En ny rapport fra AKF viser imidlertid, at en række af vores nabolande håndterer brugerbetaling på en helt anden måde, end vi gør i Danmark. Og det rejser spørgsmålet, om det ikke er på tide, at vi i Danmark tager en udogmatisk debat om brugerbetalingens fordele og ulemper?
For uanset om man er glødende fortaler for eller modstander af brugerbetaling i sundhedsvæsenet, så dokumenterer AKF’s rapport i hvert fald helt tydeligt, at det ikke er naturgivent, at brugerbetaling skal håndteres, som vi gør det i Danmark – sammenlignelige lande omkring os har et hav af alternative måder at gøre det på.
Derfor er det på tide, at politikere, faglige organisationer og andre interessenter udogmatisk sætter sig sammen og diskuterer brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Vi bliver nødt til at se på, om vi anvender brugerbetaling korrekt i dag, og hvad vi kan lære af andre lande i den sammenhæng.
Vi skylder hinanden at diskutere brugerbetaling, og vi skylder hinanden at diskutere, om den måde, vi i Danmark anvender den på, er fair og understøtter ambitionen om mest mulighed lighed i sundheden.
Brugerbetaling findes jo mange steder i sundhedsvæsenet. Seneste har vi set debatten om tilskud til nye og moderne lægemidler, som bare er et af elementerne i diskussionen om anvendelse af brugerbetaling. Et andet element er, at det system, vi har i dag, betyder, at man eksempelvis skal betale for dyr tandbehandling, mens det er gratis at få høreapparat. Det er da paradoksalt.
Så lad os droppe dogmerne, sætte os til bordet og diskutere brugerbetaling så fordomsfrit, som det nu kan lade sig gøre – måske bliver vi klogere?
