Besparelser og øget kvalitet i døgnanbringelser – kan det kombineres?

Bogen ”Døgninstitutioner gentænkt” formidler ny viden om anbringelser af børn og hvordan man nedbringer udgifter og samtidig øger kvaliteten på det socialfaglige udfordrende område.

Anmeldelse af bogen ”Døgninstitutioner gentænkt”, anmeldt af Andreas Borg, Managing Partner i Social IQ, udkommet på Forlaget Granhof & Juhl 2019.

 

Kan besparelser og øget faglighed forenes?

Døgnanbringelser er en økonomisk stor udgift for danske kommuner og har ikke tidligere skabt de sociale forandringer som forventet. Derfor har man i flere år arbejdet med indsatstrappen efter Sverige modellen med ønske om færre døgnanbringelser. Men modellen kræver, at man, opkvalificerer de fagprofessionelles kompetencer og omsætter mål og planer for normalisering til virkelighed (Altinget 1.dec 16).

Fagprofessionerne vil på den ene side, kunne mene at der skal penge til kompetenceudvikling. Økonomiansvarlige på den anden side, vil sige at det ikke er penge i budgettet i det meget driftsfokuserede kommunale regnskab. Så hvordan gør man det - med fagligt løft samtidig som man sænker udgifterne?

Nye koncepter kræver langsigtet arbejde med ny fælles tænkning

I Hvidovre Kommune har man haft fokus på at øge effekter ift. tidlig indsatser allerede i 2012, da man ændrede anbringelsesmønstret, med at sætte ind overfor børn, unge og familier inden problemet voksede sig for store. Det gav et fald i anbringelser fra 140 til 103 i 2017. Det økonomiske overskud blev derefter brugt til at ’opgradere’ døgninstitutionen Porten og Børnefamiliehuset Kimen. Et partnerskab med Socialstyrelsen, Herning og Haderslev kommune førte til udvikling af det lokale udviklingsarbejde ’Lige Muligheder’.

Nytænkning i døgnanbringelser kræver at man bliver gode til at samarbejde på tværs. De fleste kommuner vil nok hævde at de arbejder med løsninger som tilgodeser organisatorisk og fagligt tværgående arbejde. I Hvidovre har man arbejdet med noget som artikelforfatteren mener ikke altid bliver prioriteret højt nok. Nemlig at alle, der er i kontakt med børn, unge og sårbare familier bør have en fælles adfærd (læs: det starter med et fælles mindset). Hvis ikke kommer man til at kortslutte de gode forslag og intentioner i en del af organisationen, fordi andre dele i den samme organisation ikke har samme forståelse for hvad der skal til for nye tilgange til udsatte børn og familier.  

For at skabe en mere effektiv indsats blev det derfor udarbejdet et fælles mindset som følger;

  1. at man tager udgangspunkt i de ressourcer og muligheder der findes i barnet, familien og dens netværk
  2. at den effektive indsats søger at se en progression allerede i de første 4-6 måneder
  3. at børnene er et fælles ansvar – ikke ’vi og dem’
  4. at familien er i fokus, og i samarbejde med familien finder man løsningerne

Radikal forandring i arbejdet med døgnanbringelser

Den måske mest radikale forandring som er fundet sted i Hvidovre, sammenlignet med andre kommuner, findes i hvordan man arbejder med institutionsanbringelserne, med intentionen om mere intensive og målrettede tiltag. Ambitionen her var at gå væk fra børnehjemstanken hvor forældre ikke er i stand til at tage sig af barnet, til intensive anbringelser hvor børn bor, eller har et værelse, indtil deres forældre er klar til at tage sig af dem igen.

I 2017 blev det derfor lavet en ny indsatsteori, som bygger ovenpå tidligere mindset:

  1. Døgninstitutionen som undtagelsestilstand. Barnet, familien og netværket  forberedes til et liv uden for institutionen hurtigst muligt
  2. Forældre som ressource for succes. Forældre deltager i livslæringen og ses som en vigtig ressource i formulering af problem og mål
     
  3. Ophør af opdeling mellem 'bestiller og udfører'. Socialrådgivere og behandlere arbejder sammen fra start og inddrages hurtigst muligt efter indskrivning
     
  4. Målet om stabile insitutionsanbringelser afsluttes. Fokus er at socialisere barnet ind i normale hverdagsmiljøer med familie og netværk som bærende relationer

Forklaringen på den nye indsatsteori er bl.a. inspireret af den norske psykolog Tore Andreassen (2003) som hævder at lange institutionsanbringelser ikke nødvendigvis har en bedre effekt end korterevarende, da den største forandring sker i de første måneder af anbringelsen, og at inddragelse af familie og netværk er afgørende for effekten af anbringelsen. Desuden er forklaringen at det mest effektive arbejde gennemføres med hyppige opfølgninger efter hver 6.uge.

Og sidst, men ikke mindst vigtigt, at man laver evaluering og effektmålinger som ikke er baseret på behandlere eller sagsbehandleres evaluering, men hvor barnets og familiens egne stemmer og tanker bliver omdrejningspunkt for udviklingsarbejdet (jfr. FIT målinger som dialog og evalueringsredskab).  

Radikale forandring skal følges op af praksisteorier

Enhver dansk kommune som arbejder med udvikling af børn og unge, vil nok hævde at man arbejder med et anerkendende og ressourcebaseret pædagogisk grundsyn.  Men et ressourcebaseret syn på børn, unge og forældre skal følge alle rutiner i hverdagen, hvis det skal fungere i praksis. Det er her bogen beskriver, både teoretisk og i praksis, hvordan man gør det i hverdagens samtaler i døgninstitutionerne i Hvidovre. I arbejdet med dokumentation og evaluering, i samarbejde mellem sagsbehandlere og behandlere og i de mange praktiske sammenhænge i den pædagogiske hverdag.  

Det handler f.eks. om at finde og aktivere de ressourcer forældre har, og bruge metoder som aktiverer ressourcetænkning og som faciliterer de første samtaler med børn og forældre baseret på en ressourcefokuseret tankegang (se f.eks. Drømmevejen side 77). I modsætning til den mangelfokuserede før- tænkning;

”...tidligere, arbejdede vi du fra den forståelse at vi som udgangspunkt skulle beskytte børnene, der var anbragt hos os, imod deres forældre, da det var forældrene, der havde gjort dem ondt i første omgang” citat s.106.  

Et projekt med effekter – langt bedre end landsgennemsnittet

Opsummerende er spørgsmålet om man så er lykkes med indsatserne? Og i så tilfælde hvor store er effekterne af udviklingsarbejdet i Hvidovre?

Det er faktisk lykkedes at skabe en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats i projektet.

Ifølge slutevalueringen fra Socialstyrelsen (2018b) konkluderes der;

 

  1. at færre børn anbringes på institutioner
  2. at anbringelserne er kortere og er tættere på hverdagsmiljøet
  3. at opfølgningerne er hyppigere og sikrer hurtigere forbedringer både for barn og familie

Alle kommuner i Danmark vil dog kunne hævde at i samme periode have arbejdet med tidlig forebyggende indsatser, hvilket også Socialstyrelsens undersøgelser viser (Ibid 2018b). For Hvidovre er der dog sket end udvikling i langt større omfang end landsgennemsnittet, hvor institutionsanbringelser falder fra 40,7% i januar 2015 til 27,9% i september 2017.  

 

God formidling

Bogen ”Døgninstitutioner gentænkt” formidler indsigter opnået gennem de omtalte projekter i Hvidovre Kommune. Bogen lykkes rigtig godt med at formidle svært tilgængelig viden og der er ingen tvivl om, at forfatterne både er dygtige praktikere og formidlere.

Bogen er direkte rettet mod anvendelse i praksis og har til formål at styrke viden om arbejdet for ledere og medarbejdere i den sociale sektor. Det er især illustrationerne, figurer, faktabokser og eksempler der giver læseren det gode overblik.

En absolut nødvendig bog

”Døgninstitutioner gentænkt” er ikke en ”how-to-do” håndbog for kommunale ledere og medarbejdere, men viser en række gode eksempler på metoder og eksempler på hvordan man kan udføre nytænkning i praksis. Bogen er en absolut nødvendig kilde til viden, hvis offentlige ledere og medarbejdere vil lykkes med deres ambitioner om, at skabe flere effekter og tidlig indsatser på det sociale område.

Den næste bog, vi har brug for, kunne være rettet mod offentlige topledere og politikere, der vil udvikle kvalitet og (økonomisk) nytænkning i det offentlige. En bog som kunne handle om hvordan man sikrer sig, at faglighed og økonomi går hånd i hånd i den kommunale opgaveløsning. Og med særlig fokus på politikere - både nationalt og lokalt plan samt beslutningstagere i den kommunale topledelse, som kunne have brug for at gentænke forholdet mellem effektiv drift, øget kvalitet og god økonomi.

 

 

Social IQ på DenOffentlige.dk Konsulenthuset Social IQ er et konsulenthus som arbejder med offentlig og social innovation. Ekspertise indenfor evaluering og læringskultur, samt ledelse af læring som håndværk i virksomheden.
Aktivitet: Artikler: 6 | Kompetenceområder: 3

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 01.07.20 Social
    Alle ansatte i plejesektoren skal testes for COVID-19

    For at overvåge smitten og beskytte de mest sårbare danskere mod COVID-19, skal ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen fremover testes jævnligt – ud over de særlige testindsatser ved smitteudbrud. Det har KL, Danske Regioner og regeringen aftalt.

  • 01.07.20 Social
    Penge til minimumsnormeringer skal bruges på pædagoger og ikke ufaglærte

    En ny undersøgelse viser, at det er afgørende for forældre, at det er pædagoger, der bliver ansat, når normeringerne i daginstitutionerne skal løftes de kommende år.

  • 30.06.20 Social
    Husk børn og unges positive fællesskaber

    Under corona har børn og unge ikke kunnet deltaget i fritidsinteresser og været sammen, som de plejer. Hverdagen er nu mere normal, og flere aktiviteter er åbnet igen. SSP-samarbejdet i Norddjurs Kommune opfordrer til, at børn og unge ikke alene er sociale i det digitale univers, men også er aktive sammen og får fælles oplevelser - både i sommerferien og i det nye skoleår.

  • 26.06.20 Social
    Ikke-vestlig indvandring koster de offentlige finanser 33 milliarder kroner

    Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indebærer i 2017 en nettoudgift for de offentlige finanser på 33 milliarder kroner, viser en ny analyse fra Finansministeriet. Året før var udgiften 37 milliarder.

  • 25.06.20 Social
    Pædagoger: Corona-normeringer har styrket børnenes trivsel

    Pædagogerne i landets vuggestuer og børnehaver har oplevet et markant løft i børnenes trivsel og udvikling under de første uger af genåbningen, hvor der var flere pædagoger til færre børn end normalt, viser ny stor undersøgelse. Minimumsnormeringer bør fremrykkes, mener BUPL.