Foto: Shutterstock

Skattestyrelsen kommer med klar opfording i dag: Tjek det nu

17/11/2020 09:11

Skattestyrelsen kommer med en klar opfordring til danskerne, efter det i dag er blevet muligt at tilgå sin nye forskudsopgørelse.

I dag tirsdag den 17. november er det tid til, at danskerne kan se den forskudsopgørelse som Skattestyrelsen har gjort klar til danskerne.

Forskudsopgørelsen vil være mulig for danskerne at tjekke i dag, og Skattestyrelsen gør danskerne opmærksomme på, at det vil være en rigtig god ide at tage et kig på den. Der er nemlig noget, som danskerne særligt skal være særligt opmærksomme på.

Mange danskere har nemlig været udfordret i 2020, og derfor er det ikke sikkert, at økonomien er den samme, som da man begyndte året.

“Jeg vil opfordre til, at man er opmærksom på forskudsopgørelsen, hvis der er sket store forandringer i ens økonomi,” fortæller underdirektør i Skattestyrelsen, Karolin Klaksvig til Finans.

Kæmpe skattesmæk til danskerne

Det er dog ikke kun forskudsopgørelsen for 2021, som danskerne bør kigge på, det er også opgørelsen for det igangværende år. Det er nemlig kun få dage siden, at Skattestyrelsen sendte en mail ud, hvor de forklarede, at mange danskere har et for højt befordringsfradrag, da de har arbejdet hjemme meget af tiden i 2020.

Det betyder, at danskerne der har arbejdet hjemme, men som ikke har rettet i deres fradrag, kan blive bonget for 900 kroner per måned. Resultatet over et helt år vil være, at man skylder skat 10.800 kroner.

“For man er ikke berettiget til befordringsfradrag, når man arbejder hjemmefra. Det kræver, at man har kørsel til og fra arbejde,” fortæller underdirektøren i en pressemeddelelse tidligere på ugen.

Du finder din forskudsopgørelse inde på Skats hjemmeside.

Mest Læste

Annonce