Minister opfordres til indgreb: Risiko for ny finanskrise

Der er risici under opbygning i det finansielle system, lyder advarsel fra Det Systemiske Risikoråd.

Der er masser af penge i det finansielle system, og visse markedsdeltagere er begyndt at tage øget risiko i deres jagt på afkast. Samtidig er priserne på både boliger og erhvervsejendomme steget kraftigt.

Læg dertil lave renter og en begyndende højkonjunktur. Så er baggrunden tegnet op for den advarsel, som Det Systemiske Risikoråd onsdag sender til erhvervsminister Brian Mikkelsen (K):

- Risici i det finansielle system er under opbygning, skriver rådet.

- Det taler for, at der sættes ind med tiltag på et tidligt stadie i udviklingen.


Konkret anbefaler rådet, at ministeren fastsætter en kontracyklisk kapitalbuffersats på 0,5 procent af kreditinstitutternes risikoeksponeringer.

Bufferen er en reserve, bankerne skal sætte til side, som skal bidrage til at begrænse de negative effekter på realøkonomien af en fremtidig finansiel krise.

Den er et af de instrumenter, politikerne indførte i kølvandet på finanskrisen, der tog fart i 2008, men hvis effekter på økonomien varede ved i årevis.

Det Systemiske Risikoråd, der er en selvstændig myndighed, er ligeledes nedsat som konsekvens af finanskrisen. Rådet har til opgave at overvåge risici på det finansielle område.

Hvis Brian Mikkelsen vælger at følge henstillingen, vil det være første gang, at den kontracykliske kapitalbuffer aktiveres.

Henstillingen kommer efter, at Nationalbanken i en analyse af den finansielle stabilitet pegede på, at bankerne i den seneste tid har lempet kreditkravene.

Det sker blandt andet fordi de fleste af dem står med penge på kistebunden, der skal ud at arbejde.

Den øgede konkurrence har medført, at der er givet flere lån til følsomme virksomheder og brancher, end man tidligere har gjort, lød det.

Erhvervsministeriets repræsentanter i Det Systemiske Risikoråd oplyser, at regeringen inden for tre måneder vil tage stilling til, om bufferen skal aktiveres.

/ritzau/

Emneord: Finanskrise, Økonomisk krise, Realkreditsinstitutter, Det Systemiske Risikoråd, Samfundsøkonomi, 201217
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6601

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også