institutionstilbud til udviklingshæmmede, der begår kriminalitet og får en dom til en sikret institution. Det har man i Danmark. Blandt andet på Kofoedsminde på Lolland, der løbende tager imod borgere fra Grønland.
Mens de grønlandske borgere er i Danmark, er de stadig Grønlands ansvar. Men det forhold ændrer sig, hvis de begår ny kriminalitet, mens de er i Danmark og får en dansk dom. For en dansk dom betyder dansk ansvar.
Dermed bliver det de danske bopælskommuner, hvor borgeren har bopæl på datoen for domsafsigelsen, der kommer til at overtage ansvar, handle- og betalingsforpligtelsen for de grønlandske borgere. En opgave, der let kan føre til udgifter i millionklassen og ofte på ubestemt tid.
Sagen kort
Sermersooq Kommune i Grønland har rejst krav om, at Lolland Kommune skal tilbagebetale et millionbeløb for en udviklingshæmmet, grønlandsk borger, der har begået kriminalitet i Danmark.
Kriminalitetens karakter betød, at borgeren opholdt sig på Kofoedsminde på Lolland, da dommen blev afsagt. Dermed blev borgeren nu Lolland Kommunes udgift og ansvar.
Sagen blev behandlet i Landsretten i marts 2023. Her fik Sermersooq Kommune medhold i, at de ikke længere skal betale for deres borger.
Mere information
Læs mere om baggrund, forløb og synspunkter i Lolland Kommunes tidligere pressemeddelelser:
27. marts 2023: Afgjort i Landsretten: Danske kommuner får ansvaret for grønlandske udviklingshæmmede borgere | Lolland Kommune (ritzau.dk)
6. januar 2023: Grønland afskriver udviklingshæmmede – Danske kommuner betaler | Lolland Kommune (ritzau.dk)
