May sikrer sig regeringsopbakning til brexitaftale

Efter et fem timer langt møde i London er der nu opbakning fra konservative ministre til et aftaleudkast. Usynlig grænse kan opretholdes, og overgangsperiode kan forlænges efter fælles ønske, siger Michel Barnier.

Premierminister Theresa May har sikret sig opbakning i sin regering til det udkast til en brexitaftale, forhandlere fra EU og Storbritannien er enedes om. Det siger May onsdag aften efter et fem timer langt regeringsmøde i London. 

- Med denne aftale lever vi op til det, de britiske vælgere stemte for i 2016, siger Theresa May foran sin hoveddør i Downing Street. 

Europabevægelsen Blog

Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her

Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning

Sidst på dagen onsdag samledes konservative ministre for at diskutere aftaleudkastet, og premierministeren kaldte det en "langvarig og passioneret" debat. 

Forud for mødet har flere medier spekuleret i, at flere pro-brexit-ministre kunne finde på at trække sig i protest mod aftalen, der er et kompromis mellem Storbritannien og EU. 

Næste skridt bliver at præsentere en samlet aftaletekst til det britiske Underhus, der så skal stemme om, hvorvidt man vil gå videre med aftalen. 

EU-forhandler: Aftale om brexit forhindrer hård irsk grænse
Parterne har ifølge EU's chefforhandler for brexit, Michel Barnier, fundet en balance, hvor en grænse kan undgås på den irske ø.

- Vi har taget et afgørende skridt i retning af en velordnet udtrædelse, siger Barnier onsdag aften i Bruxelles.

Den franske forhandler taler i forlængelse af møder i den britiske regering i London og mellem de resterende 27 EU-landes ambassadører i Bruxelles. 

EU-Kommissionen har onsdag aften offentliggjort aftalen, der fylder 585 sider. 

Den indebærer blandt meget andet, at man kan opretholde en usynlig grænse på den irske ø, fastslår EU-forhandleren.

Det største knast har været bagstopperen - en betingelse fra EU - som netop skal sikre, at man undgår grænsekontrol mellem Irland og Nordirland af hensyn til fredsprocessen i området. 

Løsningen er blevet, at hele Storbritannien bliver i EU's toldunion. 

Dermed har briterne undgået det udspil, som EU-forhandleren tidligere har fremlagt, nemlig at man oprettede en toldgrænse i havet mellem Nordirland og resten af Storbritannien. 

- Vi har sammen med Storbritannien fundet en løsning, der forhindrer en hård grænse på den irske ø, siger Michel Barnier.

Barnier understreger, at det ikke er hensigten, at bagstopperen skal i anvendelse. 

- Bagstopperen kommer kun i anvendelse, hvis parterne ikke formår at indgå en større aftale inden for overgangsperioden på 21 måneder, siger Barnier. 

Der har været meget spekulation, om overgangsperioden levner tid nok til at forhandle et fremtidigt handelsforhold mellem EU og Storbritannien. 

Disse spekulationer har bygget på, at EU normalt har brugt mange flere år på at forhandle sådanne aftaler med tredjelande. 

Barnier peger på, at Storbritannien og EU kender hinanden meget bedre, end det er tilfældet, når EU forhandler med andre tredjelande. 

Overgangsperioden løber i første omgang i 21 måneder fra 30. marts 2019 til udgangen af 2020.

- Vi har mulighed for at forlænge den i en begrænset periode efter fælles aftale, siger Barnier.

 

OVERBLIK: De vigtigste punkter i aftaleudkast om brexit

Aftalen omhandler vilkårene for selve skilsmissen, mens forhandlingerne om forholdet mellem EU og Storbritannien efter skilsmissen først vil begynde, når udtrædelsen er en realitet.

Den britiske regering har godkendt aftaleteksten, og det næste skridt er, at det britiske Underhus skal stemme om den.

Her kan du få overblik over de vigtigste elementer af det 585-siders lange aftaleudkast.

Overgangsperiode:

* Storbritannien og EU er blevet enige om en overgangsperiode efter briternes exit 29. marts 2019, som skal vare i 21 måneder frem til 31. december 2020.

* Overgangsperioden skal give tid til trinvist at afvikle de større dele af EU-samarbejdet.

* Perioden kan forlænges yderligere, hvis begge parter er enige. 

Grænsen til Irland:

* Spørgsmålet om en grænse mellem Irland og det britiske Nordirland har vist sig særlig besværligt i forhandlingerne, eftersom brexit vil betyde exit fra det indre marked med dets frie bevægelighed.

* Aftaleudkastet indeholder en midlertidig aftale om grænsen, hvor man undgår en "hård" grænse med fysiske barrierer eller toldkontrol mellem de to lande.

* Senere forhandlinger skal finde en mere permanent løsning på grænseproblemet.

Toldunion:

* EU vil give de britiske finansmarkeder "basisadgang" til EU's indre marked. Dermed får briterne den samme adgang som eksempelvis USA og Japan. 

* Briterne skal dog fortsat underlægge sig en række EU-regler for at få adgang. Det skal blandt andet sikre den finansielle stabilitet og forbrugernes rettigheder.

Kilder: Gov.uk, Reuters, NTB.

/ritzau/

 

Emneord: Brexit, Europæisk samarbejde, Storbritannien, Theresa May, 151118
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også