Næstveds økonomidirektør skifter til Aarhus

Magistraten i Aarhus har i dag valgt at ansætte Peter Pedersen som ny økonomidirektør i Aarhus Kommune. Han kommer fra en tilsvarende stilling i Næstved Kommune og har tidligere været ansat i Erhvervsministeriet, bl.a. som chef for Invest in Denmark.

Peter Pedersen (56 år) er ud af et ansøgningsfelt på 16 valgt til stillingen som økonomidirektør i Borgmesterens Afdeling i Aarhus Kommune. Hans opgave bliver at lede og støtte organisationen og det politiske niveau i løsningen af både de aktuelle og de mere langsigtede udfordringer for Aarhus.

Ansættelsesudvalget har lagt vægt på Peter Pedersens omfattende indsigt i både økonomi og øvrige kommunale opgaver samt hans kendskab til erhvervsforhold.

Samtidig har udvalget betonet hans omfattende ledelsesmæssige erfaring med særlig fokus på strategisk og analytisk styrke samt fokus på resultater i praksis. Peter Pedersen besidder desuden stærke værdier og holdninger, god kommunikationsevne, robust personlighed og stor arbejdsevne.

Borgmester Jacob Bundsgaard:
”Med ansættelsen af Peter Pedersen sikrer vi os en meget stærk og erfaren holdspiller, når det gælder styring og udvikling af fremtidens kommune i en tid med store økonomiske udfordringer. Samtidig får Peter Pedersen en afgørende rolle i det stadig mere vigtige samarbejde mellem den offentlige og private sektor.”

Peter Pedersen er født og opvokset i Aarhus og uddannet som cand.oecon. fra Aarhus Universitet. I perioden 1982 – 1998 var han ansat i Erhvervs-/industriministeriet og var i en periode chef for Invest in Denmark, der markedsfører Danmark over for udenlandske investorer. Fra 1998 har han været ansat i Næstved Kommune som økonomidirektør.

Stillingen som økonomidirektør i Borgmesterens Afdeling blev ledig i forbindelse med, at tidligere økonomichef Hans Nikolaisen opsagde sin stilling for at tiltræde stillingen som kommunaldirektør i Randers Kommune pr. 1. oktober 2011.

Aarhus Kommune på DenOffentlige.dk Aarhus Kommune
Aktivitet: Artikler: 176 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: