Venstre og Enhedslisten melder sig klar til at debattere abortlovgivningen. Foto: Shutterstock
Venstre og Enhedslisten melder sig klar til at debattere abortlovgivningen. Foto: Shutterstock

Venstre og Enhedslisten i sjældent parløb

Lovgivning

04/8/22 9:36

Jens Asbjørn Bøgen

De to partier tager hul på en følelsesladet debat.

I 1973 skete der noget, der for alvor satte Danmark på verdenskortet.

Som et af de første vestlige lande nogensinde, blev aborten nemlig gjort fri.

Men det er næsten 50 år siden, og tiderne ændrer sig jo bekendt - men den danske abortlovgivning har ikke fulgt trop.

Faktisk grænsen på 12 ugers graviditet, som vi har i Danmark, en af Vesteuropas hårdeste grænser for fri abort i 2022.

I Sverige kan man for eksempel på en abort helt uden forbehold frem til 18. graviditetsuge. I Island gælder det helt frem til den 22. uge.

Og både Tyskland, Holland, Frankrig og Spanien tillader alle fri abort indtil mellem 14. og 24. graviditetsuge.

Hvis man her i landet vil have foretaget en abort efter de 12 uger, skal man ansøge om det og krydse fingre for, at et abortråd bestående af en sagsbehandler, en psykiater og en gynækolog vender tomlen op til, at man kan få tilladelse til at fjerne fostret.

Men nu skal vi finde ud af, om tiden er løbet fra den danske abortlovgivning. Derfor melder Venstre og Enhedslisten sig klar til at tage emnet op.

Det skriver Jyllands-Posten.

Debat med følelserne uden på tøjet

I USA besluttede Højesteretten at trække den forfatningssikrede ret til fri abort tilbage i en meget omdiskuteret og kontroversiel afgørelse tidligere på sommeren.

Det har pustet til debatten om adgangen til fri abort over hele kloden, og Enhedslisten vil ikke se passivt til, imens bestemte kræfter forsøger at indskrænke kvinders frihed til at bestemme over deres egen krop.

"Vi oplever både i andre lande og i Danmark en antiwoke og ultrakonservativ bevægelse, som går imod LGBT+-rettigheder, men også kvinders ret til egen krop og abort og er meget, meget aggressiv. I lyset af den store diskussion, der er på verdensplan, giver det bestemt mening, at vi tager en snak om, hvorvidt den danske abortgrænse er der, hvor den skal være," siger Pernille Skipper, Enhedslistens ligestillingsordfører, til Jyllands-Posten.

I 2007 forholdt Etisk Råd sig til spørgsmålet om at øge grænsen på de 12 uger, og her blev det til et enstemmigt nej. Men det er 15 år siden, og nu vil Pernille Skipper gerne have rådet til at tage emnet op igen.

For når sagen er så fyldt med følelser og holdninger, kan man ikke bare komme med et politisk forslag uden at have styr på data. Derfor vil Enhedslisten ikke kunne svare på, om grænsen for eksempel skal være 14 eller 16 uger, og derfor afventer partiet Etisk Råds anbefalinger.

Venstre skuer mod Norge

Hos landets største borgerlige parti, Venstre, vender man blikket nordpå. I Norge har regeringen nemlig nedsat et udvalg, der skal se på, om landets abortlovgivning skal ændres for at være mere tidssvarende.

Venstre vil følge med i udvalgets arbejde i løbet af de 18 måneder, der er sat som deadline for, at udvalget skal komme med dets anbefalinger.

"Jeg er nysgerrig på argumenterne for og imod. Der sker hele tiden noget, også sundhedsfagligt, som giver nye muligheder og ny viden, som vi politikere kan bruge til at blive klædt bedre på til nogle mere moderne beslutninger. Vi skal være åbne for, at samfundet udvikler sig," siger ligestillingsordfører for Venstre, Maja Torp, til Jyllands-Posten.

Hun er desuden overrasket over, at Danmark har en lavere abortgrænse end mange af vores europæiske naboer.

Danske kvinder sendes til England

Ifølge loven skal de tre medlemmer af abortrådet, som tager stilling til abort efter 12. graviditetsuge, være enige, hvis en kvinde skal kunne en abort efter 12. uge. Hvis det ikke er tilfældet, må kvinden søge mod udlandet.

Der er dog en klar overvægt af godkendelser, når vi ser på tallene for ansøgninger om "senaborter", som det kaldes efter 12. uge. Ifølge Jyllands-Postens tal søgte 803 kvinder om ret til en senabort i 2021, og heraf fik 750 ja.

Tallet for afslag lægger nogenlunde stabilt mellem 30 og 80 hvert år, men beslutningerne kan ankes, og sidste år blev 6 afslag ændret til godkendelse på netop denne måde. Men resten af de afslagsramte kvinder søger ud over landets grænser for at få foretaget indgrebet.

Ifølge Kristeligt Dagblad fik 75 danske kvinder mellem 2012 og 2016 således foretaget en abort i England eller Wales. Her går grænsen ved 24 uger, så længe visse præmisser opfyldes.

Det samlede aborttal i Danmark har over en årrække været faldende. I 2018, da tallet sidst blev opgjort, fik 14.210 kvinder foretaget en abort.

Annonce