OVERBLIK: De seneste angreb i Europa

En selvmordsbomber slog til i Manchester mandag aften til en koncert med amerikanske Ariana Grande.

22 personer er bekræftet omkommet i forbindelse med en koncert i Manchester mandag aften med den amerikanske sangerinde Ariana Grande.

En mandlig selvmordsbomber står bag, bekræfter britisk politi ifølge flere medier. 

Flere europæiske byer er de seneste år blevet ramt af angreb. 

Her er et udpluk:

2017:

* Fredag 7. april brager en lastbil ind i en folkemængde ved stormagasinet Åhléns i Drottninggatan i det centrale Stockholm. Fire personer bliver dræbt i angrebet. 

En 39-årig mand fra Usbekistan anholdes, mistænkt for at have kørt lastbilen.

* 22. marts: En 52-årig britiskfødt mand kører ind i en folkemængde på Westminster Bridge ved det britiske parlament Westminster i London.

Flere end 50 personer bliver såret under angrebet, og fem dør inklusiv angrebsmanden. Han blev skudt af politiet, da han prøvede at tvinge sig adgang til parlamentet.

* 3. februar: En fransk soldat åbner ild mod en mand, der angreb ham i området omkring museet Louvre i Paris. Angriberen, der var bevæbnet med en machete, bliver ramt af skud og hårdt såret.

Den franske soldat var på patrulje ved indkøbscentret Carrousel ved siden af Louvre, da manden dukkede op.

2016:

* 19. december: Mindst 12 personer omkommer, og 48 såres, da en lastbil kører gennem et julemarked i det centrale Berlin. Myndighederne formoder, at der er tale om islamistisk terror.

* 26. juli: To mænd tager fem gidsler i en kirke i den franske by Saint-Etienne-du-Rouvray. Et gidsel mister livet og et andet er i livsfare. Politiet skyder og dræber gidseltagerne. IS tager via nyhedsmediet Amaq skylden for angrebet.

* 24. juli: Syrisk selvmordsbomber sprænger en bombe på musikfestival i Ansbach i Tyskland. 15 personer bliver såret. Gerningsmanden har svoret troskab til Islamisk Stat.

* 18. juli: En teenager, der menes at være en 17-årig asylansøger fra Afghanistan, angriber og sårer fem personer på et tog i Bayern. Det formodes, at gerningsmanden er inspireret af Islamisk Stat.

* 14. juli: En 31-årig mand pløjer en lastbil gennem en menneskemængde, der er forsamlet for at se fyrværkeri på Bastille-dagen i Nice i Frankrig, og dræber 84 mennesker. IS kalder gerningsmanden, som bliver dræbt af politiet, en af organisationens soldater.

* 13. juni: En politiinspektør og hans kone dræbes af en mand i Paris-forstaden Magnanville. IS tager ansvaret for angrebet. Gerningsmanden blev dræbt af politiet.

* 22. marts: 32 mennesker mister livet ved terrorangreb i Bruxelles, hvor Zaventem-lufthavn og metrostationen Maelbeek bliver angrebet. Omkring 340 mennesker bliver såret. Tre af de islamistiske angribere var blandt de døde.

2015:

* 13. til 14. november: Flere koordinerede angreb i Paris ved spillestedet Le Bataclan, Stade de France og i bymidten. 130 personer dør, og det er dermed det blodigste terrorangreb i Frankrigs historie. Islamisk Stat påtager sig skylden.

Kilder: Ritzau, AFP, CNN, Frankfurter Allgemeine Zeitung.

/ritzau/

Emneord: Terrorangreb, Terror, Terrorister, Terrorbekæmpelse, 230517
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 11.09.20 Politik
    Danmark får en asyl-ambassadør

    Pressemeddelelse: Arbejdet med regeringens ambition om et mere retfærdigt og humant asylsystem styrkes med en ny ambassadørpost og oprettelsen af en tværministeriel task force.

  • 08.06.20 Politik
    Lønkompensationsordningen skal udfases

    Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om en udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning for lønmodtagere frem til og med 29. august. Herefter ophører ordningen.

  • 02.06.20 Politik
    Så meget har regeringen sparet på konsulenter

    Regeringen, KL og Danske Regioner er som en del af økonomiaftalerne for 2021 blevet enige om, at forbruget af eksterne konsulenter i kommuner og regioner er for højt og skal nedbringes. Dermed er der nu under et år efter regeringens tiltrædelse aftalt eksterne konsulentbesparelser i den offentlige sektor på i alt 2 mia. kr. årligt. To tredjedele af regeringens ambition om årlige konsulentbesparelser på 3 mia. kr. er således nået.

  • 18.11.15 Politik
    Her er den nye politiaftale

    Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgået en aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i perioden 2016-2019. Aftalen sikrer 1,9 mia. kr. ekstra til at løse de udfordringer, som dansk politi står over for i fremtiden.

  • 06.05.15 Politik
    Evaluering af myndighedernes indsats under terrorangrebet

    Rigspolitiet har afleveret myndighedernes evaluering af indsatsen i forbindelse med terrorangrebet i København. Evalueringen viser, at myndighederne var velforberedte, velorganiserede og klar til hurtigt at organisere beredskabet. Evalueringen peger samtidig på ti læringspunkter, der vil få betydning for det fremtidige beredskab.