Ø&I Årgang 31 nr. 2: Redaktionelt forord

Kære læser, hermed følger det andet nummer af Ø&I’s 31. årgang. Med dette nummer følger ud over lederartiklen tre opsigtsvækkende artikler om strategisk brug af styringsteknologier, som giver os alle noget at tænke over.

Lederartiklen i dette nummer handler om etik i ledelse og styring. Der er ude i samfundet en stigende bevidsthed om, at det er vigtigt at skabe sociale relationer og samfundsmæssig ansvarlighed som modspil til markedsstatens tiltagende styringsintensitet og rationalitet. Faglighed, præstationsjagt og teknologisk perfektionisme må i højere grad bygge på en etisk og social identitet og bevidsthed for ikke at ende i ensidighed, fremmedgjorthed og distance til virkeligheden. Vi ser, at f.eks. læger ud over deres professionsidentitet i stigende grad inddrager almene sociale og organisatoriske værdier i deres ledelsespraksis (jf. dette nummers første artikel om overlægernes hybridlederrolle). Vor lederartikel rejser derfor det naturlige følgespørgsmål, om statens politiske og forvaltningsfaglige elite ikke tilsvarende burde inddrage almene etiske og menneskelige værdier i deres politiske ledelsespraksis. Set over de sidste mere end 30 år har vi oplevet en stadig tættere økonomisk rationel styring af statens institutioner. Økonomer, politologer og jurister har fået eller kunnet tiltage sig store magtbeføjelser, bl.a. fordi vort velfærdssamfund har stillet øgede krav til statens finansielle ressourcer og samfundets og borgernes præstationer, kompetencer og ressourceeffektivitet. Velfærdsstaten er derfor blevet forvandlet til eller rettere erstattet af Konkurrencestaten.

Ø & I bliver til Samfundslederskab i Skandinavien

Tidsskriftet Samfundslederskab i Skandinavien er en relancering af det 32 år gamle forskertidsskriftet Ø & I - Økonomistyring & Informatik, der nu er blevet digitalt og en del af DenOffentlige.

Samfundslederskab i Skandinavien lægger vægt på empiriske studier af ledelsespraksis og har hele Skandinavien som redaktionelt afsæt.

Læs mere her

Artiklen påpeger, at statens økonomiske rationalitet og markedsliggørelse tilstræber et økonomisk rationelt værdisyn, der står i direkte kontrast til vore nedarvede almene og fundamentale etiske normer, som vi i menneskesamfundet stadig sætter højest. Dette rejser spørgsmålet, om djøf’erne ikke i højere grad bør inddrage et etisk menneskeligt, socialt og bæredygtigt samfundssyn i deres lederroller. Hybridledelse kan jo også praktiseres af regnedrenge og styringseksperter, hvis de skal leve op til tidens almene trends omkring involverende, tillidsfremmende og samskabende ledelsesformer. Konkurrencestaten efterlader en række alvorlige sociale og demokratiske ledelsesproblemer, som magteliten tilsyneladende har svært ved at erkende, forstå og gøre noget ved. Der savnes et kritisk modspil, ikke kun udefra og nedefra i samfundet, men også indefra i egne rækker gennem djøf’ernes egen selverkendelse, selvkritik og selvkontrol. Forvaltningspraksis har med støtte fra forvaltningsforskningen i de sidste mange år været mere optaget af at reformere og ensrette fagfolkenes styringsnormer, så de passer til Konkurrencestaten. Tiden må derfor nu være kommet til at udvide og forny djøf’ernes menneskeog samfundssyn. Det bliver nok ikke nemt, for hvem saver den gren over, som man selv sidder på.

Den første artikel handler om overlægers ledelsesroller mellem profession og organisation. Fagfolk har traditionelt ledelsesmæssigt haft en faglig overvægt og et ledelsesmonopol i professionsdominerede organisationer som f.eks. sundhedsvæsenet, universiteter etc. Men samfundsudviklingen har udfordret dette monopol og flyttet ledelsesrollen bort fra professionen og dermed gjort lederskabet mere uafhængigt af fagfolkenes faglige prioriteringer. Artiklen viser på baggrund af en undersøgelse af ledende overlægers ledelsesadfærd, at modsætningsforholdet mellem lægernes faglighed og hospitalets styring ikke mere er så udtalt. Man kan tale om en slags hybridledelse, hvor den faglige indsigt og prioritering kombineres med generelle ledelseskompetencer og styringshensyn, f.eks. patienthensyn, organisatorisk helhedssyn, tværgående samspil etc. Tilsvarende viser det sig, at hybridledelse er den mest udbredte lederrolle blandt overlæger. Artiklen er skrevet af Marianne Skytte Jakobsen, der er ledende overlæge og ph.d. ved Kolding Sygehus, Niels Ejersbo, der er seniorforsker, ph.d. og tilknyttet KORA, samt Mickael Bech, der er direktør, ph.d. og tilknyttet KORA. KORA er det »det nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Den anden artikel handler om styringsværktøjers oversættelse, således at de kan fungere i praksis på brugernes præmisser. De kan dels læses på forskellige måder. Dels indgår de i forskellige situationer, hvor der skal tages hensyn til forhold, som ikke kun har med det enkelte styringsværktøj at gøre. Derfor må vi vurdere, hvad anvendelse af styringsværktøjer egentlig indebærer. De kan anvendes på forskellige måder af forskellige personer, dvs. ud fra menneskers mangfoldige styringsbehov. Dernæst må vi se på, hvordan et styringsværktøj kan læses ud fra andre hensyn, hvilket er afgørende for, hvordan aktører forstår værktøjets indhold og betydning. Artiklen er skrevet af Søren Obed Madsen, der er cand.scient.pol. og ph.d. i styringsværktøjers oversættelse. Han er leder af et forskningsprogram på CVL om strategiers og koncepters oversættelse i praksis.

Den tredje artikel handler om moderne ledelsesteknologier, hvis lovede strategiske rationalitet ikke lever op til forventningerne. Artiklen er baseret på et langtidsstudium af anvendelsen af Balanced Scorecard i en stor norsk bank. Studiet er foretaget over en længere årrække og viser, at den af Kaplan og Norton opstillede hypotese om, at BSC over lang tid resulterer i øget strategisk modenhed, ikke holder stik. Tværtimod bliver organisationers anvendelse af BSC mere sporadisk, forenklet og mindre fokuseret, idet en række andre styringshensyn og styringskoncepter overtager den primære stratetiske styringsrolle. Årsagerne hertil er mangfoldige og kan ikke alene henføres til BSC’s styringsmetode. Men artiklen viser, at ledelsesteknologiers strategiske rolle bliver ændret over tid og er betinget af den kontekst, hvori de anvendes, og i mindre grad af den enkelte styringsteknologis egne indbyggede anvisninger. Artiklen er forfattet af Elin Anita Nilsen, der er førsteamanuensis og dr.polit. og Anita Michalsen, der er førsteamanuensis og ph.d. Begge er tilknyttet Norges arktiske universitet, Handelshøgskolen i Tromsø.

Med dette nummer følger en invitation til det næste debatmøde i Ø&I-regi, som afholdes onsdag den 20. januar 2016 på CBS, og som handler om »Nye perspektiver på velfærdsskabelse og velfærdslederskab«.

Du finder en nærmere beskrivelse af debatmødets indhold og oplægsholdere inde i dette nummer.

Næste nummer af Ø&I udkommer til marts 2016. Det vil indeholde artikler om 1) Nye trends i økonomistyringens metodeapparat, 2) Strategisk compliance og 3) Lederudviklingsprocesser i en stor professionsdomineret organisation.

Vi ønsker alle vore læsere en glædelig jul og et godt nytår. På gensyn i 2016.

Med venlig hilsen

Preben Melander
Ansvarshavende redaktør

 

Læs artiklerne: 

 

Emneord: Økonomistyring & Informatik, Preben Melander
Økonomistyring & Informatik på DenOffentlige.dk Efter 32 års udgivelse er forskertidsskriftet Ø&I - Økonomistyring & Informatik - blevet digitalt og en del af DenOffentlige.  I dette arkiv kan du finde forskningsartikler fra årene 2015-...
Aktivitet: Artikler: 42 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også