Unges sygefravær stiger voldsomt

Sygefraværstal tyder på, at tidens unge har svært ved overgangen fra uddannelse til arbejde

Sygefraværet for 20-29-årige er siden 2002 steget med 51 procent. Og stigningen har for alvor taget fart efter 2008.
Det viser en ny undersøgelse fra Personalestyrelsen, som beskæftiger 183.000 fuldtidsansatte i staten, skriver Politiken.
- Det her et nyt for os. Vi ser en pludselig stigning i sygefraværet, som vi ikke ser hos nogen andre aldersgrupper, siger kontorchef i styrelsen, Søren Erichsen, til avisen.
Seniorforsker Merete Labriola fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning kalder det "en dramatisk udvikling, som man skal tage virkelig alvorligt".
Hun har sammen med sin kollega, seniorforsker Thomas Lund, bearbejdet tal fra Danmarks Statistik for Politiken for at teste Personalestyrelsens undersøgelse, og tendensen er den samme.
Det er særligt unge mænd under 25 år, der trækker de unges sygefravær kraftigt i vejret. For denne gruppe er fraværet næsten tredoblet fra 2003 til 2009.
- Det indikerer, at denne gruppe medarbejdere ikke er integreret optimalt. Præcis denne type udvikling, skal man tage alvorligt, siger Thomas Lund til Politiken.
Også i fagforeningen Djøf, der tæller en stor del af de statsansatte, er der bekymring:
- Det bekræfter en fornemmelse, vi har haft om, at netop overgangen fra uddannelse til arbejde volder særlige problemer nu, siger formanden for Djøfs overenskomstansatte, Lars Quistgaard, til Politiken.
Også i kommunerne stiger sygefraværet blandt de unge. Her er det steget med 22 procent blandt de 20-24-årige i perioden fra 2005 til 2009.
 

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk DenOffentlige.dk bidrager aktivt til information, videndeling og netværk for aktører i og omkring den offentlige sektor. DenOffentlige.dk har med konstant stigende bruger og læsertal erfaret im...
Aktivitet: Artikler: 1402 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: