Når du overvejer selvsalg

01/01/2019 13:21

Der kan være rigtig mange penge at spare, hvis du sælger din bolig selv fremfor at benytte en ejendomsmægler.

Eksperter skønner, at der er mellem 28.000 kr. og 140.000 kr. at hente ved selvsalg. Her har vi udarbejdet en guide, der kommer ind på de ting, der er vigtige at huske, når du vil stå for salget selv.

Udbudsprisen

Det er vigtigt, at du får sat prisen på din bolig rigtigt. Du skal være realistisk og ikke skrue prisen i vejret. Kun hvis din bolig har nogle klare fortrin frem for lignende boliger i området kan du skrue prisen lidt op i forhold til dem.

Boligannonce

Det er naturligvis vigtigt, at du får lavet en god annonce med gode fotos. Det kan måske betale sig at få en professionel fotograf til at tage billeder, hvis du ikke selv har et godt kamera. Men gør du det selv, skal du huske at have lyset tændt og at lade dørene stå åbne, så der kommer mest muligt lys ind i boligen. Du skal i tillæg skrive en god tekst om din bolig og om det lokalområde boligen ligger i.

Online annoncering

Når du skal udbrede budskabet om din bolig, er det oplagt at benytte de sociale medier. Med dem kan du nå ud til venner og bekendte og igen deres venner og bekendte. Du kan også lave opslag i diverse grupper, eller du kan oprette en egen side på Facebook for boligen. Dermed kan du mod betaling få boligen vist i nyheds-feedet hos nogle, der er interesserede i boliger i dit område.

Vil du gerne have annoncen endnu bredere ud, kan du benytte dig af Facebook-annoncer eller Google-annoncer. Det vil sige annoncer, som du betaler for, men som til gengæld bliver vist rigtig meget på henholdsvis Facebook og Google. På Facebook vises de i Nyheder på mobil, i Nyheder på computer og i højre side af Facebook. Google annoncer kan både være dem i selve søgemaskinefunktionen, men også være nogle, der figurerer på andre hjemmesider, som tjener penge på at vise annoncerne på deres site. Med en type annoncering når du langt ud.

Det kan være en stor fordel, at få et professionelt firma inde over opgaven, et meget godt eksempel kunne være bureauet Connect Media, der bl.a. varetager dele af Homes lokale kampagner.

Indhent dokumentation

Du skal opstille en salgsopstilling, så købere kan vurdere om boligen er indenfor deres budget. Ud over det skal du indhente den nødvendige dokumentation. Det vil blandt andet sige: tingbogsattest, energimærke, tilstandsrapport, tilbud på ejerskifteforsikring, BBR-meddelelse og dokumenter, der viser eventuelle servitutter på ejendommen.

Prioriter kunden og vær imødekommende

Selvom du har travlt på arbejde, så husk at prioritere eventuelle interesserede købere og deres ønske om at komme og se boligen. Svar hurtigt på henvendelser og virk imødekommende, når de henvender sig. Når de kommer og kigger, så sørg også for at virke åben og venlig. Besvar deres spørgsmål ærligt og redeligt og lad dem derefter gå rundt selv, så de kan få lov at fornemme stedet og ugeneret tale sammen om boligen. Husk at få deres kontaktoplysninger noteret ned, så du har mulighed for at kontakte dem senere hen om nødvendigt.

 

Beslut dig for en mindstepris

Inden du går ind i en forhandling med en eventuel køber, skal du beslutte dig for, hvad du vil acceptere som den laveste pris. En køber vil altid gå under den udbudspris du har sat. Det skal du være forberedt på. Så er det op til dig, om du vil forhandle eller holde på, at du skal have udbudsprisen. Er der flere interesserede købere kan du sætte en budrunde op og måske få prisen vejret. Kan du og køber ikke nå til enighed så sørg for at jeres kontakt slutter i venskabelighed. En køber kan finde på at vende tilbage.

 

Søg advokatbistand

For at afslutte handlen på den rigtige måde kan du alliere dig med en advokat, der kan stå for den juridiske og afsluttende del. Advokaten har en ansvarsforsikring og både du og køber kan derfor sove roligt om natten vel vidende, at alt går rigtigt for sig.

Mest Læste

Annonce