Foto: Shutterstock

Nyt værktøj skal sikre den største klimaeffekt

Et nyt projekt skal udvikle et screeningsværktøj, som gør det lettere og hurtigere at udtage de lavbundsjorder, som giver den største klimaeffekt.

Udtagning af lavbundsjord er et vigtigt tiltag i den grønne omstilling af landbruget. Der er dog lang vej til at udnytte det fulde potentiale. Men snart bliver det lettere at finde de lavbundsarealer, som kan give de største klima-, miljø- og naturgevinster.

Projektet skal give landmænd, lodsejere, kommuner og andre, som udtager lavbundsjorder mere og bedre viden om, hvilke arealer der giver mest plus på klimakontoen at udtage.

"Vi skal have udtaget lavbundsjorder, hvis vi skal nå vores meget ambitiøse klimamål. Men vi skal gøre det klogt. Med det nye værktøj gør vi det lettere for kommuner at vide, hvor de kan lave de store vådområder, som giver en kæmpe klimabonus, og landmændene får hjælp til at se, om de har et areal, som giver stor eller lille klimagevinst. Det er et vigtigt skridt på vejen til at blive klogere på lavbundsjorderne," siger fødevareminister Rasmus Prehn.

Konkret skal der udvikles et kortbaseret screeningsværktøj, som kan graduere lavbundsarealer efter deres potentiale for at sikre høje klima-, miljø og natureffekter, hvis de udtages fra landbrugsdrift. Screeningsværktøjet skal ligeledes hjælpe med at udpege de lavbundsjorder, som kan udtages hurtigt.

En første version af screeningsværktøjet forventes at være klar i løbet af 2021, hvorefter værktøjet videreudvikles frem mod udgangen af 2023.

"Vi står ikke kun i en klimakrise, men også i en natur- og miljøkrise. Vi skal handle på det hele, og her spiller lavbundsjorderne en stor rolle. For med det nye værktøj kan vi ikke bare sikre, at lavbundsjorderne tages ud af drift, men også være opmærksomme på de mange muligheder, der er for at skabe ny og mere sammenhængende natur og bidrage til et sundere vandmiljø," siger Rasmus Prehn.

Det er Landbrugsstyrelsen, som står for projektet med at udvikle det nye screeningsværktøj, men det sker i samarbejde med Miljøstyrelsen, universiteter og interessenter.

Det nye projekt koster knap 10 mio. kroner, som kommer fra de to mia. kroner, der blev afsat til lavbundsprojekter på finansloven 2020.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også