Vini Lindhardt fra Furesø til Slagelse

Vini Lindhardt har efter 8 år i først Farum og siden Furesø Kommune valgt fra 1. august at tiltræde stillingen som Uddannelsesdirektør i Slagelse kommune.

Vini Lindhardt har i sine 8 år som direktør i kommunen haft ansvar for både børn og unge, beskæftigelse og økonomi og har siden etableringen af Furesø Kommune også fungeret som vicekommunaldirektør.

I sin nye stilling som Uddannelsesdirektør i Slagelse Kommune får Vini Lind-hardt udover ansvaret for skole, dagtilbuds- og beskæftigelsesområdet også an-svaret for Kultur & Fritid.

Borgmester Ole Bondo Christensen udtaler: ”Vini har været en nøgleperson først i den økonomiske genopretning i Farum Kommune og siden i fusionen af Værløse og Farum kommuner til Furesø Kommune. Hun har ydet en nærmest overmenneskelig indsats for at få styr på kommunen og bringe den fremad. Vini er indbegrebet af en god kollega og en loyal embedsmand. Hun har været en støtte og en stærk sparringspartner for både mig som borgmester og de udvalgs-formænd, som hun har haft”.

Kommunaldirektør Klaus Majgaard udtaler: ”Vi kommer til at savne Vini. Hun har på alle måder været et aktiv for kommunen. Hun har ydet en uvurderlig ind-sats i vores arbejde med stram økonomistyring og budgetoverholdelse, og hun har samtidig stået bag nogle af de store udviklingsprojekter, som vi har sat i sø-en. Vi ønsker hende al mulig held og lykke i hendes nye job”.

Direktionen vil hurtigst muligt fastlægge den fremtidige opgave- og ansvarfor-deling i direktionen.

Vini Lindhardt tiltræder sin nye stilling i Slagelse den 1. august.

Furesø Kommune på DenOffentlige.dk Furesø Kommune
Aktivitet: Artikler: 14 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV