Jesper Bengtson
Fristen nærmer sig med hastige skridt.
Fra den 31. juli 2026 skal EU-direktiv 2024/1799 om ret til reparation være omsat til national ret i alle medlemslande.
Fristen står i selve direktivteksten og gælder også Danmark, hvor Justitsministeriet i vinter sendte et udkast til en ny lov om reparation af varer i høring.
Direktivet blev endeligt godkendt af Rådet den 30. maj 2024 og trådte i kraft i EU den 30. juli 2024. Medlemslandene har haft to år til at gennemføre reglerne i national ret.
Kernen i direktivet er en pligt for producenter til at reparere en række hverdagsprodukter, når forbrugeren beder om det – uden omkostning eller til en rimelig pris og inden for rimelig tid, selv efter den lovpligtige garanti er udløbet.
Ny lov og ændringer til købeloven
Det danske lovudkast er todelt. Det består af en helt ny lov om reparation af varer og ændringer til købeloven.
Justitsministeriet sendte udkastet i offentlig høring den 19. januar 2026 med frist den 16. februar 2026.
Den centrale ændring i købeloven er, at den toårige reklamationsret forlænges med 12 måneder, hvis forbrugeren vælger reparation frem for ombytning. Sælgeren får samtidig pligt til at oplyse forbrugeren om muligheden.
Selve reparationsforpligtelsen ligger i den nye lov og gælder først, når reklamationsfristen er udløbet. Forpligtelsen omfatter kun de produktkategorier, der er listet i direktivets bilag II.
Vaskemaskiner, telefoner og skærme først
Direktivet indfører rettighederne trinvist. Første bølge omfatter blandt andet vaskemaskiner, opvaskemaskiner, køleskabe, støvsugere, elektroniske displayskærme, mobiltelefoner og tablets.
Listen kan udvides i takt med, at der kommer nye krav om reparerbarhed under EU’s øvrige produktregulering.
Ud over reparationspligten indfører direktivet en fælles europæisk reparationsinformationsformular, som forbrugeren kan bruge til at sammenligne pris, varighed og betingelser hos forskellige værksteder.
Betingelserne i formularen er bindende for reparatøren i 30 kalenderdage fra forbrugerens modtagelse. Der etableres desuden en fælles online-platform med nationale sektioner, hvor forbrugere kan finde reparationsværksteder og sælgere af istandsatte varer.
Erhvervsliv og forbrugere er delt om reklamationsretten
De 12 måneders forlænget reklamationsret er den bestemmelse, der har givet mest debat. Dansk Erhverv har tidligere bakket op om hovedlinjen i direktivet, men udtrykt kritik af netop forlængelsen.
Forbrugerrådet Tænk har omvendt argumenteret for, at en samlet reklamationsret på tre år stadig er kort sammenlignet med den forventede levetid på for eksempel en vaskemaskine, og har efterlyst, at reklamationsretten på sigt kobles til produkternes reelle holdbarhed.
Regeringsskifte midt i implementeringen
Implementeringen falder sammen med et regeringsskifte.
Regeringen Mette Frederiksen III blev præsenteret den 3. juni 2026, og Nicolai Wammen overtog justitsministerposten fra Peter Hummelgaard. Det er justitsministeren, der har ansvaret for at føre loven igennem Folketinget inden fristen.
Direktivet er et minimumsdirektiv, og medlemslandene kan derfor godt gå videre end minimumskravene, hvis det sikrer et højere forbrugerbeskyttelsesniveau.
Danmark kan altså skærpe reklamationsretten ud over de 12 måneders forlængelse, men ikke ligge under.
