Ernæringstilstanden er vigtig for at sikre så godt et behandlingsforløb som muligt, når man er ramt af en kræftsygdom. Men alt for meget af ansvaret for ernæringen overlades til patienterne selv og deres pårørende i stedet for det sundhedsfaglige personale.
Det viser en ny undersøgelse fra Kost og Cancer, som Kost- og Ernæringsforbundet er en del af. Det betyder, at alt for mange kræftpatienter ender med at blive underernærede, og i nogle tilfælde er det underernæring, patienterne dør af, og ikke selve sygdommen. Derfor er det utrolig vigtigt, at det lægefaglige personale sikrer, at patienterne får en ordentligt kost eller tilskud, og at rammerne er på plads, så der kan tilbydes en fokuseret ernæringsmæssig indsats gennem hele behandlingsforløbet. Der skal være nok diætister, og der skal være tid og ressourcer til det livsnødvendige samarbejde mellem de forskellige faggrupper omkring patienten.
I undersøgelsen efterlyser kræftsygeplejerskerne netop flere diætister på hospitalerne. Og diætisterne opfordrer samtidig sygeplejerskerne til at henvise patienterne til dem langt tidligere end i dag, inden patienterne har tabt sig og er alvorligt underernæret. Begge faggrupper efterlyser desuden bedre muligheder for at samarbejde, det gælder både internt på hospitalet og på tværs af sektorer. Og de efterlyser et system, der gør det enkelt og muligt at udveksle data om de patienter, de behandler.
Så selvom formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg i vores fagblad giver udtryk for, at de gør det godt på hospitalerne og har fokus på ernæring, viser vores undersøgelse, at opgaven nedprioriteres i det daglige.
Der skal satses på tværfaglige ernæringsteam på de onkologiske afdelinger. Og data om kræftpatienters ernæringsstatus skal blive en del af de elektroniske patientjournaler, så patienterne kan følges på tværs af region og kommune.
Læs artiklen 'Kost mod kræft' i Kost & Ernæringsforbundets fagblad her
I undersøgelsen efterlyser begge faggrupper også mere viden om ernæring ved kræft. Det skal løftes af regionerne, der skal lytte til medarbejdernes ønsker om efteruddannelse.
Flere faggrupper peger på, at ernæring ikke skal være en KAN-opgave, men en SKAL-opgave – og jeg er helt enig.
Det kræver et ledelsesmæssigt fokus i regionerne og hos hospitalsledelsen, men også på den enkelte afdeling, hvor samarbejdet mellem sygeplejersker og diætister skal styrkes.
Indlægget har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed 6/2018
