Nabostrid om hegnet? Her er loven, der afgør, hvem der betaler, og hvornår kommunen kan hjælpe

Et hegn i skel mellem to parcelhuse er sjældent en privat sag alene. Så snart det deles med naboen, er det omfattet af Hegnsloven, der har eksisteret siden 1950’erne og senest er bekendtgjort som LBK nr 1040 af 10. juli 2023. Loven bestemmer både, hvem der skal betale, hvor højt hegnet må være, og hvor man kan gå hen, hvis parterne ikke kan tale sig til rette.

Udgangspunktet er enkelt. Et fælleshegn placeres i selve skellinjen, så skellet falder midt i hegnet, og udgifter og arbejde deles ligeligt mellem de to naboer. Det gælder både ved opsætning af et nyt hegn og ved den løbende vedligeholdelse.

Tre typiske tvister om hegn

Diskussionen opstår oftest i tre situationer. Når én nabo ønsker at sætte et nyt hegn op, men den anden ikke vil være med. Når et eksisterende fælleshegn skal vedligeholdes, og den ene part mener, det kan vente. Og når et hegn eller en hæk vokser sig så højt, at det generer med skygge eller udsigt.

For boligbebyggelse er udgangspunktet, at et fælleshegn skal være 1,80 meter højt og ikke uden naboens samtykke må overstige 2 meter. Reglen gælder dog kun, hvis en lokalplan eller en servitut ikke bestemmer andet, og hvis parterne ikke selv har aftalt noget andet.

Et eget hegn, altså et hegn, der står helt på den ene nabos grund, må være højere. I boligbebyggelse må et eget hegn som udgangspunkt være 2,80 meter i en afstand af en meter fra skellinjen.

Hegnsynet mægler og afgør bindende

Når naboer ikke kan blive enige, er det hegnsynet, der tager over. Hver kommune har et hegnsyn med tre medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, hvoraf den ene er formand. Hegnsynet er uafhængigt og fungerer som et selvstændigt tvistløsningsorgan efter Hegnsloven.

Proceduren starter med en skriftlig anmodning fra en af parterne. Hegnsynet indkalder begge naboer, besigtiger hegnet på stedet og hører parternes argumenter fra begge sider af skellet. Begge naboer er pligtige at møde op personligt eller ved fuldmægtig.

Et hegnsyn skal først forsøge mægling. Lykkes det ikke at få parterne til at indgå forlig, afgør hegnsynet sagen med en bindende kendelse.

Gebyr og klagevej

Et hegnsyn koster 2.205 kroner i 2026, hvoraf 945 kroner går til formanden og 630 kroner til hvert af de to øvrige medlemmer. Omkostningen betales som regel af den part, som afgørelsen går imod. Trækker klageren sagen tilbage inden kendelse, hænger klageren selv på regningen.

Er en part uenig i hegnsynets kendelse, kan sagen indbringes for de almindelige domstole. Fristen er kort. Sagen skal anlægges senest fire uger efter, at kendelsen er modtaget. Overholdes fristen ikke, står hegnsynets afgørelse ved magt.

Hegnsynet behandler alene uenigheder om hegn i skel, altså fælleshegn og egne hegn ganske tæt på skellinjen. Spørgsmål om beplantning længere inde på nabogrunden, byggeri eller andre nabogener falder uden for lovens anvendelsesområde og må løses ad anden vej.