Kommuner skal lære af hinanden

Kommunerne skal holdes i stram økonomisk snor, men får større frirum for regler, siger Margrethe Vestager

Regeringen vil styre kommunerne med stramme budgetaftaler, men lover større lokal frihed til at løse problemer med færre snærende regler.
Det siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), som fredag taler til 700 kommunalpolitikere og deres embedsmænd ved Kommunaløkonomisk Forum i Aarhus.
- Vi har to ting til dem: I den ene hånd har vi hård økonomisk styring og smalhals. Og i den anden hånd har vi frihedsgrader og større muligheder for selv lokalt at tage stilling, siger Margrethe Vestager.
Torsdag lovede finansminister Bjarne Corydon (S) kommunerne en skrap slankekur med udsigt til et offentligt minus i år på 100 milliarder kroner.
Margrethe Vestager vil ikke uddybe, hvordan kommuner, som bryder rammerne, får skåret i statens bloktilskud, sådan som VK-regeringen foreslog. Men den stramme linje gælder både stat og kommuner, understreger hun.
- Når der ikke er penge i kassen, skal man lade være at bruge flere, end man har. Vi har endnu ikke helt lagt fast, hvordan vi styrer det, siger Margrethe Vestager.
Regeringen indfører en budgetlov med udgiftslofter for kommunerne, oplyste finansminister Corydon torsdag. Regeringen ønsker også fireårige budgetter, påpeger indenrigs- og økonomiministeren.
- Hvis man har fire år til at sige: "Sådan vil vi udvikle vores skolevæsen", og "Sådan skal vores børnepasning se ud om fire år", så kan man måske bruge pengene på en klogere måde, siger hun.
Kommunerne kan lære af hverandre, påpeger Vestager med henvisning til en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL).
- Nogle kommuner tilrettelægger lærernes arbejde, så de får meget og god undervisning ud af det. Det kan være til inspiration for andre kommuner, siger hun.

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: