Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Fødevarestyrelsen advarer: Grøntsag smager godt, men bladene er giftige

Mad og drikke

23/04/2024 09:12

J. Bøgen

Det gælder om at holde både mennesker og dyr væk fra dem.

Hvad end du laver din egen saft af den, laver den til grød, bruger den i en smoothie, i morgenmaden eller noget helt femte, så er rabarber en sød lækkerbisken, som mange danskere elsker at sætte tænderne i.

Men vi bør passe godt på, hvilken del af grøntsagen, vi faktisk spiser.

For det kan godt være, at selve stænglen er velsmagende og fin at indtage, men bladene er giftige - meget giftige endda.

Det skriver Fødevarestyrelsen.

Gælder både rå og tilberedte

Hvert år ses der alvorlige forgiftninger hos personer, der har spist rabarberblade, hvad end de er rå eller tilberedte.

Symptomerne er opkastning, diarré og forstyrret nyrefunktion, samt i alvorlige tilfælde bevidstløshed, kramper og død.

Årsagen er, at rabarberplade indeholder store mængder af stofferne oxalsyre og anthrquinoner.

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har gennemgået den videnskabelige litteratur på området, og de er nået frem til, at hvis du spiser så lidt som 10-20 gram friske blade, kan det udløste opkastninger.

Husdyr og r​a​​barberblade

Normalt har husdyr ikke adgang til rabarber.

Der er dog beskrevet forgiftninger, nogle med dødelig udgang, hos en ged, en ko, en kat, en kanin, flere grise og høns, der er blevet fodret med bladene eller på anden måde har haft adgang til at æde planten.​

Pas derfor godt på dyrene derhjemme, hvis du er ude at gå med dem, eller hvis der dyrkes rabarber i umiddelbar nærhed.

Mest Læste

Annonce