Mere borgerinvolvering? Sådan kan det lykkes

De har live streamet, købt en kendis, spillet kommunebingo, digital-debatteret, tematiseret og Facebook’et sig til mere borgerinvolvering. Læs hvad der har virket – og hvad der ikke virker - for Høje-Taastrup Kommune.

Store vigtige dagsordner er på mange kommunale agendaer i disse år – ny skolestruktur og implementering af ny skolereform, byudvikling, vækst og sundhed for at nævne nogle få. Hvordan får vi involveret borgerne i disse beslutninger og i andre? Og kan vi engagere andre end Tordenskjolds soldater?

Det gør vi os mange tanker om i Høje-Taastrup Kommune, og vi har også gjort os nogle erfaringer: Borgerne gider os godt, hvis vi formår at være konkrete og i øjenhøjde. Men de gider os ikke, hvis vi ikke formår at omsætte politiske dagsordner til temaer, der giver mening i deres dagligdag. Og de traditionelle dialogmøder passer ikke nødvendigvis ind i deres travle hverdag. Vi er derfor nødt til at gå nye veje, når vi vil involvere borgerne.


Digitale debatter får nye på banen

Allerede i 2010 erfarede vi, at digitale debatter supplerer de fysiske dialogmøder på bedste vis. En ellers meget åben proces med inddragelse af skolebestyrelser, lærere og elever om en ny skolestruktur rejste en storm af orkanstyrke, da der skulle træffes politisk beslutning. Forældrene følte sig ikke inddraget i processen og klandrede kommunen for lukkethed. En grundig og meget bred involvering af det repræsentative demokrati opfattes altså ikke længere som åbenhed. Det var en klar læring! Borgerne vil have mulighed for at komme direkte til orde og ikke blot gennem deres valgte repræsentanter. Vi ilede derfor med at invitere til stormøde med byrådspolitikere og formanden for regeringens daværende rejsehold, Jørgen Søndergaard, og kombinerede stormødet med live streaming og debat på kommunens hjemmeside. Det fik borgerne til dialogmøde – både fysisk og hjemme fra stuerne - og også til tasterne, og vi fik mange værdifulde input til den videre proces, herunder ikke mindst fra borgere, som aldrig kunne drømme om at møde op til et traditionelt dialogmøde.

Læs også: Sådan skabte kommune succes på Facebook

Køb en kendis

Politikere, der gerne vil dialogen med borgerne, er ikke altid nok til at trække et bredt udsnit til dialogmøderne. Men med en kendt profil i front har vi erfaring for, at vi kan tiltrække et bredere segment end dem, der normalt møder op til dialogmøder. Livsstilseksperten Nils Folmann, kendt som tidligere vært på programmet ”Kender du typen”, trak fulde huse til et dialogmøde om kommuneplanen, hvor han satte et skarpt og humoristisk spot på, hvad byen og de offentlige rum betyder for vores trivsel og hverdag. Der var også fulde huse, da fremtidsforsker Jesper Bo Nielsen var inviteret til et stormøde om en ny udviklingsstrategi. Selv relativt usexede emner kan altså tiltrække en bred skare, hvis der er interessante profiler til at perspektivere den politiske dagsorden. Det fordrer naturligvis forberedelse forinden, så de eksterne gæster er klædt godt på i forhold til den lokale politiske dagsorden og kan agere konstruktive medspillere men også udfordrere i debatten mellem politikere og borgere.

Spil kommunebingo...

Men vi også er nødt til at arbejde med de ord og begreber, vi bruger, hvis vi vil have borgerne i tale, for de tænder ikke nødvendigvis på ”dialogmøde”, ”borgermøde”, ”kommuneplan” og ”udviklingsstrategi”. Vi spiller derfor løbende ”kommunebingo”, dvs. forsøger at rydde ud i begreber, som ikke er vedkommende for borgerne. Så ud røg fx ”dialogmøde” i invitationen til dialogmøde om kommuneplanen, og ”kommuneplan” blev kun nævnt med småt nederst i invitationen, hvor det var angivet, at aftenen var et led i høringen om den nye kommuneplan.

Indbydelsen lød i stedet på ”En aften i byens tegn”, hvor fokus var ”Hvad betyder vores omgivelser for os?  Hvad er det, der får os til at trives i vores by og med hinanden? Og hvilke forskellige behov har vi som mennesker?”.

... og leg med formerne

Formen for det traditionelle møde med fælles indledning og afslutning har vi også leget med. Til dialogmødet om kommuneplan kunne borgerne efter indlæg og debat med borgmester og ekstern oplægsholder gå rundt til forskellige ”boder” (fx ”klima”, ”natur”, ”sundhed”, ”fritid”, ”byudvikling” og ”stort og småt”) og spørge ind til emner, der havde deres særlige interesse, og deltage i quizzer og diverse mindre events. Når spørgelysten og oplevelsestrangen var stillet, kunne man blot gå, der var ikke noget med at vente på en fælles opsamling. Nogle er meget detailinteresserede og har masser af spørgsmål, de ønsker belyst, mens andre er mere interesserede i de overordnede linjer. Med fleksibel afslutning imødekommer vi fleres behov, og erfaringen er, at det fungerer fint.

Det fysiske møde

Og hvorfor er det nu, at vi arbejder så meget med formen for det fysiske møde og ikke blot kører med digitale debatter? Er det ikke meget nemmere? Jo, men det fysiske møde kan noget helt særligt, som de digitale debatter ikke kan erstatte. Der er et nærvær i det fysiske møde, hvor man er fælles om at lytte til oplæg, inspireres af hinanden til yderligere spørgsmål og hurtigt kan ping-ponge frem og tilbage og få uddybende svar, når der er behov for det. Den uformelle snak over kaffen før, under og efter mødet lader sig heller ikke transformere til det digitale rum.  Derfor arbejder vi løbende med formen for de fysiske borgermøder, vel vidende at vi med det traditionelle borgermøde ikke når så mange og derfor ofte supplerer med live-streaming og digitale debatter, når det er emner af bredere interesse. Ved at kombinere den digitale debat med det fysiske møde udbreder vi i øvrigt fornemmelsen af at være en del af et fællesskab til dem, der sidder hjemme i stuerne.

Digitale debatter når flere

Høje-Taastrup var ikke blandt de første kommuner på Facebook, men vi har erfaringer med digitale debatter siden 2010, hvor vi kombinerede stormøder om ny skolestruktur og store besparelser med livestreaming på vores hjemmeside og mulighed for at stille spørgsmål til politikerne både under debatten og også efterfølgende. Og en af erfaringerne var, at vi kommer bredere ud, når vi imødekommer borgernes behov for fleksibilitet. Man kan følge mødet live og deltage i debatten hjemme fra stuen, eller man kan se debatten efterfølgende og stille sine spørgsmål, når tiden er til det. Debatmodulet på hjemmesiden fungerede på mange måder fint og imødekom borgere, der ikke var på Facebook.

Fra hjemmeside til Facebook

I 2011 valgte vi at gå på Facebook og vi havde fra start klare kommunikationsstrategiske målsætninger: Facebook skulle understøtte borgerinvolvering i udviklingen af politikker og serviceydelser, understøtte den digitale selvbetjening, understøtte branding af kommunen og engagere de unge.

Beslutningen indebar, at den digitale borgerinvolvering fremadrettet primært skulle foregå på Facebook, og erfaringen er, at det er nemmere at engagere borgerne her. Vi har desuden et klart billede af, hvem der like’r os. Vi har små 4.000 likes, kvinderne udgør mere end 60 pct. og hovedparten af dem er i alderen 25-54 år. Vi har dermed fat i en anden målgruppe end dem, der traditionelt møder op til vores dialogmøder. Ved at arbejde med rullende ugeplaner for indhold understøtter vi vores kommunikationsstrategiske målsætninger og skaber interaktion, så vi kan nå borgerne med vores servicemeddelelser og invitationer til dialog. Facebooksiden rummer derfor også små søde historier fx om vores beredskab, der rykker ud til brand og redder en livløs kattekilling, der efter førstehjælp frisk kan løbe omkring igen. Opslaget nåede ud til 11.376 og blev liket og delt af 969 personer.

Valg-booster

Op til kommunalvalget arrangerede vi sammen med lokalavisen et stort, velbesøgt valgmøde med spidskandidaterne. Mødet blev livestreamet, så man kunne følge med hjemmefra enten via vores Facebookside eller hjemmeside. Over 200 borgere deltog i mødet, mere end 350 fulgte livestreamingen og efterfølgende så lidt under 500 streamingen, så i alt har over 1000 borgere set debatten. Det viser med al tydelighed, at borgerne er interesserede i det politiske arbejde, selvom de måske ikke har mulighed for at være fysisk til stede. Både før mødet og under selve debatten kunne borgerne i øvrigt stille spørgsmål til politikerne via vores Facebookside, og aftenen igennem strømmede spørgsmål og kommentarer ind. Aftenen igennem blev siden opdateret med billeder og små historier fra valgmødet, og roserne væltede ind fra borgerne. Fra kommunikationsafdelingens side kræver så stort et engagement forberedelse, forberedelse og forberedelse samt klar rollefordeling aftenen igennem, så alle bolde bliver grebet og driblet sikkert i mål.

I perioden op til debatmødet og frem til valget lagde vi i øvrigt løbende posts på vores Facebookside – både praktiske á la ”Har du fået dit valgkort?” og ”Bag kulissen” á la ”Her er Pernille og Mie i gang med at pakke valginstruksen…”, og vi havde løbende opdateringer på selve valgdagen.

Facebook – et stærkt medie

Facebook har vist sig at være et overraskende stærkt medie til borgerinvolvering i udvikling af serviceydelser og politikker, når vi vel at mærke formår at spørge konkret og nærværende. I udvikling af ny hjemmeside inddrog vi fx løbende borgerne, og erfaringen var, at vi i løbet af et par timer kunne have op til små 100 kommentarer, som vi kunne tage med os i det videre arbejde.

I den lettere ende involverer vi borgerne i fx quizzer om steder og begivenheder i kommunen, og vi kan konstatere, at borgerne elsker disse små opslag, der som en positiv sidegevinst udbreder kendskabet til kommunens historie og de mange muligheder for udfoldelse.

I arbejdet med et stort politisk projekt ”Uddannelse til Alle”, der er grebet innovativt an og involverer brede brugersegmenter, har vi brugt Facebook til primært at informere men også involvere borgerne. Små korte videospot fra stormøderne er røget bredt ud og et enkelt er set af mere end 4.400 og flittigt delt. Halvdelen af dem var Facebookbrugere, der ikke i forvejen likede vores side, og vi ramte dermed et nyt segment. På skæv og anderledes vis kan vi gennem Facebook skabe bred opmærksomhed om en politisk højt prioriteret indsats.

Træerne vokser ikke ind i himlen

Det seneste halve år har vi livestreamet byrådsmøderne og åbnet for spørgsmål til politikerne efter byrådsmødet på vores Facebookside. Og der må vi erkende, at vi ikke har været dygtige nok. Der er nemlig ikke kommet et eneste spørgsmål. Det skyldes næppe mangel på interesse men nok mere, at det er alt for abstrakt at skulle forholde sig til en lang politisk dagsorden. Derfor er vi nu i gang med at se på, hvordan vi kan arbejde videre med formen på denne dialog, herunder omsætte de politiske dagsordner til temaer, der giver mening for borgerne.  

Stafetten går til Silkeborg og big data

Jeg sender stafetten videre til kommunikationschef i Silkeborg Kommune Hans Mogensen. Vi har alle en udfordring i at få målrettet og effektiviseret kommunikationen til vores borgere. Silkeborg anvender big data til at styrke borgerkommunikationen. Hvad er de første erfaringer, og hvad er perspektiverne? Det vil jeg gerne høre Hans om.

 

Emneord: Kommunikation, Høje-Taastrup Kommune, Winnie Jakobsen, Sociale medier, Facebook, Borgerinddragelse, Borgermøder
Kommunikation i kommunerne på DenOffentlige.dk Hvordan, hvorfor og med hvilke konsekvenser finder strategisk kommunikation sted i kommunerne? Det sætter DenOffentlige.dk skarpt fokus på med blogstafetten Kommunikation i kommunerne....
Aktivitet: Artikler: 21 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også