Nyt rødt parti med hård udlændingepolitik

Blanding mellem grøn profil, rød fordelingspolitik og stram indvandrerpolitik vil vinde gehør, mener stifter.

Der er ni partier i Folketinget, og Pernille Vermunds Nye Borgerlige kredser om spærregrænsen i meningsmålingerne og drømmer om at komme ind i den parlamentariske varme. 

Fredag melder endnu et nyt parti sig på banen i dansk politik: Uafhængige Demokrater, som placerer sig selv på venstrefløjen, men med en meget indvandrerkritisk profil. 

Partiet vil lukke helt for indvandring til Danmark og i stedet hæve ulandsbistanden og sende folk ud at hjælpe i nærområderne.

Det skriver avisen Danmark, Jysk Fynske Medier.


Uafhængige Demokrater har netop fået sit navn godkendt af Valgnævnet. 

Dermed skal partiets tre stiftere, Lotte Dalgaard, Malte Clausen og Lars Dehnhardt Drewes, nu i gang med den seje kamp for at få de 20.000 underskrifter, der skal til for at komme på stemmesedlen til næste folketingsvalg.

Partiets frontfigur er den 50-årige journalist og krimiforfatter Lotte Dalgaard, som i en kronik i avisen Danmark fredag begrunder stiftelsen af det nye parti med en følelse af at være politisk hjemløs.

Partiet vil lukke helt for yderligere indvandring til Danmark og i stedet hæve ulandsbistanden til det dobbelte, sende håndværkere og ingeniører til flygtningelejre og oprette asylsøgningscentre i nærområderne.

- Der er alt for mange mennesker, som intet har at gøre her, i Danmark. Det er folk, der er taget herop for at søge lykken og det går ud over folk her i Danmark. Det trykker boligmarkedet og det ufaglærte arbejdsmarked. I virkeligheden en loose-loose for alle, siger Lotte Dalgaard til avisen.

Hun peger på, at partiets kombination af venstrefløjens traditionelle grønne profil og en rød fordelingspolitik og en stram indvandrerpolitik, der samtidig er endnu mere radikal end højrefløjens, vil kunne vinde gehør hos vælgere, der som hende ikke kunne finde alt det, de søger, hos et af de traditionelle partier i enten rød eller blå blok.

- Vi er meget røde socialpolitisk, meget grønne klimapolitisk, og så synes vi også, at vi er meget røde asylpolitisk, siger Lotte Dalgaard, der samtidig fastholder, at hendes nye parti vil fjerne integrationsydelsen.

/ritzau/

Emneord: Uafhængige Demokrater, Folketingsvalg, Lotte Dalgaard, Malte Clausen, Lars Dehnhardt Drewes, Udlændingepolitik, Fordelingspolitik, Ulandsbistand
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 22.06.17 Steffen Laursen
    Det mest overraskende er nærmest at de først kommer nu

    De røde partier har længe være underlagt en helt urealistisk holdning til indvandring.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 26.01.21 Politik
    Ny politisk aftale om social kontrol

    Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet udmønter 40 millioner kroner afsat på finansloven til indsats mod social kontrol i etniske minoritetsmiljøer. Pengene skal blandt andet gå til etablering af nye exit-boliger til personer, der bryder med deres familie som følge af social kontrol.

  • 22.01.21 Politik
    Danmark får ledende rolle frem mod FN`s topmøde om energi

    Danmark har fået en helt central rolle ved FNs generalforsamling til september. For første gang i 40 år har et FN-topmøde ’energi’ som hovedtema, og Danmark er blevet valgt som ’Global Theme Champion’ for netop energiområdet, når stats- og regeringsledere samles til et topmøde i New York om verdensmål 7 – bæredygtig energi til alle.

  • 15.01.21 Politik
    Skatteministeren skærper indsatsen mod organiseret svindel

    Skatteminister Morten Bødskov har netop fremsat et lovforslag, der skal give Skattestyrelsen stærkere værktøjer til at bekæmpe organiseret svindel.

  • 12.01.21 Politik
    Udviklingsministeren ude med ny udviklingspolitisk strategi

    Arbejdet med ny udviklingspolitisk strategi bliver nu igangsat. Den nye strategi skal efterfølge den nuværende ”Verden 2030”, som udløber i 2021.

  • 27.11.20 Politik
    Det byder på pensionsalder og feriepenge i folketinget i dag

    Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard er fredag i Folketinget, hvor han deltager i en forespørgselsdebat om pensionsalder og i behandlingen af et forslag om udbetaling af feriepenge