Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Amira Smajic er gået under jorden: Føler, hendes liv er forbi

Medier

09/06/2024 15:01

J. Bøgen

Det er hendes advokat, der fortæller, hvordan muldvarpen har det efter "Den Sorte Svane".

TV 2-dokumentaren "Den Sorte Svane" har sendt rystelser gennem Danmark, siden den i sidste uge blev sendt på gaden.

Dokumentaren giver et indblik i hvordan advokater, bandekriminelle og lyssky leasingselskaber arbejder sammen om omfattende og alvorlig kriminalitet.

Amira Smajic, der gennem dokumentaren fungerede som muldvarp, har oplevet store konsekvenser af sin rolle i dokumentaren. Hendes advokat, Carlo Siebert, taler nu på hendes vegne i B.T.s mediepodcast Q&CO.

Carlo Siebert beskriver en kvinde, der føler, at hendes liv er blevet ødelagt.

Helt konkret fortæller han til podcastens vært. Henrik Qvortrup, at Smajic har den opfattelse, at hendes liv simpelthen er forbi. En opfattelse, advokaten godt kan forstå, muldvarpen har.

Også konsekvenser for barn

Smajics engagement i dokumentaren har ikke kun haft konsekvenser for hende selv, men også for hendes barn.

Carlo Siebert forklarer, at Amira føler sig svigtet og har svært ved at se en vej frem.

”Hun føler, at hun har givet sit liv – hun føler sig virkelig ladt i stikken og kan ikke rigtig se, hvordan hun kan få en fremtid. Og det gælder både for hende selv og hendes dreng,” siger Siebert og giver dermed et indblik i den dybe personlige krise, Amira befinder sig i.

Amira Smajic har valgt at gå under jorden som en konsekvens af den massive opmærksomhed, dokumentaren har medført.

Carlo Siebert er en af de få, der stadig har kontakt til hende og kan viderebringe hendes tanker og følelser.

Mest Læste

Annonce