Medie: Fidus med udbytteskat var kendt i ministeriet allerede i 2010

Skattemyndighederne og politikerne har et langt større medansvar i den gigantiske udbytteskandale end det hidtil har været oplyst, skriver Økonomisk Ugebrev

Den skattemæssige problemstilling bag svindlen med udbytteskat - som kostede det danske samfund 12 milliarder kroner - har været kendt af politikere og myndigheder siden 2010. Trods en skatteafgørelse i 2010 undlod Skat at sikre indberetninger og kontrolsystemer på en måde, der kunne have forhindret de enorme milliardtab af offentlige skattekroner. 

Sådan lyder konklusionen på baggrund af ekspertvurderinger af de skatteretlige forhold omkring udlån af aktier.

Historierne om Skat

Læs meget mere om skandalerne og planerne med Skat på tema-siden her. 

En stor del af milliarddrænet af de offentlige kasser skyldes ifølge eksperter, at der er en enorm gråzone i de relevante regelsæt, som politikere og Skat har været bekendt med i årtier, men som de ikke har forholdt sig til. Økonomisk Ugebrev har været i kontakt med seks erfarne skatteeksperter, både på universitetsniveau og i private rådgivningsvirksomheder. De er ikke i tvivl om, at skattemyndigheder og politikere har et hidtil overset medansvar for at svindlere kunne stjæle milliarder ulovligt. De fremhæver samtidig, at sagen for tiden er så betændt, at de ikke ønsker at stå frem og lægge navn til vurderingerne.

 

Skat kan ikke stole på indberetninger

Sagen starter med en konkret skatteafgørelse fra 2010 med navnet SKM2010.266SR. Her bliver den skattemæssige situation omkring aktieudlån slået fast. Forud går et forløb, hvor der så tidligt som i 2003 er givet bindende forhåndsbesked og endnu længere tilbage - i 1999 - i dokumentet TfS 1999.408 undersøges huller omkring udbytteskat.

I et notat fra Skatteministeriet den 23. september 2015 bliver afgørelsen fra 2010 fremhævet. Her skriver Skat, at en udlåner af en aktionær skattemæssigt er ejer af aktien også efter at have lånt den ud. Det bliver også fastslået, at udlåneren har ret til de udbytter, der måtte blive udbetalt fra selskabet i perioden under udlånet, og ejer skal have beløbene refunderet fra låner af aktien.

Når der alligevel opstår problemer, så skyldes det systemerne bag registrering af aktionærer. Ved udlån af en aktie registrerer Værdipapircentralen låntageren som ny ejer. Skat konstaterer således i notatet, at ”Skat ikke kan stole på de indberettede oplysninger” (side 2 i notatet). Skattemyndigheden er altså i 2010 klar over, at der her er en kæmpe kontrolhul. Det er den første store systemfejl, og ingen gør tilsyneladende noget for at rette op og lukke hullet.

Mediefællesskabet DenOffentlige

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Næste problem opstår, når låntager sælger aktien videre til tredjemand. Eksempelvis når en shortfond satser på at tjene penge på kursfald i en børsnoteret aktie. Hele idéen med at låne aktien er jo netop at sælge den for at spekulere i faldende aktiekurs. Der er i notatet ingen indikation af, at den oprindelige aktionær anses for at have solgt aktien, bare fordi låntager sælger aktien.

Omkring udbyttet bliver det mere uldent. Skat Jura under Skattestyrelsen mener ikke, at der i praksis er taget stilling til, om den oprindelige aktionær stadig skal betragtes som skattemæssig modtager af aktieudbytte. Men myndigheden skriver, at hvis den oprindelig aktionær er ”beneficial owner” af udbyttet, så kan aktionæren godskrives for den indeholdte udbytteskat.

Overfor dette står Skatteministeriet, der mener at afgørelsen fra 2010 vedrører en situation, hvor aktierne ikke er videresolgt. Det til trods for at idéen med at låne aktier netop er at sælge dem videre. Den tredje part, nemlig Skats afdeling for store selskaber, har ikke forholdt sig til problemet.

På trods af, at dele af Skat altså meget tidligt har peget på huller i systemet omkring aktiebeskatning, skriver Skatteministeriet i et notat i 2015, at ”det er Skatteministeriets opfattelse, at der er tilstrækkelig klarhed over den skattemæssige behandling af aktielån”. Samtidig beskrives dog en række uklarheder, hvorfor eksperter opfatter notatet som et forsøg på ansvarsfraskrivelse.

 

Handler mod bedre viden

Der går altså flere år, hvor der internt hos Skat er ansatte og enheder, der peger på problemerne med systemet omkring aktiebeskatning. Der er samtidig også henvendelser fra aktiehandlere, der ønsker klarhed over reglerne, og Skat giver bindende tilsagn om reglerne. Alligevel skriver Skatteministeriet i 2015 et notat, der giver indtryk af, at alt er godt.

Skats notat forklarer, at både den oprindelige ejer af aktien og den, der køber aktien af låntager, kan betragte udbytteskatten, som afholdt selskabsskat. Dermed peger notatet i 2015 altså på muligheden for to skattemæssige ejere af en aktie. Alligevel fastslår notatet, at kun den retmæssige skattemæssige ejer af aktien kan søge refusion af udbytteskat. Refusion med skattegodtgørelse kan altså kun ske én gang for hver aktie, konkluderer notatet.

Skandalerne i det offentlige

Vi samler historier om skandaler og sager på tagget "skandaler". Interesseret i at lære og mindes, så klik her.

Men Skattemyndigheden har jo også fastslået, at der er to skattemæssige ejere af aktien, og at det er den skattemæssige ejer, der kan søge refusion. Hvem af de to, der er mest skattemæssig ejer forholder man sig ikke til. Ej heller forklarer notatet, hvordan Skat selv kontrollerer om der er balance i ind- og udbetalingen af udbytteskat. Notatet beskriver et indlysende problem, men ingen forholder sig til konsekvenser eller nødvendige handlinger, lyder vurderingen fra eksperterne.

”Det er helt utroligt, at der overhovedet er nogen, der har turdet rådgive på dette område,” siger en af de eksperter, Økonomisk Ugebrev har talt med.

En anden peger på, at man normalt vil følge en generel betragtning om svindlere og snyd. 

”Hver gang man har en ordning, hvor der er mulighed for udbetalinger, så kan man godt regne med, at når der er 100, der beder om udbetaling, så er en eller to af dem svindlere, og derfor stiller det store krav til kontrol af udbetalinger,” siger en af de eksperter Økonomisk Ugebrev har talt med.

Mere hos Økonomisk Ugebrev

 

Emneord: Skat, Skandaler, Centraladministrationen, Skatteministeriet, Finansministeriet, 161118
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1777 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også