Offentlig-privat samarbejde sætter scene på årets Folkemøde

Må man tjene penge på velfærd? Kan vi skabe en ny forståelse for offentlig-privat samarbejde? Og kan de to sektorer - sammen med civilsamfundet - skabe mere velfærd i udvikling? Ni partnere sætter OPS til debat på Folkemødet.

Mediehuset DenOffentlige har sammen med otte partnere skabt Folkemødets første scene for offentlig-privat samarbejde. Her giver både brugere, politikere, direktører, embedsfolk og fagprofessionelle deres perspektiv på fordele, udfordringer og skyggesider ved OPS. De skarpe debattører går i dybden og bredden i et program, der både kan provokere og inspirere.

Se hele programmet her eller på Folkemødets hjemmeside.

Du finder scenen i Danchells anlæg, plads A29. 

_______________________________________________________

OPS SCENENS PROGRAM

 

Torsdag d. 14. juni

13.15-14.45: Kick-off for OPS-scenen

OPS-Scenens kick off foregår i en afslappet receptionsstil med repræsentanter fra OPS-Danmark og partnerne bag OPS-Scenen. Scenens debat-temaer vil her blive præsenteret, og en hemmelig gæst med lang erfaring inden for OPS sætter strøm på vores kick-off. Så vil du møde nogen, der ved noget om OPS, er det her, det sker. 

15.00-16.00: Data og sundhed – Et reality check!

Vi tager udgangspunkt i et reality check og en diskussion om, hvor langt vi er kommet i brugen af data i sundhedssektoren. Hvordan vi frisætter det potentiale, der er i at udnytte data? Og hvordan skaber vi den nødvendige offentlig-private innovation, så vores sundhedssystem også fremover kan leve op til borgernes forventninger om kvalitet og sammenhæng? Kom og vær med til at tage temperaturen på, hvor gode vi er sammen. 

16.15-17.15: Er der en ny åbning for OPP-markedet i Danmark?

Skiftende regeringer har lovet udbredelse af offentlig-private partnerskaber for store danske infrastrukturprojekter, men til dato har vi misset 10 muligheder. Hvad skal der til for at få et velfungerende OPP-marked, som borgerne, politikerne og virksomhederne kan få glæde af? Hvordan bliver borgerne inddraget mere i processen om vedtagelsen af store infrastrukturprojekter? Hvorfor har vi ikke en national OPP-politik i Danmark? Hvordan kan store infrastrukturprojekter skabe værdi for borgerne i Danmark? Blandt aktuelle OPP-infrastrukturprojekter har vi: Nye S-tog i hovedstaden, en ny letbane ved København, en ny havnetunnel og en evt. ny Kattegatforbindelse. Debattens panel har stor viden om OPP og store infrastrukturprojekter i Danmark. Til at facilitere samtalen har vi journalist Jacob Fuglsang.

17.30-18.30: Danmark i balance med bæredygtig udvikling

By- og boligmassens sammensætning er med byggeriets rammevilkår af afgørende betydning for et Danmark i balance, lokale fællesskaber og sammenhængskraft i samfundet. Øget befolkningstal og større urbanisering kalder på hurtige, enkle og bæredygtige løsninger til levedygtige byer med velfungerende infrastruktur og gode rammer. Et væsentligt element i den sociale bæredygtighed er, at der er et varieret udbud af boliger. Boliger med forskellige ejerformer, størrelser, beliggenhed og priser, så der er boliger til alle type borgere. Hvordan kan samarbejdet mellem politikere, planlæggere, projektudviklere og borgere skabe en mere bæredygtig byudvikling, der afhjælper og ikke udvikler sociale udfordringer? Hvordan kan byggeri og marked være med til at modvirke ghettodannelser? Og hvordan kan boligpolitik og ikke udligningsordninger skabe et Danmark i balance m social bæredygtig byudvikling.

 

Fredag d. 15. juni

09.00-10.00: Hvem spænder ben for innovationen af fremtidens velfærd?

Danmark kan blive velfærdens Silicon Valley, men den lille velfærds-iværksætters virkelighed er desværre begrænset af System-Danmark, hvad enten det er non-for-profit eller et kommercielt sigte. Vækstmulighederne begrænses typisk på tre områder: (1) Formalia, (2) Indgroede djøfiserede ritualer og (3) risikovillighed i den offentlige sektors innovations- og indkøbscentre. Nye metoder og værktøjer indføres langsommere i den offentlige sektor, end de udvikles. Så hvordan matcher vi bedst muligt den udfordring, når vi ved, at samfundet har en eksponentiel teknologisk udvikling, en faldende arbejdsstyrke og en stigende efterspørgsel på frivillighed og velfærdsydelser? Vi stiller skarpt på velfærds-innovatørernes virkelighed og har inviteret et udsnit af stemmer fra civilsamfundets frontlinje og den private sektors first-movers. Vi spørger, hvad betyder det offentliges vanlige modus. Er der udsigt til at få spin-off-maskinen i gear med henblik på systemeksport?

10.30-11.30: Velfærdens 3. vej - civilsamfundet løfter velfærd

Mariehjemmene er non-for-profit og en integreret del af civilsamfundet. Vi tager afsæt i stærke medmenneskelige værdier, og vi kan noget særligt for mennesker med særlige behov. Vi er fri for den silotænkning, der binder kommunernes tilbud, ligesom vi er fri af de stadig større krav til profitmaksimering, der tynger den private sektor. I stedet har vi rum til ildsjæle og innovation med kort vej fra tanke til handling og til samme pris. Civilsamfundets leverandører tænker anderledes end de kommunale og kommercielle. Vi tilfører velfærden ekstra værdi. Hvor den offentlige sektor fokuserer på ledelseslag og struktur, fokuserer civilsamfundet på brugerne – hjemmet og omgivelserne - vi tilpasser det til brugernes behov, ikke omvendt. Vi tilfører med andre ord ekstra kvalitet i indsatsen. Kom til debat om non-profitsektorens rolle i dansk velfærd faciliteret af Jacob Fuglsang.

11.45-12.45: Velfærd reddes af robotter og algoritmer – ikke flere penge

Vores velfærdssamfund er i knæ på grund af stadigt flere borgere på overførselsindkomster og flere ældre. Men løsningen findes måske lige foran os: At realisere det offentliges digitale potentiale eksempelvis ved at slippe de kloge algoritmer og de effektive softwarerobotter løs.  Værktøjerne til automatisering og predictive datamining fungerer, og omsorgsrobotterne er allerede sat i arbejde. Alligevel halter udviklingen bagefter i den offentlige sektor. Er det politikernes uvidenhed eller borgernes frygt, der er den største barriere for indfrielsen af det offentliges digitale potentiale? Eller er problemet et helt tredje? Meget tyder på, at digitaliseringen af det offentlige halter alvorligt bagud. Investeringerne er konservative ligesom lovene, der vedtages. Og IT-arkitekturen og rammevilkårene, som det offentlige vedtager i disse år, begrænser de private leverandørers muligheder for at levere innovative løsninger til det offentlige mange år ud i fremtiden.

13.30-14.30: Er innovationspartnerskaber det nye sort?

Den nye udbudslov åbnede muligheden for nye typer af innovationspartnerskaber mellem offentlige aktører og private virksomheder. Der skal nytænkning til for at løse fremtidens velfærdsudfordringer. Tanken med innovationspartnerskaber er at kombinere velfærdsforbedringer med udvikling af kommercielt bæredygtige løsninger. Innovationspartnerskabet er en kærkommen mulighed for effektiv innovation - men ”ingen roser uden torne”! Kom til debat om muligheder og udfordringer ved offentlig-private innovationspartnerskaber. Med udgangspunkt i vores erfaringer fra igangværende projekter inden for sundhed, velfærd og klimasikring udbudt af danske regioner og kommuner vil vi fx sætte fokus på:  - Potentialet ved innovationspartnerskaber - Idéen om samskabelse - De private leverandørers parathed til innovationspartnerskabet - Den offentlige parts rolle/muligheder - Udfordringen omkring prissætningen af produkter, der ikke er udviklet - Forudsætninger for et godt innovationspartnerskab.

14.45-15.45: Kan offentlige og kommercielle interesser forenes i OPS?

Kan det virkelig lade sig gøre, at private kan opføre og drifte kontorbygninger og fysiske anlæg bedre og billigere end det offentlige – eller er det bare salgsgas fra kommercielle operatører? Skal spørgsmålet om graden af offentligt privat samarbejde være ideologisk eller taler de økonomiske, miljømæssige og sociale bundlinjer for sig selv? Vi har inviteret en række erfarne operatører inden for facility management, valg af byggematerialer og installationer, politikere og private virksomheder til en debat om offentligt-privat samarbejde, muligheder, erfaringer og visioner. Debatten stiller skarpt på de muligheder og faldgruber, der kan være, når store offentlige opgaver som fx drift af kommunale ejendomme overlades til private aktører.

16.30-17.15: Når databeskyttelse er en luksus

Ansvarlig dataanvendelse skal være til fordel for borgere og virksomheder i en digital fremtid. Derfor skal vi afbekymre borgerne og sikre, at både de etiske og demokratiske problemstillinger bliver håndteret ordenligt i takt med eksplosionen i brug af data og i spredning af data. Det dobbelte dataetiske begreb viser sit sande ansigt, når manglende brug af data er skyld i, at de svage i vores samfund svigtes. Først der forstår vi, hvorfor debatten om dataetik er vigtig. De, der indser, at dataetik er samfundets ansvar på linje med grønt miljø og menneskerettigheder, bliver fremtidens vindere. Vi bliver nødt til at forstå værdien af data i en digital tidsalder, og at data er en vigtig del af de relationer og den tillid, vi har til hinanden. Hvordan får vi, som borgere det bedste fra den nye verden uden at give slip på respekten for privatlivets fred? Og hvor går grænserne?

17.45-18.30: Private initiativers skyggesider

Lisbeth Zornig Andersen har sat socialt udsatte, herunder børn og unge, på den nationale dagsorden, mens Selina Juul har gjort kampen mod madspild til en folkesag i Danmark og udlandet. I begge tilfælde ligger der års arbejde bag - ofte helt frivilligt - hvor de som ildsjæle har knoklet dag og nat. De er blevet offentlige personer, som alle har meninger om og forventninger til. Både staten og regeringen læner sig op af de frivillige ildsjæle, men er det holdbart? Kunne samfundet levere bedre støtte til dem, der har viet deres liv til at hjælpe? Hvad har de oplevet i samarbejdet med det offentlige system? Hvordan bliver de mødt - af borgere, organisationer, politikere og samfundet i øvrigt? Erhvervsmanden Peter Nørregaard, der har stiftet organisationen Code of Care på baggrund af sine erfaringer fra virksomheden Creativ Company kigger også forbi.

 

Lørdag d. 16. juni

09.00-10.00: MeToo er mere end et # det er dit psykiske arbejdsmiljø

Universelle problemer som MeToo bør løses i fællesskab. Lovgivningen vi har, er ikke nok. Vi mangler en dansk model, hvor markedet på både den offentlige og private side deltager aktivt. Alle parters deltagelse er nødvendig, da vi finder udfordringen i både det offentlige og private. Det drejer sig ikke alene om seksuel chikane af kvinder. Det antages at 20% af kvinderne på arbejdsmarkedet har været krænket i et MeToo-perspektiv, men mørketallet for mænd er ukendt. Vi har inviteret folk med hands-on erfaring og med forskningsmæssig viden til at gå i dybden med spørgsmålene: - Hvordan kan det offentlige og private arbejdsmarked på tværs af brancher sætte fokus på problemet og finde løsninger? - Hvilken viden har vi fra forskningen? - Hvordan lovgiver vi i fremtiden, og kan vi lovgive os ud af det? Vi har sammensat et stærkt panel, der spænder bredt over politik, forskning og praksisviden. Debatten kickstartes med cases af chefpsykolog Louise Dinesen fra Hartmanns A/S.

10.30-11-30: Velfærdsillusionen og Det Kreative Samfund

Den danske velfærdsmodel er tilsandet i bureaukrati, topstyring og centralisering. Det står i vejen for den nytænkning og kreative udvikling, der er kernen i vestlige civilisationers succes. Lars Tvede har med bogen Det Kreative Samfund vist, hvordan den vestlige civilisation er ved at sande til i bureaukrati og selvtilstrækkelighed. I år udkom Nick Allentoft med bogen Velfærdsillusionen. De to forfattere mødes til en samtale om fremtiden for den danske velfærdsmodel. Kan den overleve? OPS-Scenens partnere vil sammen med publikum udfordre Tvedes kreative samfund og Nick Allentofts velfærdsillusion. Målet er at skabe større forståelse for hvor og hvordan velfærdsmodellen bliver nytænkt.

11.45-12.45: Future of Work

Velfærdssamfundet er under pres. Kompleksiteten i den kommunale bermudatrekant og manglende koordinering mellem sektorerne presser medarbejderne, ligegyldig hvilken sektor, de er ansat i. Velfærdsstatens potentiale er gemt i et dynamisk marked, hvor nytænkning og innovation kan systemeksporteres, men hvad sker der i OPS-land, når fremtidens gennemsnitsmedarbejder går fra at være på fuldtid til et prekariat-liv (ad-hoc), hvor man pilles ned fra hylden som vikar til en interim-stilling eller specialist på deltid? Vi sætter fokus på fremtidens medarbejderprofil, som vi kun lige aner konturerne af i dag. Vi taler om mennesker drevet af accelererende tilslutningsmuligheder til arbejdsmarked og nye kognitive AI-prægede værktøjer, der har potentiale til at revolutionere det nuværende arbejdsmarked. Vi har inviteret fire markante stemmer, som ud fra perspektiverne af mennesket og systemet, giver kant til debatten om Future of Work i det danske velfærdssamfund.

13.30-14.30: Hvor meget må man tjene på velfærd?

Danmark består af tre sektorer. Civilsamfundet, den offentlige og den private sektor. De to første sektorer bliver ofte forbundet med en særlig renhed fordi disse sektorer i deres grundform ikke er profit-orienterede. Ethvert overskud af deres indsats skal i princippet tilbage til samfundet. Offentlig-privat samarbejde handler også om øget konkurrenceudsættelse mhp at opnå den bedste og mest økonomiske løsning, men det betyder også, at jo mere vi konkurrenceudsætter offentlige opgaver, jo større sandsynlighed er der for at private virksomheder vinder opgaver og dermed muligheden for at trække profit ud. Vi skaber en debat arena, hvor vi zoomer ind på profitbegrebet og stiller i den sammenhæng bl.a. spørgsmålene: 1. Hvor meget profit må man skumme af velfærdsopgaverne? 2. Er det kun de private virksomheder der trækker overskud ud af velfærd? 3. Hvad er profit? 4. Tænker offentlige og civilsamfundsvirksomheder også i profit og i så fald hvilken slags?

15.00-16.00: Når der går DJØF i velfærdsudbud

Udbudsloven har medført en stigning i antallet af udbud på de bløde velfærdsområder, som tidligere var friholdt, hvilket betyder, at markederne er ved at modnes. Vi sætter fokus på tre felter: - Paradigmer i de velfærdsudbud. - Ser vi tegn på djøfiserede paradigmer – en slags kommunepoesi - Kommunernes rolle som indkøber og ansvarlig for markedsmodningen på velfærdsmarkedet. Findes der et særligt G2B-ansvar? (Government to Business) - Leverandørernes rolleudvidelse – fra kvalitetsorienteret fagprofessionel til markedsbevidst tilbudsgiver med nye B2G-kompetencer? (Business to Government) Med udgangspunkt i et par cases starter vi drøftelsen Vi har inviteret skarpe stemmer fra forskning, rådgivning og praksis til at udfolde de tre felter. Advokat Kurt Bardeleben er moderator.

 

Emneord: 140618, 130618, OPS, Folkemøde 2018, OPP, Offentlig-privat samarbejde, DenOffentlige, Lindskov Communication, SAS Institute, CBS, DLA Piper, De 4 Vinde, Hartmanns, EG, Mariehjemmene

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også