EU-landene bakker op om en flygtningefond til støtte for Tyrkiet, som EU gerne vil have til at samarbejde om at bremse flygtningestrømmen til Europa.
Det er EU-Kommissionen, der har smidt forslaget på bordet under et ekstraordinært EU-topmøde i Valletta på Malta.
Flygtninge overblik
Fonden skal ifølge forslaget være på tre milliarder euro (22,5 milliarder kroner), og den skal stå klar fra 1. januar og virke foreløbig to år frem, fremgår det af udspillet fra EU-Kommissionen.
Pengene skal bruges til at støtte syriske flygtninge i Tyrkiet, der i øjeblikket huser omkring 2,2 millioner flygtninge fra det krigsramte Syrien.
EU-Kommissionen skal stille med 500 millioner euro (3,75 milliarder kroner), og medlemslandene 2,5 milliarder euro (18,75 milliarder kroner), foreslår EU-Kommissionen.
Danmarks bidrag til fonden er i kommissionens regnemodel opgjort til 48 millioner euro (360 millioner kroner).
Formålet med det ekstraordinære topmøde på Malta var især at bedømme, hvor langt EU-landene er nået med at føre allerede aftalte initiativer ud i livet.
Men et længe ønsket samarbejde med Tyrkiet om at bremse flygtningestrømmen til Europa toppede dagsordenen.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener, at EU-Kommissionens forslag om Tyrkiet kan være en mere effektiv løsning på den flygtningekrise, som Europas politiske ledere forgæves har knoklet med at finde gode løsninger på.
- Tingene har flyttet sig. For på det første møde, jeg var med til, handlede det om omfordeling. Nu handler det ret meget - og næsten udelukkende - om, hvordan løser vi problemer, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Det er både langsigtet ved at få skabt fred i Syrien, men det er også lige nu at gøre noget, der virker, siger han.
De europæiske stats- og regeringschefer blev på det korte møde i Valletta enige om, at man skal holde et topmøde med Tyrkiet snarest.
22. november nævnes blandt embedsmænd som en mulig dato, men det er ikke bekræftet.
Det vil ifølge Lars Løkke Rasmussen tage trykket af Europa, hvis man kan lave en aftale med Tyrkiet, hvor tyrkerne til gengæld for penge "håndterer grænsen ind mod Europa", samtidig med at de giver de syriske flygtninge i Tyrkiet et bedre fremtidsperspektiv.
- Det gør det lettere for os alle sammen, siger Lars Løkke Rasmussen.
Ulandsorganisation: EU blander bistand og grænsekontrol Den nye krisefond til Afrika, som EU har lanceret ved topmødet om migration mellem EU og Afrika, risikerer at forplumre formålet med udviklingsbistand, mener den danske bistandsorganisation Ibis. - Det er essentielt, at Danmark og de andre EU-medlemslande skal garantere, at den nye Afrikafond vil blive brugt på at hjælpe fattige og sårbare mennesker og ikke på grænsekontrol i Afrika, siger Mette Müller, forkvinde for Ibis, i en pressemeddelelse. - Udviklingsbistand skal gives til at udrydde fattigdom og fremme demokrati og menneskerettigheder og kan ikke bruges på pigtråd og grænsekontrol, siger hun. Organisationen finder, at en sammenblanding af bistand og sikkerhedspolitik er "problematisk". - Hvor formålet med udviklingsbistanden er at udrydde fattigdom og sikre basale menneskerettigheder, er styrkelse af afrikansk grænsekontrol for at mindske den illegale migration til Europa snarere med til at opsætte barrierer for udvikling, lyder det fra organisationen. Med milliardhjælpen i en fond til Afrika skal EU løfte de afrikanske lande økonomisk og socialt, mens disse lande til gengæld aktivt og effektivt skal arbejde på at bremse migrationen fra kontinentet til Europa. Derudover forpligter de sig til at hjælpe med at hjemkalde statsborgere, som opholder sig i Europa uden ret til asyl. Fonden er dog endnu ikke i nærheden af den oprindeligt annoncerede størrelse på 3,8 milliarder euro. Da den blev underskrevet ved en planlagt ceremoni torsdag, havde EU-landene kun smidt 80 millioner euro i kassen - under fem procent af det planlagte. Danmark bidrager med seks millioner euro. Mette Müller fra Ibis bemærker, at løftet om den økonomiske hjælp til Afrika kommer samtidig med, at EU planlægger nedskæringer i udviklingsbistanden for 2016. /ritzau/
