Når Borgerskabet er tilbage og Velfærdsmodellen gået over i historiebøgerne

Velfærd

13/01/2016 12:01

Nick Allentoft

Når Landsformanden fra LAs ungdom beretter om vores velfærdsmodel, der er faldet fra hinanden, kan jeg som socialdemokrat blot bekræfte hans påstande.
Det solide velfærdsnet, som socialdemokrater som Stauning, Anker Jørgensen og Nyrup møjsommeligt, men også visionært fik opbygget over flere generationer, blev gennem de blå nullere fuldstændigt demonteret, bl.a. af den mest omfattende reform i dette århundrede, Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussens Kommunalreform, der fjernede borgernærheden fra politikerne og blev starten på uddøde landsbyer. Efterhånden som skolerne lukkede én efter én. Enhver politiker burde vide, at lukkes skolen, så dør byen, huspriserne falder og den negative spiral er igangsat. 

Borgere, der havde brug for mentorstøtte og en hjælpende hånd, til at blive selvforsørgende, blev i effektiviseringens kamp indfanget i stribevis af bureaukratiske løsninger. Aldrig har så mange Djøffer fået job i det offentlige, som under Løkke og Fogh  

I vores børnehaver skulle lederne nu udfylde stribevis af meningsløse skemaer og målsætninger samt bekræfte alt det, de i forvejen godt vidste og derfor allerede udførte i praksis. Det er faktisk en del af pædagogikken i børnehaverne, at børnene skal være skoleklar. Ingen ny opfindelse fra Løkke og blå mørkemænd, men til gengæld et stort værditab for velfærden, da de varme hænder blev djøficeret. Således kunne Avisen.dk i januar 2015 afsløre, at tal fra regeringen dokumenterede, at det offentlige forsat hyrede masser af akademikere, mens de fyrede 3F'ere og andre, der skulle udføre velfærden. Således var der i 2014 i alt 15.297 Djøffere ansat mod kun 9.684 i 2005. Hermed ikke være sagt, at der ikke er brug for kvalificerede akademiske ansatte, problemet er blot, at Staten samtidig valgte, at lade disse ansættelser ske på bekostning af de varme hænder, dvs. færre pædagoger, rengøringsfolk og gartnere, da flere end 25.000 stillinger i samme periode blev nedlagt på bekostning af den offentlige velfærd.   Dette skete ligeledes på skolerne og ude på de psykiatriske hospitaler. Det var som om, at nogen pludselig havde glemt, hvem er kunden egentlig? Nå, er det ikke min chef, der kræver måltal???   Borgeren blev glemt Det er katastrofalt for velfærdsmodellen, at man helt har glemt fokus på den ÆGTE slutkunde, nemlig borgeren - Kontanthjælpsmodtageren, der skal i arbejde. Barnet, der har brug for sociale kompetencer i institutionen og de mennesker, der rammes af sygdom, der skal have pleje samt genoptræning, disse befolkningsgrupper rammes katastrofalt  hårdt, når vores velfærdsmodel svækkes.   Tanken med Skat er, at det er noget vi giver til hinanden, fordi vi kerer os om hinanden og fællesskabet, men det skal "give mening" og gerne udtrykke gammeldags sund fornuft. 

Selvom Thorning fik ryddet op i nogle af fadæserne, er der meget, der stadig tager lang tid at genoprette. Noget var uigenkaldeligt, som kommunalreform og politireformen, der fjernede vores nærpoliti og pludselig øgede vores utryghed sig, da indbrudsraterne eksploderede. Iht. data fra det kriminalpræventive råd skete der en voldsom stigning i indbrudstyverierne i Danmark fra 2006 og en årrække frem til 2013, hvoraf det toppede på landsplan i 2009. På landsplan er det positivt, at indbrudsraterne har været faldende siden 2013, men i de mindre byer, hvor vores nærpoliti er nedlagt, har mange borgere desværre ikke mærket denne tendens før de selv er gået i aktion med nabohjælp og systemer som Næralarm. At ens datter kommer hjem fra skole og finder en økse, der er smidt gennem ruden ind i stuen, kan være en meget voldsom oplevelse og skabe utryghed i lang tid fremover. Derfor har vi brug for, at vide, at vi har en stærk politistyrke, der er der for os, for borgeren. Lige nu, har det lange udsigter for mange af os, der bor i landdistrikterne.

Dagpengereformen, som DF's Thulesen Dahl stod fader for sammen med vor nuværende Statsminister Lars Løkke Rasmussen, var første skridt på vejen til at smadre vores flexicurity model, virksomhederne kan hyre/fyre nemt pga stor økonomisk sikkerhed for arbejdstageren.   Ingen havde åbenbart bemærket, at netop Flexicurity modellen for mange udenlandske investorer er en primær årsag til, at de starter virksomhed op i Danmark. Pt. er vi dog stadig nummer 1 i klassen iht. Forbes internationale liste  over lande, der er attraktive, at starte ny virksomhed op i. Læs mere om Forbes årsager til at Danmark topper listen over alle lande:  og læs her hvordan det danske Ministerie for Foreign Affairs reklamerer for vores ”Danske Model”    Dette smuldrer hvis vi smadrer grundbasis for trepartsmodellen, nemlig et stærkt sikkerhedsnet bestående af dagpenge og herefter kontanthjælp. Når lønmodtagere uden tøven finder sig i en fyring, skyldes det, at arbejdstagerne i mange år har følt sig trygge ved, at hverdagen kunne hænge sammen, til det nye job var fundet. Ødelægger vi denne tryghed, ødelægger vi samtidig et af Danmarks stærkeste konkurrenceparametre. Vores verdenskendte "Danish model, Flexicurity in top". Det er som at skære rødderne over til et stort stabilt og gammelt smukt træ. Det træ, der ellers kunne stå stabilt i al slags stormvejr, lægger sig nu ned, når den første mindre storm kommer forbi.   De kyniske blå reformer med Daglige Forringelser Derfor er det også lettere hyklerisk, at læse udsagn fra LA, der helt konsekvent har støttet op om Lars Løkke Rasmussen nuværende politik siden han blev valgt ind i foråret 2015. Regeringens sidste trumf er, at fratage kontanthjælpsfamilier med børn fratage kr 2.700 om måneden. Dette er i øvrigt kun gennemført pga støtte fra et parti, der efter eget udsagn skulle være et dansk folkeparti? For mig at se, ligner det kun Daglige Forringelser.   LA støtter altså, at vi i Danmark nu lader endnu flere børn vokse op i fattigdom og fratager dem muligheden for at gå til bare én fritidsinteresse om måneden eller kunne deltage i en biograftur med vennerne. Jeg skammer mig over uanstændigheden og den stigende mig, mig, mig kultur, hvor individualismen kvæler fællesskabet.   "Hvornår vil vi indse, at det tager meget længere tid at opbygge korthuset end at smadre det?"   Sådan sagde en skoleleder frustreret sagde til mig i 2007, da Haarder tromlede Folkeskolen og fjernede hovedformålet om rummelighed og sociale kompetencer, der op gennem 70'erne, 80'erne og 90'erne har affødt geniale iværksættere og danske ikoniske virksomheder, designere og musikere.    Nu skulle vi sigte efter rigide mål og stå på række som i Kina, var parolen fra en mand, der aldrig selv havde gået i Folkeskole!    Hvorfor støtter man dem, der løber fra ansvaret?  Forhåbentlig får vi innovationen tilbage, der er mange positive takter i den seneste folkeskolereform, men ressourcerne mangler. Enten kan vi vælge, at afskaffe noget af det ikke værdiskabende bureaukrati eller også ansætte flere lærere. På Borgen er det nu blevet moderne, at løbe fra ansvaret. Således så vi også til valget i foråret og om Retsforbeholdet, at vælgerne belønnede de partier, der ikke ville løfte ansvaret, men i stedet stå udenfor regeringen. Det er i grunden en tankevækkende mentalitet. Hvor mange har lyst til at sejle på en speedbåd uden fører?   Jeg tror desværre, at vi danskere er så forblændede af Janteloven og middelmådighedens kompas, at vi først opdager, hvad vi har mistet, når det er for sent! Når fællesskabet og velfærden er erstattet af dyre forsikringer, når fødende må betale for at komme på fødeklinik, hvis de vil føde under ordnede og betryggende forhold og hvor vores børn kun kan komme på de bedste skoler og gymnasier, hvis vi har penge. Borgerskabet kommer tilbage og klasseforskellen desværre også.   Måske da, spørger dit barne- eller oldebarn dig, efter at have hørt om de gode gamle dage i historietimen "Bedste, hvorfor holdt I ikke fast i den unikke velfærdsmodel som Danmark havde, dengang du var ung? Det ville jeg da have gjort!"   Kilder: Det kriminalpræventive råd samt statistik over enkeltkvardrater fra politiets hjemmeside http://www.dkr.dk/2014-laveste-antal-indbrud-syv-ar Danmarks djøf’isering - den nye adel udgør: 1,5% af befolkningen 100% af centraladministrationens top inkl. Sundhedsstyrelsen (Yes minister!) 63% af ministrene (udøvende magt) 62% af partiformændene (lovgivende magt) 40% af folketingets medlemmer (lovgivende magt) 68% af lederne af de politiske ungdomsforeninger (fremtidens politiske ledere) 100% af dommerne (dømmende magt) En stor del af den trykte og elektroniske presses ledelse (kontrollerende magt)    http://www.denoffentlige.dk/sundhedsvaesenets-undergang-druknet-i-djoefere http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/1b2cf329077940a4a12347c176478a4e-20150...   FAKTA DJØF'ernes jobfest Stigning af antal DJØF'ere siden 2004 Kommuner og regioner: 71 procent Staten: 58 procent Samlet: 62 procent   DJØF'ere i kommuner og regioner 2004: 5.171 2007: 5.396 2012: 7.915 2014: 8.847   DJØF'ere i staten 2005: 9.684 2010: 13.066 2014: 15.297   Om tallene: Tallene dækker antal helårsværk ansat på fagforeningen DJØF's overenskomstområder.   Kilde: Svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg fra minister Henrik Dam Kristensen, 20. januar 2015.  

Mest Læste

Annonce