Mariehjemmene har siden 1958 drevet og etableret boliger til særlige målgrupper.
I alle fondens hjem indgår navnet Marie.
Det ældste hjem, Bofællesskabet Rose Marie, er opkaldt efter Mariehjemmenes stifter: Rose Marie Rørdam Holm.
De efterfølgende hjem er opkaldt efter hendes kvindelige familiemedlemmer og senere bestyrelsesmedlemmer eller forstandere.
Nogle af de nyeste hjem har valgt navne ud fra lokalhistoriske begivenheder.
I 1981 stiftedes Fonden Mariehjemmene som en erhvervsdrivende fond. Fonden er registreret i og underlagt tilsyn fra Civilstyrelsen samt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Fonden Mariehjemmene er en paraplyorganisation for de enkelte Mariehjem, der som selvejende institutioner yder praktisk og personlig bistand til ældre mennesker og andre målgrupper i hele Danmark.