Hegne afdelingsleder på Greves nye skole for 10. klasse

Peter Hegne er afdelingsleder på Greves nye skole for 10. klasse. Han er uddannet lærer og har undervist elever i 10. klasse i flere år. Og han har i fem og et halv år drevet en restaurant.

41-årige Peter Hegnes vej fra skolebænk til kateter foran elever i 10.klasse har ikke været helt almindelig. Faktisk forlod han lærer-uddannelsen efter tre år for at blive selvstændig erhvervsdrivende.

”Jeg mødte den helt rigtige kok, og så måtte jeg slå til. Jeg gav restaurations-branchen fem år, og så ville jeg tilbage til skoleverdenen,” fortæller han.

Et fantastisk år

Interessen for Greves nye tiende klasse-skole er stor. På intromødet deltog næsten 160 unge mennesker, og det er mange flere end der er tradition for.

Peter Hegne kan godt forstå, at de unge er tiltrukket af skolen.

”Vi får et topmoderne, åbent og lækkert studiemiljø,” siger han.
Peter Hegnes viden om regnskab og drift kommer skolen til gode. Men ellers er der flest forskelle mellem restaurations-miljøet og skoleverdenen.

”I en restaurant er alt meget hierarkisk. I en skole er det derimod afgørende at skabe et samspil mellem ledelse, lærere og elever. I en restaurant skal kunderne på tre timer have en god oplevelse. I 10. klasse skal vi sammen skabe et fantastisk år,” siger Peter Hegne.

Ét stort fællesskab

At bygge en bro mellem 10. klasse og en ungdomsuddannelse for hver eneste elev, er afgørende for den kommende afdelingsleder. Eleverne skal klædes på, så de både ved, hvad de vil – og ved, hvad det kræver af dem.

Desuden vil Peter Hegne åbne skolens døre for elevernes tidligere klassekammerater, der allerede er i gang med en ungdomsuddannelse.

”Jeg vil skabe en faglig og social campus, hvor unge har lyst til at komme forbi til arrangementer og for at snakke med deres gamle klassekammerater. Vores elever skal opleve, at de er en del af ét stort fællesskab,” siger han.

Kort om Peter Hegne:

Uddannet lærer.
Restauratør på Brasserie Degas på Vesterbro i København
Lærer for 10. klasse på Johannsskolen på Frederiksberg
Afdelingsleder med ansvar for 10. klasse på Damagerskolen
Ved at tage en diplomlederuddannelse på Professionshøjskolen UUC

Greve Kommune på DenOffentlige.dk Greve Kommune
Aktivitet: Artikler: 72 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer