Hvis du har været på Roskilde Festival i løbet af de sidste 14 år, er der i hvert fald en ting, du har kunnet være sikker på:
Hver dag i løbet af festivallen kunne du følge med i, hvad der skete på festivallen, når festivalavisen Orange Press udkom.
For mange festivalgængere har det udviklet sig til et fast ritual i teltlejren, at man sætter sig med dagens eksemplar af Orange Press og stille og roligt samlede kræfter til en ny dag med druk, fest, musik og aktiviteter, vi ikke engang vil nævne her.
Men nu er det slut. 2022 blev det sidste år, Orange Press udkom. Roskilde Festival har nemlig valgt at lukke ned for avisen.
Det skriver avisens chefredaktør på sine sociale medier.
Opslaget på Facebook lyder:
FARVEL TIL VERDENS BEDSTE FESTIVALAVIS
Roskilde Festival har besluttet at lukke Orange Press. Festivalen begrunder beslutningen med, at de mange papiraviser er for ressourcekrævende at producere, og at unge mennesker ikke læser avis. Formidlingen skal fremadrettet være digital.
Jeg har været stolt af festivalen for at fastholde en papiravis, der netop insisterede på at trække fokus væk de telefoner, der trækker deltagerne væk fra fælleskabet. Det har i mine øjne været en del af den ambition festivalen har med at påvirke mennesker i en positiv retning.
Men beslutningen kom heller ikke helt bag på mig, og jeg har heldigvis fået lov at lave flere festivalaviser, end jeg havde turde håbe på i 2012, da jeg trådte ind på redaktionen for første gang.
Det har uden tvivl været det hårdeste, sjoveste og mest berigende arbejde, jeg har haft. Kernen af vores opgave lød på at give festivaldeltagerne en bedre festivaloplevelse. De skulle føle sig set og hørt i vores avis - og vi har gjort vores bedste over årene for at få læserne ind i avisen. Fra hende, der kom på festival på trods af anoreksi, ham der trodsede sin sociale angst og blev frivillig til de unge kvinder med mørkere hudfarve, der turde fortælle om den racisme, de blev udsat for.
Og så naturligvis de mange sjove, fjollede og helt igennem skønne historier om alle dem, der byggede lejre ud af skrald, tog initiativ til at samle folk, der ikke lige havde nogen at gå til koncert med eller bare gjorde festivalen lidt sjovere for hinanden.
Jeg håber, at festivalen fortsat vil holde fast i det fokus, så de mange spraglede, fjollede og tankevækkende historier vil blive fortalt. De historier er festivalens DNA. Anmeldelser og musikinterviews kan man læse alle mulige andre steder.
Og så håber jeg, at der stadig vil blive plads til at se kritisk på sig selv som organisation. Det har været en af de fremmeste opgaver for avisen - og de sværreste historier at skrive. En organisation som Roskilde Festival skal kunne italesætte de ting, der går galt - og turde være åben omkring den kritik, der altid vil komme, når man laver en festival.
På avisen har vi været beriget af fantastisk talentfulde mennesker, der har sat sit præg på avisen over årene - og en stærk kerne af erfarne veteraner, der har kunnet holde hovedet koldt, når alting kogte over. Jeg er taknemmelig for de mange vilde oplevelser og kan med ro i maven sige, jeg sammen med først Martin Finnedal og senere Ronja Pilgaard har haft det største privilegium at få lov at låne nøglerne til verdens bedste festivalavis.
