Ny undersøgelse: Kommuner svigter 4 ud af 10 anbragte børn

Der er stadig meget god plads til forbedring. Sådan lyder konklusionen på en ny undersøgelse foretaget blandt de private sociale tilbud af deres erfaringer med kommunernes visitation og handleplaner for sårbare børn og unge på det specialiserede socialområde.   Det handler om:

1. en utilstrækkelig indsats, inden en kommune anbringer et barn eller ungt menneske uden for hjemmet
2. at for mange børn og unge ikke har fået udarbejdet den lovpligtige handleplan, inden anbringelsen sker
3. at fagprofessionelle ved anbringelsesstederne ikke inddrages i stort nok omfang i udarbejdelsen af handle- og udviklingsplaner for barnet eller den unge.

”Det er desværre stadig stærkt bekymrende og leder tankerne i retning af offentligt, professionelt omsorgssvigt af de børn og unge, vi taler om her. Det er nemlig børn og unge, som har det virkelig, virkelig svært og er udfordret på deres liv og opvækst,” siger direktør i LOS Michael Graatang.   Plads til forbedring – Undersøgelsens resultater Undersøgelsen af de private sociale tilbuds erfaringer med kommunernes visitation af og handleplaner for børn og unge er en opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2015. Det er bl.a. på baggrund af den sammenligning, at LOS konkluderer, at der fortsat er et stort potentiale for forbedring.    Over halvdelen af besvarelserne (54 %) indikerer, at der fortsat visiteres til deres opholdssted efter, at kommunerne har forsøgt sig med en anden, men utilstrækkelig indsats over for barnet eller den unge. Dog er der et mindre fald blandt de besvarelser, som i 2017 rapporterer, at kommunen ’sjældent’ eller ’aldrig’ har foranstaltet en utilstrækkelig indsats forinden – set i forhold til 2015. Se diagram 1.

Undersøgelsen peger desuden på, at alt for mange gange har kommunerne ikke udarbejdet den lovpligtige handleplan, før de anbringer barnet eller den unge uden for hjemmet. Det sker for eksempel ’hyppigt’ ifølge ca. 40 % af besvarelserne. Og når vi tager svarkategorierne ’jævnligt’ og ’altid’ med, tenderer resultatet at være ca. 70 % af besvarelserne, hvor handleplanen endnu ikke er udarbejdet. Det svarer stort set til resultatet i 2015. Se diagram 2.

Til gengæld ser det ud til, at kommunerne i et lidt større omfang i 2017 inddrager opholdsstedet i udarbejdelsen af handleplanen for barnet eller den unge. Dog sker det ’sjældent’ eller ’aldrig’ ifølge knap 30 % af besvarelserne. Se diagram 3.

 

Et mønster på det specialiserede socialområde Det billede, som LOS-undersøgelsen tegner, er ikke enestående, men er endnu en brik i det mønster, som tegner sig på det specialiserede socialområde. Der er fra flere instanser rejst kraftig kritik af kommunernes sagsbehandling, som i længere tid har vist sig at have mange huller. Københavns Kommunes Borgerrådgiver kom i maj 2017 med en rapport på baggrund af en stikprøvekontrol af 77 af kommunens børnesager. Den viste, at der var fejl i alle 77 sager. Da konkluderede borgerrådgiveren Johan Busse over for DR: ”Det er ikke formaliteter. Det er seriøse regler – alvorlige regler, der har stor betydning for sagerne og stor betydning for kommunens muligheder for overhoved at hjælpe. Og det har stor betydning – selvfølgelig – for borgerne; børnene og deres forældre.” Folketingets Ombudsmand, som har et særligt børnekontor, har rejst tilsvarende kritik i beretningen for 2016. I en af sagerne om handleplaner havde en 10-årig dreng været anbragt uden for hjemmet, siden han var et år, først hos en plejefamilie og efterfølgende på institution. Kommunen havde i alle disse år ikke udarbejdet en handleplan for drengen. Andre af børnekontorets sager omhandler, at kommunerne forsømmer at revidere handleplanerne eller ikke udleverer de relevante dele til anbringelsesstedet.    LOS anbefaler Retsstillingen er klar. Reglerne er der, og det er afgørende, at de overholdes og ikke tilsidesættes af forskellige årsager.

LOS anbefaler tre indsatsområder:

1. Systematisk politisk opfølgning – kommunalpolitikerne skal interessere sig noget mere for området
2. Fokus på offentlig innovation – der skal mere fokus på evidens og sund fornuft
3. Øget samskabelse – sagsbehandlerne skal være mere åbne over for det omgivende samfund.

For det første er ansvaret til enhver tid politisk. Den offentlige sektor er politisk ledet, og der skal naturligvis føres tilsyn. LOS anbefaler derfor, at kommunalpolitikerne interesserer sig for og følger med i, hvordan den kommunale administration håndterer børnesagerne og overholder reglerne. For eksempel kan fagudvalget eller kommunalbestyrelsen bede om en årlig redegørelse – en status på området. Måske er det tid til, at den ansvarlige minister på området, Mai Mercado, viser kommunerne, at det er et fokusområde og skrev et hyrdebrev til kommunerne om at følge op.   For det andet er offentlig innovation et mantra i disse år, hvilket for eksempel kommer til udtryk ved et særskilt ministerområde med Sofie Løhde som minister for Offentlig Innovation. Det handler blandt andet om at øge effektiviteten og kvaliteten i den offentlige sagsbehandling og opgavevaretagelse. Det kan LOS kun bakke op om.   LOS anbefaler derfor fokus på evidensbasseret metoder og sund fornuft. Hvis ikke der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse eller udarbejdet en handleplan, hvordan kan sagsbehandleren så vide, hvilke mål og udviklingstrin et sårbart barn eller ungt menneske skal have? Risikoen er desværre overhængende for, at barnet eller den unge får et utilstrækkeligt tilbud, og i sidste ende udvikler sig uhensigtsmæssigt og får endnu større problemer under sin opvækst og senere voksenliv.   Endelig for det tredje anbefaler LOS øget samarbejde og samskabelse. Kommunernes sagsbehandlere skal være mere åben over for det omgivende samfund. Det går formodentlig godt flere steder, men der er, som LOS-undersøgelsen indikerer, et klart potentiale for forbedring. Det handler om at skabe løsninger sammen med børnene og de unge, med lokale fællesskaber og ikke mindst med de private sociale tilbud. I tilfælde af anbringelse af sårbare børn og unge sidder en guldgrube af fagprofessionel og specialiseret viden derude blandt de private sociale tilbud, som både børn, unge og kommunale sagsbehandlere kan have stor gavn af.   Fakta Undersøgelsen er foretaget blandt medlemsvirksomhederne i landsorganisationen LOS – De private sociale tilbud, som i dag har ca. 600 private sociale tilbud blandt medlemsskaren. Undersøgelsen af medlemsvirksomhedernes erfaringer med kommunernes visitation og handleplaner er en gentagelse af tilsvarende undersøgelse fra 2015. Svarprocenten var i 2015 43% og i 2017 38%.