Ny analyse om kommunernes styring af specialundervisningsområdet

Kommunalt

26/2/20 2:22

Kristian V. Jensen

En ny analyse viser, at kommunerne har indrettet deres styring af specialundervisningsområdet på forskellige måder. Eksempelvis er der forskel på, i hvor høj grad den enkelte skole skal betale, når en elev henvises til specialundervisning.

Analysen kortlægger blandt andet kommunernes økonomistyringsmodeller for specialundervisningsområdet, forskellige aspekter af visitationen samt brugen af en politisk strategi. Analysen indeholder desuden et estimat over hvor mange udgifter, der på landsplan bruges på specialundervisning.

  Nedenfor er analysens hovedresultater opsummeret. Vedhæftet finder du desuden et notat, hvor flere udvalgte hovedresultater er præsenteret. Hele analysen kan hentes på www.simb.dk.   ·         I 51 pct. af kommunerne skal den enkelte skole i dag helt eller delvist betale, når en elev får specialundervisning i en specialklasse, og i 38 pct. af kommunerne skal den enkelte skole betale, når elever undervises på specialskoler. I de øvrige kommuner er betalingsansvaret for hhv. elever i specialklasser og på specialskoler fuldt ud placeret centralt hos forvaltningen.    ·         Der er i dag betydeligt flere kommuner, der har placeret et betalingsansvar hos den enkelte skole sammenlignet med skoleåret 2011/2012. Samtidig har 33 kommuner planlagt eller overvejer at ændre i deres nuværende model, og heraf forventer størstedelen, at en større del af betalingsansvaret skal placeres hos den enkelte skole.   ·         31 pct. af kommunerne har en kvantitativ målsætning for inklusion. Blandt de kommuner, der ikke har en kvantitativ målsætning, angiver næsten halvdelen, at de tidligere har haft en sådan målsætning – flere peger på, at den blev droppet, da den nationale målsætning blev afskaffet.   ·         Omkring halvdelen af skolecheferne oplever, at pres fra barnets forældre for at få et specialtilbud samt holdninger eller kompetencer i de lokale lærerteams i stor eller meget stor grad udgør en barriere for inklusion af elever med særlige udfordringer.   ·         Tre ud af fire skolechefer oplever, at udviklingen i antal børn med psykiatriske diagnoser i stor eller meget stor omfang har lagt pres på specialundervisningsprocenten i deres kommune. Mange skolechefer oplever desuden, at forskellige psykiatriske diagnoser i sig selv øger elevernes sandsynlighed for at blive henvist til specialundervisning uafhængigt af barnets særlige udfordringer i den almindelige undervisning. Det gælder særligt for elever med autismespektrumforstyrrelser.