Ny investeringsfond skal sætte skub i udbredelsen af digitale velfærdsløsninger

Regeringen vil etablere en ny investeringsfond, der skal bidrage til, at nye teknologier afprøves, og velafprøvede digitale velfærdsløsninger udbredes hurtigere i kommuner og regioner til gavn for borgerne.

Det går for langsomt med at tage eksempelvis skærmbesøg i ældreplejen, telemedicin og andre digitale velfærdsløsninger i brug i den offentlige sektor.

Det mener regeringen, som derfor ønsker at skubbe på udviklingen, så kommuner og regioner hurtigere tager digitale løsninger, der virker, til sig.

"Flere steder i det offentlige bruger man i dag skærmbesøg i ældreplejen, telemedicin til KOL-patienter og andre velfærdsteknologiske løsninger. Det er rigtig godt. For innovative løsninger er med til at løfte kvaliteten i den offentlige service og er på nogle områder en vej til at frigøre hænder og sikre mere velfærd for pengene. Men det går for langsomt med at udbrede de digitale løsninger på tværs af hele landet," siger innovationsminister Sophie Løhde om en ny digitaliseringsreform med titlen 'Digital service i verdensklasse'.

Sammenhængsreformen

Mere tid til kerneopgaven, bedre velfærd på tværs af sektorer, fokus på teknologi og bedre ledelse er de fire spor i regeringens oplæg til modernisering af den offentlige sektor.

Læs oplæg og følg debatten på temasiden her.

Som et af en række initiativer i reformen, vil regeringen derfor tage initiativ til en ny investeringsfond, som sammen med allerede igangsatte indsatser vil få en samlet investeringsvolumen på 410 mio. kr.

Fonden skal være med til at sikre, at virksomme digitale velfærdsløsninger hurtigere bliver udbredt i hele landet, og at kunstig intelligens, machine learning, softwarerobotter og andre nye teknologier bliver afprøvet i den offentlige sektor. 

"Selvom der er masser af potentiale i digitale velfærdsfærdsløsninger, er man flere steder i den offentlige sektor tilbageholdende med at afprøve nye teknologier og tage velafprøvede digitale velfærdsløsninger i brug. Det kan der være flere grunde til. En af barrierene kan være, at de økonomiske incitamenter ofte peger i forskellige retninger," siger Sophie Løhde og fortsætter: 

"Det kan eksempelvis være svært at skulle afholde større udgifter til digitale velfærdsløsninger uden have et afkast på den korte bane. Og der kan også være en ulige fordeling af gevinsterne på tværs af det offentlige. Det er nemlig ikke altid dem, der investerer i løsningerne, som efterfølgende høster gevinsten. Det er sådanne barrier og silotankegange, vi gerne vil nedbryde. Derfor vil vi nu etablere en ny investeringsfond, som kan sætte skub i udbredelsen af digitale velfærdsløsninger."

'Digital service i verdensklasse' er det tredje af i alt seks reformspor i regeringens Sammenhængsreform, som præsenteres henover efteråret.

Tidligere i år har regeringen fremlagt afbureaukratiseringsreformen 'Færre regler og mindre bureaukrati' og reformsporet 'Sammen med borgeren – en helhedsorienteret indsats', der skal give borgere og familier med komplekse problemer bedre hjælp.

 

Fakta om investeringsfonden

Regeringen vil tage initiativ til en ny investeringsfond, som sammen med øvrige igangsatte initiativer vil give en samlet volumen på 410 mio. kr. i 2018-2022. 

Læs mere om digitalisering på vores temaside

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi slår for alvor til nu. Følg med i udviklingen på vores tema-side her.

Mangler dine budskaber? Så bliv udgiver på DenOffentlige. Skriv til Claus Grønborg.

Fonden målrettes både afprøvning af teknologi lokalt og landsdækkende udbredelse af velafprøvede løsninger. Investeringerne skal bidrage til udviklingen af innovative løsninger, der kan frigøre hænder til mere borgernær service.

Indsatserne forankres lokalt, og regeringen lægger derfor op til, at kommuner og regioner medfinansierer indsatserne. 

Ved økonomiaftalerne for 2019 etablerede regeringen sammen med KL og Danske Regioner en fond til fælles prioritering af digitale løsninger på sundhedsområdet med en samlet investeringsvolumen på 210 mio. kr. 

Regeringen ønsker at øge ambitionerne og tilfører derfor med den digitale servicereform yderligere 100 mio. kr. til fonden, med krav om at kommuner og regioner medfinansierer tilsvarende. Samtidig udbredes fonden til at støtte indsatser på alle velfærdsområderne.

Regeringen vil indgå aftaler med KL og Danske Regioner om, hvilke nye teknologier og digitale løsninger, der skal udbredes, og i den forbindelse opstille konkrete målsætninger for udbredelsen.

 
Emneord: Sophie Løhde, Innovationsministeriet, Investeringsfond, Velfærdsteknologi, Fremtidens Velfærd, Digitalisering, Offentligt privat samarbejde, OPS, Iværksætteri, 241018, Sammenhængsreform
Finansministeriet på DenOffentlige.dk Finansministeriet
Aktivitet: Artikler: 92 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også