Musikken forsvinder ikke

På trods af nye trends og tendenser, som disrupter tidligere aktiviteter og interesseområder, holdes musikken stadig i live.

De danske musikskoler oplever stadig lange ventelister, særligt for elever der ønsker at starte med at spille guitar og klaver. Særligt den øget popularitet blandt elektronisk musik har fået en helt ny skare af unge ind i musikmiljøet. 

Også musik247 har oplevet en væsentlig fremgang i besøgstallene siden deres start i 2013. Ejeren, Kasper, som også driver fijnd, siger følgende:

”Vi har siden 2013 hvert år oplevet en markant stigning i besøgstallet. Vi ser en stor interesse for traditionelle instrumenter som guitar og klaver, men samtidig ser vi også en kæmpe fremgang hos andre instrumenter, som fx el guitar, men også DJ-segmentet stiger i popularitet. Det synes vi selvfølgelig bare er mega fedt, fordi vi selv interesserer os for musik, og fordi vores mål er at få flere danskere i gang med en eller anden form for instrument.”

Også tal fra Danmarks Statistik viser en fremgang i antallet af elever i instrumenter som akustisk guitar og klaver. Elevtallet for akustisk guitar er steget fra 8508 i 2012/13 til 8837 i 2017/18 samtidig med elevtallet for klaver er steget fra 13.004 i 2012/13 til 14.029 i 2017/18.

Statistikken viser også at der er en overvægt af mænd, som går til akustisk guitar mens, der er en markant overvægt af kvinder, som går til klaver. Fremgangen kan muligvis skyldes trends og tendenser:

”Jeg tror helt klart at fremgangen for pianister og guitarister skyldes, at det i dag er meget nemmere at følge musikere på diverse medier. Det er nemt for unge personer at følge med i hvad John Mayer går rundt og laver, og hvad Christopher spiller på klaveret i hjemmet. Det er helt klart sådan nogle ting, som er med til at få flere personer i gang med at spille på et instrument.”

Hvis man ser lidt bredere på den danske musikbranche går det også godt. Den årlige omsætning i branchen er steget med 52% siden 2012. Omsætningen var 9,3 mia. kroner i 2017 og det ses tydeligt at live-området driver væksten. 65% af den samlede omsætning kommer nemlig herfra. Væksten er procentuelt mindre for indspillet musik, som er steget med 28% siden 2012. Streaming er samtidig den største indtægtskilde for indspillet musik, men tjenester som Youtube og Facebook sætter en bremse for væksten på grund af den lave (nogen gange slet ingen) betaling til musikere. Selvom download salget er faldet med 84% siden 2012 og det fysiske salg er faldet med 76%, er det altså stadig en branche i vækst.

Flere danske iværksættere får også øjnene op for musikbranchen. Senest i Løvens Hule, hvor et startup havde fokus på at bringe ukendte kunstnere mainstream. Kasper fra musik247 vil fremover bruge mindre tid på sitet, da han netop har igangsat fijnd. fijnd kommer til at være et medie, som skal forbinde atleter, artister og influencers med fans på en ny måde. Han vil endnu ikke løfte sløret for, hvordan platformen helt præcist kommer til at fungere, men på sigt har han også tænkt sig at inddrage musikbranchen. Det bliver dog ikke den branche, der startes ud med.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer