Enighed om forhøjet støtte til husstandsvindmøller

24/1/13 9:54

Klima- og Energiministeriet

Partierne bag energiforliget er enige om at fastholde en høj støtte til husstandsvindmøller. Det betyder, at udbygningen med de små vindmøller kan fortsætte.

Kort før jul vedtog et flertal i Folketinget at ændre støtten til solceller. Loven berører alle små vedvarende energianlæg - herunder husstandsvindmøller. De kom altså i klemme, da de i modsætning til solcellerne ikke er faldet i pris.

Nu er vilkårene for de små husstandsvindmøller analyseret nærmere, og partierne bag energiforliget er enige om, at husstandsvindmøller skal forsætte med af få samme støtteniveau, som de fik inden solcelleloven blev vedtaget. Dog uden muligheden for at private VE-anlæg skattemæssigt kan blive betragtet som selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det betyder i praksis, at mølleejeren vil få en afregningspris på 250 øre/kWh for den strøm, han ikke selv bruger. Støtten vil gælde i 20 år for møller mellem 0 og 25 kW.

- En afregningspris på 250 øre/kWh er helt ekstraordinært høj. Men husstandsvindmøllerne er desværre ikke faldet lige så meget i pris som solcellerne, derfor har vi ønsket at give mølleejerne en forhøjet støtte i forhold til andre former for vedvarende energi, siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.

Støtten til husstandsvindmøller vil blive væsentligt højere end støtten til solceller og biogas, der har henholdsvis næsthøjeste og tredjehøjeste støtteniveau, når man lægger pristillæg og afgiftsbesparelser sammen.

Frem til 2012 er der etableret husstandsvindmøller med en samlet effekt på ca. 5 MW, og forligskredsen er enige om at evaluere støtteniveauet, når der er udbygget med yderligere 2,5 MW eller senest i 2015. Forligspartierne forventer, at udbygningstasten de kommende år vil svare til den udbygningstakst, der har været i de seneste år.

- Det støtteniveau, som vi har vedtaget, svarer til ca. 160 øre/kWh for den samlede strømproduktion fra husstandsmøller. Til sammenligning giver vi 12 øre/kWh til en stor landvindmølle. Derfor synes jeg, det er fornuftigt, at vi har aftalt at holde øje med, hvordan tingene udvikler sig, siger Martin Lidegaard.

De nye regler ventes fremsat i Folketinget i begyndelsen af februar. 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.