Markante forskelle på prisen for børnepasning

I Allerød skal forældrene tjene 8000 kroner før skat for at betale for børnepasning. I Haderslev 5000 kroner.

Kravene til, hvad forældre skal tjene for at få råd til børnepasning, varierer voldsomt fra kommune til kommune.

Mens en typisk familie med to børn i Haderslev skal afsætte 5076 kroner af den månedlige indkomst til børnepasning, skal en tilsvarende familie med samme indkomst i Allerød tjene 7860 kroner før skat.

Det viser en undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4 af analyse- og forskningsinstituttet Bureau 2000.

Hos Forældrenes Landsorganisation, Fola, mener næstformand Dorthe Boe Danbjørg, at priserne i især nogle kommuner er en stor belastning for familiernes økonomi.

- Selvom vi ikke kan se, hvilken service der gemmer sig bag de enkelte priser, er der ingen tvivl om, at nogle kommuner er med til at lægge et stort økonomisk pres på forældrene, siger Dorthe Boe Danbjørg til A4.

Hun bakkes op af direktør i analyseinstituttet Bureau 2000, Niels Glavind, der står bag undersøgelsen.

Han forklarer, at prisforskellene i høj grad hænger sammen med, om kommunerne har dagpleje eller vuggestue.

- Vuggestue er dyrest. Yderkommuner har typisk en stor andel af dagplejere, fordi det er lettere at etablere en dagpleje her, hvor der er billige huse og store haver, end på fjerde sal i en større by, siger Niels Glavind.

Allerøds borgmester Jørgen Johansen (K) medgiver, at kommunens forskellige dagtilbud er dyre sammenlignet med tilbud i andre kommuner.

- For at bevare den kvalitet, vi giver børnene i vores kommune, er det nødvendigt med den nuværende takst, siger borgmesteren.

Han erkender, at ikke alle forældre er lige begejstrede for den højere forældrebetaling, der følger med, når kommunen bruger mange penge på børneområdet.

- Med så høj en takst som vores er det klart, at nogle vil klage. Det kan ikke være anderledes. Der er heller ingen tvivl om, at der er tale om en rigtig høj pris for familier med en middelindtægt, siger Jørgen Johansen til A4.

Takster og krav til indkomst i alle landets kommuner kan ses på Ugebrevet A4's interaktive Danmarkskort.

/ritzau/

Emneord: Vuggestuer, Børnepasning, Ugebrevet A4, Bureau 2000, Forældrenes Landsorganisation, Dorthe Boe Danbjørg, Niels Glavind, Jørgen Johansen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 12.09.17 Velfærd
    Event: Maddag med de mindste

    Skræl, smag, sæt ord på og nyd maden - sammen. Det er essensen i Maddagen, hvor næsten 24.000 vuggestue- og børnehavebørn sætter sig til frokostbordet og fejrer det fælles måltid.

  • 13.09.16 Velfærd
    Maddag for 18.000 børn: Mad kan meget mere end at mætte

    Stor maddag samler 18.000 vuggestue- og børnehavebørn om det samme frokostmåltid. Fordi ”mad kan meget mere end at mætte”. Det er budskabet for Maddag 2016, som Kost & Ernæringsforbund står bag sammen med FOA og seks andre organisationer.

  • 29.09.15 Velfærd
    LO: Finanslov uden perspektiver for lønmodtagerne og for Danmark

    "Regeringens finanslovforslag lægger desværre ikke op til den vækst og fremgang, som vi havde håbet. LO ønsker at styrke indsatsen i forhold til uddannelse, børnepasning og ældrepleje for at understøtte privat vækst. Men i stedet ser vi en borgerlig finanslov som får den modsatte virkning", siger Harald Børsting.

  • 24.03.15 Velfærd
    Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

    En hverdag, hvor ungerne mest er sammen med pædagoger, og hvor mor og far er kortluntede, når de endelig er hjemme. Børnefamilier kan have svært ved at finde balancen, og det bør der gøres noget ved, mener en stor del af danskerne.

  • 21.06.13 Velfærd
    Reform af pædagoguddannelsen skal fremtidssikre Danmark

    Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er blevet enige om at reformere pædagoguddannelsen, så vi skaber trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge, sikrer alle mulighed for et godt liv samt bedre forudsætninger for at gennemføre en uddannelse.