Opråb fra ungdommen: Velfærdsstaten er færdig

Velfærdsstaten har udtjent sin rolle, mener tre ungdomspolitiske formænd fra blå til rød. De ønsker et opgør med statens dominans og efterlyser en ny velfærdsmodel.

Nu går nogle af ungdommens mest markante repræsentanter til angreb på velfærdsmodellen som danskerne kender den. Tre formænd fra ungdomspolitiske organisationer sender en konkursbegæring direkte til velfærdsstaten. De vil have grundlæggende forandringer og frygter et sammenbrud, hvis de ansvarlige politikere fortsætter af samme vej som de senere år.

Tema om offentlig modernisering

Gennem 30 år har politikerne forsøgt at modernisere den offentlige sektor.

Læs her hvad centrale nøglepersoner mener om de forsøg. 

“Stop med at hælde flere penge i de etablerede systemer. Skab alternativer. Sæt de mennesker, der har brug for hjælp i fokus. Det er på tide, at vi dropper den socialdemokratiske velfærdsstat og indleder kampen for et socialt velfærdssamfund,” siger SF Ungdoms formand, Nanna Bonde.

Hendes modpart på den politiske skala er overraskende nok meget enig.

Læs også: Her er historien om velfærdsstatens eksistenskrise

“Velfærdsstaten har spillet fallit, fordi den virker fuldstændig modsat hensigten: De svageste borgere svigtes, mens den almindelige dansker, der står tidligt op, afleverer sin børn, går på arbejde og betaler verdens højeste skatter har at gøre med et bøvlet system, der i højere grad er en hæmsko end en hestesko,” siger Alexander Vanopslagh, der er formand for Liberal Alliance Ungdom.

Lige mellem de røde og blå sætter Radikal Ungdoms formand trumf på.

“Velfærdsmodellen er enormt udfordret. Ældregenerationen bliver kun større, virksomheder flytter udenlands, og OECD vurderer, at væksten i Danmark bliver pinligt lav de mange næste år. Derfor må vi træffe nogle benhårde valg. Vi bliver nødt til at spare på de mest generøse ydelser,” siger Radikal Ungdoms formand, Victor Boysen.

Sætter velfærdsmodellen til debat

Nanna Bonde, Victor Boysen og Alex Vanopslagh sætter de kommende måneder velfærden til debat. Med hver deres tilgang og værdigrundlag hudfletter de velfærdstaten, som vi kender den, og peger på en fremtid, hvor de tror på Danmark som samfund og Danmark i en global verden.

“Det er ikke de rige, som jeg bekymrer mig om. De kan være ligeglade, deres børn går alligevel på samme privatskole som den politiske elites børn gør. Og eliten sender alligevel deres børn til udlandet, når de skal studere videre. De kan fravælge dét system, som de tilbyder borgerne,” siger Alex Vanopslagh, der er formand for Liberal Alliance Ungdom.

Læs også: Danmarks politiske købmænd fejler

Hans radikale kollega er på mange måder enig, og peger på, at skattetrykket truer opbakningen til velfærdsmodellen.

“Nogen mener, at opbakningen til velfærdsstaten krakelerer, hvis vi fratager borgerne universelle ydelser. Jeg tror, at opbakningen til velfærdssamfundet smuldrer markant hurtigere, når skattetrykket vokser sig unødvendigt stort,” siger Radikal Ungdoms formand, Victor Boysen.

Alle tre ungdomspolitikere peger på, at velfærdsmodellen har spillet fallit i sit forsøg på at skabe lige muligheder. Både Alexander Vanopslagh og Nanna Bonde peger samstemmende på, at socialt udsatte er særligt ramt af velfærdsmodellens aktuelle indretning.

“Jeg anerkender, at velfærdsstaten har været et godt redskab til at regulere markedet, men den har spillet fallit i sin evne til at hjælpe socialt udsatte,” siger SF Ungdoms formand, Nanna Bonde.

“Vi kan bestemt ikke være stolte af, hvordan vi behandler socialt udsatte borgere. Politikerne mangler modet til at stramme op på ydelserne til middelklassen  - børnepenge, SU, dagpenge, boligtilskud you name it - og pisker arbejdsløse rundt i kontanthjælpssystemet med nytteløs aktivering, tåbelige kurser og kontrol helt ind til soveværelset. Jeg skammer mig over, hvordan det Danmark vi kender, behandler de svageste,” lyder bandbullen fra LA Ungdoms formand.

I den kommende tid vil de tre unge debattører forsøge at vække velfærdsdebatten til live med konkrete forslag og tankevækkende perspektiver på den aktuelle fallit. Radikal Ungdoms formand, Victor Boysen, ønsker eksempelvis at gøre op med en velfærdsmodellens mange ydelser.

“Se eksempelvis på de rabatter på svømmehalsbilletter, som velhavende pensionister får. Se på børneydelser til millionærer. Eller tag bolig-job-ordningen, der giver middelklassen tilskud til at få renoveret deres køkkener. Lad os sige det ligeud: mange overførselsindkomster har snarere karakter af at være velvære-ydelser end velfærdsydelser,” foreslår Victor Boysen.

Læs også: Middelklassen har sejret ad helvede til

Fakta om Velfærdsdebat på DenOffentlige

I velfærdsdebatten går ungdomspolitikerne i deres første indlæg går til i frontalangreb på velfærdssamfundet anno 2015 og peger på alt det, de ønsker at gøre op med.

Derefter vil de se fremad og sætte ord på, hvordan de vil sikre et harmonisk og stærkt Danmark på sigt, og ikke mindst hvilken rolle Danmark vil spille på en global scene, hvor Danmark fylder stadig mindre.

Mellem indlæggene har de fået frie hænder til at udfordre hinanden, spille nye indlæg ind i debatten eller direkte invitere andre til at komme med deres bidrag.

Velkommen til velfærdsdebat på DenOffentlige.  

(Artiklen er udgivet første gang den 11. januar 2016.)

 
Emneord: Velfærdsdebatten, Alex Vanopslagh, Nanna Bonde, Victor Boysen, SF Ungdom, Liberal Alliance Ungdom, Radikal Ungdom, Velfærdsstaten, Velfærdsmodel, Velfærdssamfund, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Julen16, 5 år med DenOffentlige
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1402 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 01.02.16 Birgit Holmgren
    velfærd m. respekt for den enkelte eller fattighjælp??

    Hvem skal bestemme hvem er de svage ???? Hjælp til selvhjælp er vigtigt men det er i bund og grund det allerbedste at kunne klare sigselv.. Da det så ikke altid holder stik så skal der findes et systemhvor den enkelte ikke mister sin selvrespekt når der er brug for støtte. Eksempelvis ville borgerløn være der viser den største respekt for den enkelte. Ligeledes er det vigtigt vi bibeholder vores sundhedssystem ellers ville det blive alt for dyrt for den enkelte. Men sundhedssystemmet skal måles på kvalitet. Samme med daginstitioner de er blevet så dyre og de får ikke engang mad, kun mad i vuggestuer og de r os de dyreste. Sikker på det kunne laves om. Tror hvis alt bliver målt på kvalitet ville vi kunne holde standarden.Vi betaler alt for meget skat her kan siges vi stryger bare de million godtgørelser til ledelser der fratræder tror der er milliard besparelser. Ja der er meget hvor skatten skal nedsættes er på mmindste indkomster. Bare lidt pluk. Men husk ANERKENDELSES for det enkelte menneske er det vigtigste i et evt nyt velfærdsystem

  • 12.01.16 Nick Allentoft, chefredaktør & stifter
    Kommentarer slettet

    Til Lennart Pedersen og Karsten Madsen,
    Jeres kommentarer er slettet idet de langt fra respekterer vores kodeks.

    KODEKS FOR KOMMENTARER

    På DenOffentlige.dk opfordres alle til at deltage i debatten og kommentere vores indhold. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

    Alene kritiserer
    Er skrevet i grimt eller nedladende sprog
    Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande
    Indeholder injurierende indhold

  • 12.01.16 Susanne Holgaard Svendsen
    Vel færd kræver både livsvilje og viden - og deraf kommer erfaringerne.

    Kære yngre ( end jeg) kvinder og mænd.
    Jeg er glad for at I er engagerede medborgere, og at I tør sætte ord på noget så åbenlyst.
    Det er helt i orden, at tage fra de rigeste, velvidende, at skulle også de en dag få et livsnødvendigt behov for en økonomisk håndsrækning, så er den der.
    Men de skal også lære at dele med alle os andre, på en rimelig måde.
    Fakta er , at forskellen fra den rigeste til den fattigste er urimeligt høj.
    For mig at se handler det også om at ordet ejerskab, eller ejendomsret, som bliver et fortolkningsspørgsmål, når det kommer til rimeligheden i, om få må eje det meste, og endda, selv de naturgivne resourcer, som er livsnødvendige for os alle.

    Tænk hvis begrebet , penge , ikke var opfundet !
    Hvordan ville vi da have levet i dag, her i Dk, og andre steder i verden ?
    Og når jeg skriver, at penge er et begreb, så er det jo efter internettets og netbankernes udbredelse, efterhånden sandt.
    Engang var penge, mønter i forskellige metaller, og papir, men nu - i de fleste tilfælde blot digitale cifre......
    Og "pengene" er brugt til computere og internetforbindelser, og for manges vedkommende, til medicin, som de indtager i stedet for selv at mærke egen krop og livsnødvendige behov, for f.eks at bevæge sig og selv dyrke til eget forbrug- usprøjtet naturligvis. ........

    Vel færd, er at være villig til, selv at tage et ansvar for egen sundhed, som kræver både kropsbevidsthed, livsvilje, og viden.

    Jeg er glad for, at nogle af de yngre har taget noget af det til sig, som vi er en del der har arbejdet for i årtier....... Velkommen i verden og i dialogen.....

  • 11.01.16 Agnethe
    Velfærdsmodellen

    Vel er den ej, det er politikere der ikke har handlet med rette omhu, f.eks. aktivering, som har kostet kassen uden nogen form for fornuft, udlicitering, som stadigvæk kører, er en al for dyr proces, den koster kassen, inden den når så langt som til, at der kan bydes på værket, som ofte er underbudt med konkurs til følge, og sådan kører det meste, det havde aldrig gået hvis det var en privat virksomhed.
    Hvad med skat, hvor mange millia. har vi mistet der, hvem er skyld i det??, der skulle rulle mange flere hoveder på borgen, i stedet for, bliver de belønnet, fuldstændig gak gak.
    Med den model, kan vi ikke holde til, at hele verden kommer her, og hvor tosset det end lyder, få del i vores sociale ydelser, hvem fanden har lavet sådan en aftale på vore skatteyderes vegne.
    Vi skal have kvikkere, klogere hoveder på borgen, gerne blandet med lidt empati, som vil gøre mere for Danmark, end kun for sig selv.!!!!Der kan hentes mange penge f.eks. de Multinationale m.m.

  • 11.01.16 Kurt Wissendorf Møller
    Samfund eller stat?

    Man plejer jo at sige, at det er af børn og fulde folk man skal høre sandheden.
    I det her tilfælde er det de store børn, der ENDELIG tager fat på et problem, der længe har været netop et problem.
    Problemet er komplekst og indbefatter i hvert fald tre forhold - skat, fordelingspolitik og samfundets evne til at tage vare på de, der har behov for det.
    I regnestykket indgår befolkningens manglende lyst til at betale skat som en given faktor. At denne faktor er anerkendt af SFU's Nanna Bonde er overraskende, men kun i overensstemmelse med sandheden delvist. De liberale og konservative partiers konstante bombardement har nu åbenbart lejret sig i de socialistiske unges bevidsthed. Spørgsmålet er selvfølgelig, om det så osse er rigtigt. Når jeg spørger i min generation er svaret faktisk noget andet. Det kan være alderen, der gør forskellen, og osse, at min generation trækker hårdest på fællesskabets ydelser pt ud fra en idé om, at vi har indbetalt gennem livet til en betrygget alderdom. Uheldigvis kan man måske sige, at vi osse har tilegnet os viden om, hvordan vi skal fastholde denne rettighed, og hvad der ikke mindst er betydningsfuldt, så udgør vi så stor en politisk kraft alene af, hvor mange vi er, og i kombination med, at ungdommen fra 1980 stemplede fuldstændig ud og blev apolitiske, gør, at det har været pænt let at fastholde det politiske greb om problematikken.
    Det har haft fordelingsmæssige omkostninger, der først og fremmest har ramt dem, der intet har, men samtidig har størst behov. Kravet om universelle ydelser har længe været problemskabende fordelingsmæssigt. Til gengæld har ingen haft lyst til hverken at afgive noget af deres del af kagen, eller været åbne for at omlægge fordelingen på trods af, at gruppen af ældre er den suverænt rigeste del af befolkningen set under et, men med meget store forskelle i økonomien. Det gælder sådan set alle, at vi har vendt ryggen til problemet og skubbet det over på staten at sørge for en omfordeling. Det, der oprindelig blev defineret som et velfærdssamfund, blev en velfærdsstat, der kun har kunnet agere ved at lave et krydspres, der har efterladt de med størst behov uden dækning. Krydspresset - kravet om nedsættelse skatten og fastholdelse af fordelingsprofilen, ender naturligvis hos dem, der slet ikke har deres på det tørre.
    Det er glædeligt, at Nanna Bonde har taget problematikken op, så vi kan få en diskussion om fordelingsprofilen, og at omfordelingen bør ske ved at droppe universibilitetsproblematikken er uomgængeligt.
    Der ligger formuer derude, som kunne hentes ind ved en anden boligbeskatning, der går efter de murstensformuer, der er samlet op, ikke mindst fordi beskatningen af boligerne er for ringe.
    Et nationalt kompromis ville være, at der sker en skævdeling af boligbeskatningen, således at disse formuer kan hentes ind, enten løbende eller ved sidste salg af boligen.
    Det kan kun gå for langsomt.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også