Selv om du bliver stresset på arbejdet eller udsat for mobning og chikane i en sådan grad, at du bliver syg af det, så er det svært at få anerkendt som en arbejdsskade. Det viser tal fra Arbejdsskadestyrelsen, som er omtalt i flere medier i dag. Mens antallet af anmeldelser af psykiske arbejdsskader på et år er steget med 30 procent – i alt 4.500 anmeldelser i 2012, så er andelen, der bliver anerkendt på sit laveste siden 2008. Kun fem procent bliver anerkendt som arbejdsskader. Til sammenligning bliver 77 procent af arbejdsulykkerne anerkendt.
Det psykiske og fysiske arbejdsmiljø blev ligestillet i arbejdsmiljøloven tidligere på året, men det fungerer endnu ikke i praksis, mener formanden for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey. Det skyldes blandt andet, at arbejdsskadesystemet fungerer sådan, at der skal være dokumentation for årsagssammenhæng, hvis man fx skal have sin stress anerkendt som en arbejdsskade.
”Der er uden tvivl en sammenhæng. Hvis man på sit arbejde presses ved at have langt flere opgaver, end der er tid til og derefter sygemeldes, så er der stor sandsynlighed for, at årsagen skal findes i arbejdet. FTF har derfor længe efterspurgt mere viden og forskning i årsagssammenhængen så vejen kan banes for, at flere får anerkendt deres arbejdsrelaterede psykiske arbejdsskader”, siger Bente Sorgenfrey.
FTF Notat: Ligestilling mellem psykisk og fysisk arbejdsmiljø
FTF Nyhed: Nu ligestiller loven psykisk og fysisk arbejdsmiljø
Psykiske arbejdsskader er dyre
Psykiske arbejdsskader er dyre i erstatning. Den seneste arbejdsskadestatistik viser, at der i 2012 blev brugt 271 mio. kr. på erstatningsudgifter til psykiske sygdomme. Det er et højere beløb, end der er brugt på erstatning for nogen andre diagnoser. Erstatningerne til rygsygdomme beløber sig til 191 mio. kr. og andre sygdomme i bevægeapparatet har kostet 250 mio. kr. i erstatning.
”Psykiske arbejdsskader er en stor belastning for dem, der bliver ramt, og samtidig er det samfundsøkonomisk dyrt. Derfor er der grund til at opprioritere den forebyggende indsats. Bl.a. med rådgivning og tilsyn rettet mod arbejdspladserne. Men det skal også være sådan, at de der rammes, får den erstatning, de rimeligvis har krav på. Politikerne har et ansvar for at sikre grundlaget på begge områder, og jeg vil gerne opfordre til, at der snart tages initiativ til at styrke forebyggelse og sikre et bedre grundlag for erstatningssagerne”, siger Bente Sorgenfrey.
Stress og depression afvist som arbejdsskade
En af dem, der har fået afvist sin anmeldelse i Arbejdsskadestyrelsen , er Linda Kirring, som arbejder som it-tekniker i Gentofte Kommune. I 2009 blev hun sygemeldt med stress og fik senere en depression. Samtidig med hende var fire ud af seks i hendes afdeling også sygemeldt med stress.
I halvandet år havde arbejdsopgaverne hobet sig op til det dobbelte, og de psykiatere, som Arbejdsskadestyrelsen henviste hende til, sagde at stressen var arbejdsrelateret. Alligevel kunne hun ikke få depressionen anerkendt som en arbejdsskade.
”Det er så uretfærdigt. Hvis jeg ikke havde været stresset, havde jeg ikke fået en depression”, siger Linda Kirring.
Hun startede på arbejde igen i marts 2010, og efter et år var hun tilbage på fuld tid. Men hun er stadig påvirket af stressen og depressionen og har mistet korttidshukommelsen. Hun frygter det kan ramme hende igen senere, hvis hun pludselig ikke kan arbejde mere.
”Så er det virkelig et problem, at depressionen ikke blev anerkendt som en arbejdsskade”, siger hun.
FTF har ført sagen for Linda Kirring i Arbejdsskadestyrelsen og har nu anket afgørelsen om afvisningen til Ankestyrelsen.
