"De nuværende regler har givet virksomhederne uforholdsmæssigt høje omkostninger, der tit er oversteget kontraktens reelle værdi. Det hænger ikke sammen, og det er godt, at det nu bliver lavet om. Det vil samtidig gøre det nemmere for mindre virksomheder at komme til,” siger Jakob Scharff, markedschef i Dansk Erhverv.

Ny udbudslov åbner op for virksomheders innovationskraft

Regeringen præsenterer i dag en ny udbudslov, som vil være et tigerspring for bedre dialog mellem offentlig og privat. Loven har været længe undervejs, men resultatet har ifølge Dansk Erhverv været værd at vente på for de mange virksomheder, der handler med det offentlige.

Private såvel som offentlige aktører kan se frem til mere fleksible og gennemsigtige udbudsprocesser. Dansk Erhverv har sammen med repræsentanter fra erhvervslivet, offentlige organisationer og fagbevægelsen været en del af udvalget bag den ny udbudslov, som regeringen præsenterer onsdag den 18. marts.

Læs også: Udbud af offentlige opgaver bliver mere enkelt og fleksibelt med ny lov

”Den ny udbudslov giver den enkelte virksomhed mulighed for at gå i dialog med den offentlige kunde om de helt rigtige løsninger, og det er til gavn for alle parter. Virksomhedernes innovationskraft bliver nemlig bragt direkte i spil, når vi taler med den offentlige kunde. Men vi får kun gevinsterne, hvis det offentlige har mod på at gå ud af den vante skabelon for udbud,” siger Jakob Scharff, markedschef i Dansk Erhverv.

Udbudspraksis har indtil nu været præget af, at det offentlige på forhånd havde lagt sig fast på bestemte løsninger og en omfattende kravspecifikation, allerede inden opgaven blev sendt i udbud.


Enklere regler og færre omkostninger

Det har været et stort ønske fra erhvervslivet, at udbudsreglerne bliver forenklet, og at omkostningerne til udbud bliver sat ned.

”Vi ser især frem til at afskaffe udbudsreglerne for de mindre aftaler. De nuværende regler har givet virksomhederne uforholdsmæssigt høje omkostninger, der tit er oversteget kontraktens reelle værdi. Det hænger ikke sammen, og det er godt, at det nu bliver lavet om. Det vil samtidig gøre det nemmere for mindre virksomheder at komme til,” siger Jakob Scharff.

Dansk Erhverv vurderer endvidere, at den ny udbudslov vil være med til at skærpe konkurrencen mellem virksomhederne, gennem større gennemsigtighed ved evalueringen af tilbud. Det gør virksomhederne bedre i stand til at optimere deres tilbud, hvilket betyder bedre løsninger til den offentlige kunde.

Den ny udbudslov træder i kraft 1. oktober 2015.

Emneord: Udbudsloven, Små og mellemstore virksomheder, Offentlige udbud, OPS
Dansk Erhverv på DenOffentlige.dk Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Dansk Erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og ...
Aktivitet: Artikler: 70 | Events: 1 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også