Nye EU-regler forenkler behandlingen af arvesager på tværs af landegrænser

13/03/2012 14:34

Justitsministeriet

EU har taget et vigtigt skridt i retning af at forbedre arvingers retlige stilling. Europa-Parlamentet har således i dag støttet et forslag til nye regler, der indebærer, at arvesager, som har forbindelse til flere EU-medlemsstater, fremover kan afgøres af én myndighed efter ét regel-sæt.

Det danske EU-formandskab har arbejdet målrettet for at opnå enighed om sagen og afstemningen i parlamentet er kulminationen på et intenst forhandlingsforløb mellem Rådet og Europa-Parlamentet. På grund af retsforbeholdet får Danmark imidlertid ikke selv glæde af de nye regler.

Der er omkring 450.000 grænseoverskridende arvesager i EU hvert år. Det drejer sig f.eks. om sager, hvor afdøde ejede ejendomme eller havde bankkonti i forskellige medlemsstater.

Europa-Parlamentet har i dag tilsluttet sig et udkast til en forordning om grænseoverskridende arvesager. Forordningen forventes herefter at kunne vedtages endeligt af Rådet senere under dansk formandskab.

Der lægges op til en betydelig forenkling af behandlingen af grænseoverskridende arvesager i EU.

Der fastsættes således bl.a. regler om, at hele arvesagen skal behandles af én myndighed efter ét lands lovgivning. Der indføres også et europæisk arvebevis, som vil gøre det nemmere for bl.a. arvinger at dokumentere deres rettigheder i en anden medlemsstat, f.eks. i en medlemsstat hvor dele af arvegodset befinder sig.

Forslaget er imidlertid omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Forordningen vil derfor ikke finde anvendelse i Danmark.

Formanden for Rådet (Retlige og Indre anliggender) justitsminister Morten Bødskov udtaler:

”En nærtståendes dødsfald er meget følelsesmæssigt belastende. Det er i en sådan situation ikke rimeligt at kræve, at de efterladte skal kunne forholde sig til vanskelige juridiske spørgsmål, der involverer flere landes retssystemer.

Det har derfor været et stærkt ønske blandt medlemsstaterne i Rådet at få fastlagt nye og enklere regler for grænseoverskridende arvesager. Jeg er overordentlig tilfreds med, at Europa-Parlamentet i dag har tilsluttet sig dette ønske.

Der er ingen grund til at skjule, at forhandlingerne om forslaget ikke har været enkle. Arveretten er et meget følsomt område, som håndteres forskelligt i de enkelte medlemsstater.

Det danske formandskab har arbejdet hårdt for at opnå enighed i denne sag, men det er klart, at et resultat kun har været muligt, fordi medlemsstaterne og parlamentet har udvist den fornødne kompromisvillighed. Det vil jeg gerne kvittere for.

Med de nye regler forenkles behandlingen af grænseoverskridende arvesager. Forordningen fastsætter således bl.a. regler om, at hele arvesagen skal behandles af én myndighed efter ét lands lovgivning, hvilket vil udgøre en betydelig lettelse for de efterladte.

Desværre er forordningen omfattet af det danske retsforbehold, og danske borgere vil derfor ikke få gavn af de fremskridt, som forordningen indebærer.

Sagen er et tydeligt udtryk for det særdeles gode samarbejde, der er mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Jeg ser meget frem til at fortsætte dette gode samarbejde i forbindelse med de øvrige vigtige sager, som vil skulle forhandles under det danske formandskab”

Baggrund

Kommissionen fremsatte i oktober 2009 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyr-delse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (arveretsforordningen). Formålet med forslaget er at forenkle behandlingen af arvesager med et grænseoverskridende element.

Europa-Parlamentet har i dag vedtaget en såkaldt førstelæsningsholdning vedrørende forslaget.

Under dansk formandskab er der arbejdet hårdt hen imod en fælles forståelse om forslaget dels mellem medlemsstaterne internt i Rådet, dels mellem Rådet og Parlamentet. Gennem intensive kontakter mellem Rådet og Parlamentet er det lykkedes at blive enige om udformningen af den nye forordning. Den forordningstekst, som Europa-Parlamentet i dag har accepteret, forventes at blive formelt vedtaget i Rådet på et senere tidspunkt under det danske formandskab.

Tal fra Kommissionen viser, at der er omkring 450.000 grænseoverskridende arvesager hvert år. Det kan f.eks. være sager, hvor afdøde ejede ejendomme eller havde bankkonti i forskellige medlemsstater. Sager, hvor arvingerne bliver konfronteret med forskellige nationale regler om, hvilke domstole og myndigheder der er kompetente til at behandle sagen, og hvilken lov der skal finde anvendelse på arven eller dele heraf. Forordningsforslaget søger at forenkle behandlingen af sådanne arvesager ved bl.a. at indføre et system, hvor hele arvesagen skal behandles af én myndighed efter ét lands lovgivning.

Efter forslaget skal kriteriet, ”afdødes sædvanlige opholdssted”, afgøre hvilke myndigheder, der er kompetente. Det samme kriterium skal ligeledes afgøre hvilken lov, der finder anvendelse på arvesagen, medmindre arvelader har truffet beslutning om noget andet. Forslaget indeholder endvidere regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende arv i andre medlemsstater end den, hvor afgørelsen er truffet.

Herudover indføres et europæisk arvebevis, som vil gøre det nemt for arvinger, legatarer og bobestyrere at dokumentere deres status og/eller rettigheder og beføjelser i en anden medlemsstat, f.eks. i en medlemsstat hvor dele af arvegodset befinder sig.

Det er endvidere forventningen, at forordningen vil mindske bl.a. arvingers og legatarers udgifter i forbindelse med grænseoverskridende arvesager.

Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Forordningen vil derfor ikke finde anvendelse i Danmark.

Læs mere her

Mest Læste

Annonce