Billede af den omtalte kloakledning. Foto: Vikingemuseet

Marinearkæologer gør fascinerende fund

Kloakledningen er konstrueret af træ – en kombination af fyr og bøg - og et 2,4 meter langt stykke af den utraditionelle kloakledning er nu taget op, for Københavns Museum har besluttet, at kloakdelen skal gemmes til eftertiden.

I årene 1902 til 1906 blev der, i forbindelse med etableringen af Københavns kloaksystem anlagt to kloakudløb, der udledte spildevandet fra indbyggerne i Københavns nordlige bydele direkte – og urenset – ca. 900 meter ud i Svanemøllebugten.

Marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet arbejder i disse dage i Københavns Nordhavn, hvor de foretager undersøgelser forud for etableringen af Nordhavnstunnelen. Her har de genfundet den historisk kloakledning i Svanemøllebugten.

For at få mere viden om kloakledningens materialer og konstruktion, har marinarkæologerne taget to sektioner af den utraditionelle spildevandsledning op for nærmere undersøgelser.
Det bjærgede stykke er 2,4 meter og ligger nu klar til at blive afrenset, inden det skal konserveres. 

For kloakdelen skal nemlig bevares for eftertiden af Københavns Museum, der dog ikke har aktuelle planer for, hvornår den skal udstilles.

Træ ruster ikke

Kloakudledningen, som marinarkæologerne har fundet er fremstillet af træ. Det var almindeligt at fremstille de dele af kloaksystemerne, der lå under vand af træ, fordi det – i modsætning til jern – ikke ruster.

Marinarkæologerne kan følge resterne af rørledningen over et 200 meter langt forløb gennem Svanemøllehavnen, og efter flere dages savearbejde under vand, lykkedes det mandag den 22. marts at få bjærget et 2,4 meter langt stykke af den historiske rørledning.

I alt to af de mange, mange håndbyggede ’sektioner’, der tilsammen danner rørledningen under vand, bliver konserveret og kommer i fremtiden til at indgå i Københavns Museums samlinger, hvor de kan bruges til forskning i og formidling af byens infrastrukturelle historie. 

Håndbyggede kloakrør i fineste kvalitet

En rørsektion er ca. 1 meter lang og 1 meter i diameter og består af en rørdel og to såkaldte ’flanger’ i enderne.

En flange er en slags krave, der gør, at rørdelene kan samles med hinanden til lange rørforløb.

Rørdelene er lavet af fyrreplanker fremstillet af det fineste kernetræ:

”Det er overraskende, at materialerne og håndværket er af så høj kvalitet” fortæller marinarkæolog Andreas Binder,

”Plankerne har dobbelt not og er samlet med løs fer, sikkert for at give rørledningen ekstra robusthed. Det er tydeligt, at rørledningen stammer fra en periode, hvor der har været mange dygtige træhåndværkere – et meget flot stykke håndværk”.

Flangerne – eller samlemufferne – er fremstillet af bøgetræ. De løber hele vejen rundt om rørdelene og har fungeret dels som en slags ’spændbånd’, der har holdt sammen på de brædder, som selve røret er bygget af, og som ’samlemuffer’, der har gjort det muligt at samle de enkelte sektioner med hinanden.

Hulrum fyldt med sand

Uden på flangerne er der, på undersiden af røret, påsat en yderskal af forskallingsbrædder, for at skabe et udvendigt hulrum, der efter samlingen af rørdelene, kunne fyldes med sand, for at tynge rørledningen ned på bunden af Svanemøllebugten.

”Vi havde nok ikke forventet, at en rørledning, skjult under vandet, der ’bare’ skulle føre spildevand væk fra byen, ville være udført i så høj kvalitet”, siger Andreas Binder.

Selve arbejdet med at samle de mange rørdele må også have krævet sit af datidens arbejdsmænd:

”Vi kan se, at en del af arbejdet må have været udført indefra, mens rørledningerne flød på vandet. Man har skulle være ret kold for ikke at have tænkt lidt over, hvad der ville ske med en, hvis noget gik galt og rørledningen sank ned på bunden”.

En lang række piblende fontæner af kloakvand

Rørledningen er tætnet med tjære, men på trods af alle håndværkernes anstrengelser med at bygge en kvalitetsrørledning i gode materialer, var det ikke en langtidsholdbar løsning. Ved kraftige spildevandsudledninger løb der så meget spildevand ud gennem samlingerne i træet, at det lignede en række af små springvand i hele rørets længde, hvor det piblede op til overfladen med kloakvand.

Kloakkerne skulle forbedre hygiejne i byens gader, men det stod hurtigt klart, at problemet ikke forsvandt med udledning i bugten, men bare blev flyttet ud til kysten, hvor byens borgere badede.

Svømning i stillestående spildevand

Byens største badeanstalt ’Helgoland’ lå netop i Svanemøllebugten, og efter en storstilet udbygning i 1914 blev anlægget til et regulært svømmestadion, der var et af Europas største.

Men vandet i Svanemøllebugten er ret stillestående, og bugten blev hurtigt præget af de store mængder spildevand, der flød fra kloakudløbene tæt ved badeanstalten.

Ufattelige mængde klor skulle rense spildevandet

Det stod hurtigt klart, at kombinationen af urenset spildevand og badeanstalten ’Helgoland’ ikke var hensigtsmæssig, og i 1920’erne forsøgte man sig derfor med at tilsætte klor til spildevandet, inden det blev ledt ud i Svanemøllebugten.

Helt op til 16.5 kg klor blev tilsat for at desinficere spildevandet - i timen!
Det var både kostbart og ubehageligt for de arbejdere, der skulle håndtere de store mængder klor, og i 1928 blev det anbefalet at lukke badeanstalten.

Det skete i 1931, samtidig med at man anlagde den nuværende lystbådehavn i bugten.

Udledningen af spildevand i Svanemøllebugten fortsatte frem til 1938, hvor man gravede en tunnel, der kunne føre spildevandet længere ud i Øresund.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også