Nu starter efterspillet om kontanthjælpskaos: Læs reglerne kommuner, siger DF

Kommunerne er vidt forskellige i administrationen af nye kontanthjælpsregler. Vi følger sagen tæt, siger minister mens DF mener kommunerne skal begynde at læse på de regler, der laves. V-borgmester ønsker flere regler.

Om kontanthjælpsmodtagere bliver ramt af det netop implementerede kontanthjælpsloft er voldsomt afhængigt af, hvilken kommune de bor i. Det skriver Information, der har gennemgået tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Kontanthjælpsloft - læs flere historie på temasiden

Find alle vores historier om kontanthjælpsloftet på temasiden her. 

Nye regler indført tidligere i år betyder, at kontanthjælpsmodtagere, der ikke har haft arbejde mindst 25 timer det seneste år, vil få nedsat deres ydelse.  Kommuner kan dog vælge at undtage nogle kontanthjælpsmodtagere fra de nye regler. Tallene, som Information har gennemgået, viser, at eksempelvis Skanderborg Kommune har valgt at undtage 79 procent af sine kontanthjælpsmodtagere fra reglen.

Hedensted Kommune, der geografisk ligger tæt på Skanderborg, har kun undtaget 32 procent. På Sjælland viser tallene, at Gribskov Kommune har undtaget 60 procent af sine kontanthjælpsmodtagere, mens nabokommunen Halsnæs blot har undtaget otte procent af sine.
 
 
Flere eksperter fortæller til Information, at det er meget kritisabelt, at kontanthjælpsmodtagere risikerer at få vidt forskellig behandling afhængigt af, hvilken kommune de bor i.
 
- De store forskelle giver en mangel på retssikkerhed for kontanthjælpsmodtagerne.  Årsagen til de forskellige vurderinger er i første række det hastværk, man har haft i Beskæftigelsesministeriet, siger Nina von Hielmcrone, lektor i socialret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet til Information.
 
Hun henviser til, at der blot gik 14 dage fra loven blev vedtaget 17. marts og til den trådte i kraft 1. april.  I løbet af de 14 dage har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sendt breve og vejledninger til kommunerne tre gange. 
 
Den resterende vejledning er først kommet, efter at loven trådte i kraft, fremgår det af styrelsens egen aktivitetsplan for implementering af loven.
 
Minister: Kommuner har fået vejledning i 225-timersregel
Beskæftigelsesministeren understreger, at implementeringen af 225-timersreglen følges tæt. 
Kommunerne har haft de rigtige redskaber og retningslinjer til at implementere den nye 225-timersregel. Også selv om det nu viser sig, at den bliver forvaltet vidt forskelligt i landets kommuner.

Det vurderer beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V). 

Nye tal viser ifølge Information, at der er meget stor forskel på, hvor mange kontanthjælpsmodtagere kommunerne undtager fra den nye 225-timersregel.
 
- Kommunerne skal naturligvis have de rigtige redskaber og retningslinjer, når de skal implementere ny lovgivning. Og det har de fået i forbindelse med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, udtaler ministeren i en skriftelig kommentar. 
 
225-timersreglen er en del af en større jobreform. Reglen indebærer, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde minimum 225 timer om året for at undgå, at deres ydelse bliver sat ned.
 
Loven blev indført 14 dage, efter at den blev vedtaget. I de to uger sendte styrelsen vejledninger ud til kommunerne. 
 
- Vi kan se, at der er en vis variation mellem kommunerne. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt fordelingen af varslingsbreve til kommunerne. 
 
- Det er kommunerne, der kender de enkelte sager og har foretaget de individuelle vurderinger. Jeg vil samtidig understrege, at vi følger udviklingen tæt, siger Jørn Neergaard Larsen. 
 
Kommunernes Landsforeningen (KL) har ingen kommentarer, lyder det fra KL's pressechef. 
 
DF revser kommuner: Sæt jer ind i 225-timers-reglen
Mange kommuner har slet ikke læst vejledningen til 225-timers reglen, hævder Dansk Folkeparti.   Reaktionen kommer, efter at nye tal ifølge Information viser, at der er meget stor forskel på, hvor mange kontanthjælpsmodtagere kommunerne undtager fra den nye 225-timers-regel.

- Det er et meget stort problem. Det skyldes, at kommunerne ikke følger den vejledning, der er sendt ud. De har en vejledning, der siger, hvordan reglen skal bruges, siger Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted.

Forskelligheden kommer, fordi kommunerne ikke sætter sig ind i sagerne, mener han. 
 
- Hvis de ikke har sat sig ind i lovgivningen og den vejledning, der er sendt, vil der komme forskellige vurderinger. Og kontanthjælpsmodtagerne skal jo gerne kunne regne med, at de får den samme behandling, siger han.
 
Når kommunerne har læst vejledningen, skal socialrådgiverne bruge deres sunde fornuft til at forvalte reglerne, siger ordføreren.
 
- Sagerne kan være vidt forskellige fra kommune fra kommune, og det kan en vejledning ikke sige noget om. Hvis man er syg, skal man ikke have 225 timers arbejde, siger han.
 
Enhedslisten mener, at Dansk Folkeparti vasker hænder, når partiet påstår, at kommunerne har glemt at læse vejledningen om 225-timers-reglen.
 
- Jeg synes, Bent Bøgsted skal læse den lov, han selv har været med til at vedtage. Dansk Folkeparti endnu engang er blevet afsløret som et asocialt parti, der gerne skærer ned over for dem, der har det sværest. Og så er det bekvemt at skyde skylden på kommunerne, siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Finn Sørensen. 
 
Socialdemokratiet stemte imod vedtagelsen af 225-timers-reglen. Partiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn, mener, at man simpelthen bør droppe reglen.
 
- Det er en stor opgave for kommunerne, fordi de skal gennemgå alle borgere. Derfor mener jeg, at man skal holde sig fra reglen. I stedet skal man bede kommunerne bruge kræfter på at få ressourceforløbene og kontanthjælpsreformen til at virke. Lige nu bruger man for meget tid på noget, som ikke virker, siger Leif Lahn.
 
Kommuner beskyldes for at slå mønt på 225-timersregel
Når kommunerne forvalter 225-reglen handler det om, hvilket ansvar de føler over for deres borgere, siger SF.
Forskellen på, hvordan kommunerne forvalter den nye 225-timersregel, handler ikke om selve reglen, men derimod om hvilket ansvar kommunerne føler over for deres borgere.
 
Sådan siger SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, efter at det har vist sig, at andelen af kontanthjælpsmodtagere, som er undtaget fra 225-timersreglen, svinger enormt fra kommune til kommune.
 
Reglen indebærer, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde minimum 225 timer om året for at undgå, at deres ydelse bliver sat ned.

- Vi må gå ud fra, at det er kommunerne, der kender borgerne bedst. Jeg vil opfordre kommunerne til at møde borgerne der, hvor borgerne er, siger Karsten Hønge.

- Det er det, der skal til for at drive en forsvarlig beskæftigelsespolitik og socialpolitik.
 
Spørgsmål: Kan det ikke netop føre til stor forskel, hvordan kommunerne forvalter lovgivningen?
 
- Jo, det kan jeg ikke helt afvise. Der er risiko for, at nogle meget emsige og nidkære kommuner vil gå efter at spare så mange penge som muligt. Men så må jeg simpelthen opfordre borgerne til at udfordre afgørelserne, siger han. 
 
Ifølge Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, skyldes variationen i kommunerne, at socialrådgiverne ikke har læst den vejledning, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt ud. 
 
- Hvis de ikke har sat sig ind i lovgivningen og den vejledning, der er sendt, vil der komme forskellige vurderinger. Og kontanthjælpsmodtagerne skal jo gerne kunne regne med, at de får den samme behandling, siger han.
 
 
 
 
Borgmester savner klarere regler for kontanthjælp
Kerteminde undtager kun få kontanthjælpsmodtagere fra 225-timers-reglen. Andre undtager over 80 procent.
Der er stor forskel på, hvor mange kontanthjælpsmodtagere der bliver undtaget fra 225-timers-reglen i de enkelte kommuner.
 
Kerteminde Kommune er blandt de mest strikse. Her bliver mindre end 20 procent undtaget, mens der andre steder undtages mere end 80 procent.
 
Og de nye regler lægger i for høj grad op til, at kommunerne selv skal vurdere, hvordan de vil administrere dem, mener Kertemindes borgmester Hans Luunbjerg (V).
 
- Det er ikke kun på det her felt. Det er desværre et mere generelt billede i den lovgivning, vi bliver præsenteret for, og som vi skal administrere. Det ville være betydeligt lettere at administrere, hvis lovgivningen var mere lige til.
 
- Så var der ikke samme mulighed for, at to forskellige kommuner kunne administrere på to forskellige måder, siger han.
 
225-timers-reglen er en del af en større jobreform. Reglen indebærer, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde minimum 225 timer om året for at undgå, at deres ydelse bliver sat ned.
 
Den enkelte kommune kan undtage kontanthjælpsmodtagere fra reglen, hvis den vurderer, at vedkommendes arbejdsevne er meget begrænset.
 
Kerteminde Kommunes linje når det gælder undtagelser fra 225-timers-reglen er helt bevidst, understreger Hans Luunbjerg.
 
- Vi har besluttet, at der skal særdeles vægtige argumenter til, hvis vi skal dispensere fra de generelle regler. Vi tager en individuel vurdering, og der er vi forholdsvis strikse, siger han.
 
Han mener, at de mange forskellige tolkninger giver problemer for en kommune som Kerteminde, hvor man følger en striks linje i tolkningen af reglen.
 
- Borgerne ved jo godt, at der er forskelle. Det skaber noget usikkerhed hos de medarbejdere, der skal administrere det. Hvis lovgivningen nu var helt nagelfast, så kunne man ikke på samme måde spille kommunerne ud mod hinanden, siger borgmesteren.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
FAKTA: Kontanthjælp kræver 225-timers arbejde
Regeringen har indført økonomisk straf til kontanthjælpsmodtagere, der ikke arbejder 225 timer om året.
225-timers-reglen, der er trådt i kraft 1. oktober, betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal dokumentere, at de har arbejdet minimum 225 timer inden for et år.
 
Men de enkelte kommuner håndterer reglen meget forskelligt, skriver Information lørdag.
 
Her kan du læse mere om reglen:
 
* 225 timers arbejde svarer ifølge Beskæftigelsesministeriet til cirka seks ugers fuldtidsarbejde eller deltidsarbejde på fem-seks timer om ugen.
 
* Reglens formål er ifølge ministeriet at "tilskynde til, at alle bibeholder en tilknytning til arbejdsmarkedet".
 
* Personer med en meget begrænset arbejdsevne omfattes ikke af 225-timers-reglen, hvis kommunen vurderer, at det ikke aktuelt er realistisk, at pågældende kan arbejde svarende til kravet. Det er denne mulighed, kommunerne ifølge Information benytter i meget forskellig grad.
 
* Cirka halvdelen af alle kontanthjælpsmodtagere er ifølge et skøn fra Beskæftigelsesministeriet undtaget fra at leve op til reglen.
 
* Voksensatsen for kontanthjælp er 14.416 kroner for forsørgere og 10.849 kroner for ikkeforsørgere.
 
* Hvis en ugift person, der modtager disse satser, ikke lever op til rådighedsreglen, reduceres hjælpen med 1000 kroner per måned. Så snart den ugifte har arbejdet 225 timer, vil den pågældende igen være berettiget til fuld kontanthjælp.
 
* Hvis den ene person i et ægtepar ikke opfylder kravet, bortfalder kontanthjælpen. Hvis begge personer i ægteparret ikke lever op til rådighedsreglen, bortfalder kun den ene kontanthjælp. Så snart begge har arbejdet 225 timer, vil ægteparret igen være berettiget til fuld kontanthjælp.
 
* Personer, som modtager hjælp på mindre end voksensatserne, får reduceret hjælpen med 500 kroner per måned.
 
* Ugifte, der modtager hjælp på SU-niveau, bliver fritaget for 225-timers-reglen. Det samme gælder for ugifte, der modtager integrationsydelse.
 
* Reglen gælder for folk, der har modtaget hjælp i sammenlagt mindst et år inden for tre år.
 
Kilder: Faktaark samt folketingssvar fra Beskæftigelsesministeriet, borger.dk, Information
 
/ritzau/
Emneord: Kontanthjælpsloft, Kontanthjælpsmodtagere, Ministre, Socialkritik, Socialkrisen, Socialkrise, Udsatte familier, Udsatte borgere, Udsatte børn og unge, Socialt udsatte, Dansk Folkeparti, Gribskov Kommune, Skanderborg Kommune, Aalborg Universitet, Jørn Neergaard Larsen, Beskæftigelsesministeren, Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 225 timers regel, Leif Lahn Jensen, Finn Sørensen, Socialdemokraterne, Enhedslisten, Folketinget, Karsten Hønge, SF
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også