Overblik: Ministeriernes kommende udfordringer

Få overblikket over ministeriernes største udfordringer i den kommende periode.

Tre udfordringer for den nye finansminister
 
Forhandlinger med kommuner og regioner og ikke mindst næste års finanslov står på to do-listen for Claus Hjort

Claus Hjort Frederiksen blev søndag udnævnt til ny finansminister. Her er tre af de store opgaver, der venter på den nye minister:

* Finansloven for 2016. Statens husholdningsbudget for næste år skal forhandles på plads i efteråret, hvor partierne skal lægge arm om cirka 700 milliarder kroner. Netop det offentlige forbrug var en af de helt store knaster i regeringsforhandlingerne. Mens Venstre gik til valg på udgiftsstop eller nulvækst, ville Dansk Folkeparti have det offentlige forbrug til at vokse 0,8 procent, mens Liberal Alliance og Konservative ønskede en mindre offentlig sektor. Grundloven kræver, at finansloven er vedtaget inden nytår, og derfor skal der fremsættes et forslag til august.

Tema med artikler om regeringer

Vil du vide mere om den nye regering? Få overblikket lige her - og kig også tilbage på tidligere nye regeringer. 

* Kommunernes budgetter for næste år. Bedst som daværende finansminister Bjarne Corydon (S) havde taget hul på forhandlingerne om, hvor mange penge kommunerne kan bruge næste år, blev der udskrevet valg. Så den arver afløseren. Og kommunerne er vel at mærke ansvarlige for mange af de mest centrale velfærdsområder - ældrepleje, folkeskole og børnepasning for bare at nævne nogle stykker.

* Regionernes budgetter. Forhandlingerne om regionernes budgetter blev ligesom kommuneforhandlingerne sat på pause ved valget. I mellemtiden nåede blandt andet Region Midtjylland at melde en sparerunde på 700 millioner kroner ud. Også Region Hovedstaden skal spare. Årsagen er blandt andet stigende udgifter til medicin.

Fire udfordringer for den nye skatteminister
 
Venstres Karsten Lauritzen er ny skatteminister og står dermed i spidsen for et ofte udskældt ministerium.

Den nye skatteminister, Karsten Lauritzen (V), står med en række udfordringer i jobbet, her er fem af dem:

* Tilliden til Skatteministeriet

Det har de seneste år ikke været en nem opgave at være skatteminister på grund af de efterhånden mange uheldige sager, Skat har spillet en hovedrolle i. 

Nedprioritering af klagesager fra boligejere, der har betalt for meget eller har udsigt til at betale for meget i ejendomsskat, er et eksempel. Tilliden til Skat er lav. Den nye skatteminister skal arbejde hårdt for at få genopbygget tilliden. 

* Håndværkerfradrag

Regeringen vil genindføre boligjobordningen, det såkaldte håndværkerfradrag, med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015. Det vil ske efter de regler, danskerne kender fra 2014, står der i regeringsgrundlaget. En absolut mærkesag for Venstre.

* Topskattelettelser

Skatten på den sidst tjente krone skal lettes med fem procentpoint, mener regeringen. Det skal blandt andet finansieres ved lavere udviklingsbistand og et nyt kontanthjælpsloft. 

Emnet var heftigt diskuteret i regeringsforhandlingerne, fordi Liberal Alliance "truede" Lars Løkke Rasmussen (V) med at vælte den borgerlige regering, hvis ikke topskattelettelser kom med i regeringsgrundlaget.

* Grundskyld

Regeringen vil beholde den nuværende ordning, hvor grundskylden kan stige med op til syv procent årligt. De Konservative og Liberal Alliance vil for eksempel have, at den kommunale grundskyld fastfryses. 

Tre udfordringer for den nye udenrigsminister
 
Kristian Jensen tiltræder et ministerium, som ifølge Lars Løkke Rasmussen skal omtænkes fra bunden.

Venstres næstformand Kristian Jensen blev søndag udnævnt til ny udenrigsminister. Her er tre af de større udfordringer, der venter den nye minister:

* Udviklingsbistanden skal skæres. Besparelser bliver udenrigsministerens uomgængelige følgesvend. Statsministeren har allerede slået tonen an med sin plan om at reducere udviklingsbistanden markant. Under valgkampen har Venstre og Dansk Folkeparti sagt, at de vil spare 15 milliarder kroner frem mod år 2020. Samtidig har Venstre planer om at øge bistanden til Afrika og Afghanistan, hvilket ifølge et notat fra Udenrigsministeriet skulle gøre det vanskeligt, hvis ikke umuligt, at indfri det ambitiøse sparemål.

* Ekspert skal omlægge udenrigstjenesten. Verden er i stærk forandring, mener statsminister Lars Løkke Rasmussen, der af samme grund vil udpege en ekspert, som skal analysere hele udenrigstjenesten og udtænke en ny udenrigspolitisk strategi for Danmark. Den manøvre må ventes at ruske op i ministeriet i København og på de danske repræsentationer i udlandet. Udenrigsministeren skal her finde balancen i et ministerium, der formentlig en overgang vil vakle afhængigt af, hvor store eller små ekspertens visioner er.

Folketingsvalget 2015

Få et overblik over valget med artikler og fakta her.
 
Artikler om partierne her:
 
Læs mere: Liberal Alliance
Læs mere: Socialdemokratiet
Læs mere: SF
Læs mere: DF
Læs mere: Radikale Venstre
Læs mere: Enhedslisten
Læs mere: Venstre
Læs mere: Alternativet

* Prioritering og oprydning. Stabilitet og langsigtede planer er kernen i det udenrigspolitiske arbejde, hvor resultater er betinget af en kontinuerlig og tålmodig indsats. Ressourcerne er begrænsede, og ministeren skal gennemgå og foretage en prioritering af de eksisterende indsatsområder for at skabe resultater og succeshistorier. Udenrigsministeren får en vigtig opgave i at argumentere for den stærke udenrigstjenestes betydning for eksempelvis at skabe vækst. De danske indsatser i udlandet bygger hovedsageligt på aftaler, der løber flere år frem, men ligesom sine forgængere kommer udenrigsministeren til at prioritere de områder, vedkommende har særlig interesse for. Den afgående udenrigsminister, Martin Lidegaard, var eksempelvis særligt engageret i konflikten i Ukraine. 

Tre udfordringer for den nye erhvervsminister
 
Den kommende erhvervsminister, Troels Lund Poulsen, har en række sager, der kræver særlig opmærksomhed.

Når Troels Lund Poulsen har fået sat sig til rette på sit nye kontor i Erhvervs- og Vækstministeriet, er der flere sager, som han ventes at lægge øverst i bunken:

1. Færre administrative byrder for erhvervslivet

Erhvervsministeriet har allerede under den tidligere regering nedsat det såkaldte Virksomhedsforum, som udpeger områder, hvor man kan gøre det lettere for erhvervslivet. Det handler blandt andet om at gøre det enklere at drive og opstarte virksomhed. I sidste års vækstpakke blev det aftalt, at reducere byrderne med 2 milliarder kroner i perioden fra 2015-2020, men i regeringsgrundlaget er dette mål hævet til "op mod 3 milliarder kroner".

2. Realkreditinstitutterne

Realkreditinstitutterne har været udsat for en del kritik de senere år, hvor bidragssatserne er røget gevaldigt i vejret. Det har fået eksperter til at så tvivl om, hvorvidt konkurrencen i sektoren fungerer, som den skal, og den tidligere erhvervsminister, Henrik Sass Larsen (S), løftede pegefingeren og advarede branchen om indgreb, hvis han konstaterede, at tingene ikke ændrede sig. Foruden bidragssatserne er realkreditinstitutterne også blevet kritiseret for ikke at ville låne penge til virksomheder i landområder, og det er også nævnt i regeringsgrundlaget som et indsatsområde.

3. Huller i mobil- og internettet

Visse steder i landet er det svært at få adgang til en hurtig internetforbindelse. Det går ikke kun ud over private, men vanskeliggør det også at drive virksomhed i tyndt befolkede områder. Den tidligere regering indgik en aftale med de øvrige partier om 17 initiativer, som skal forbedre mobil- og internetdækningen i hele landet. Den plan skal udmøntes frem mod 2020.

Tre udfordringer for den nye undervisningsminister
 
Ellen Trane Nørby er ny undervisningsminister og frontfigur for ofte udskældt folkeskolereform.

Den nye undervisningsminister, Ellen Trane Nørby (V), kan se frem til en række udfordringer, her er tre af dem:

* Inklusion

Et af elementerne fra den ofte udskældte folkeskolereform er inklusion. Den vil regeringen foretage et eftersyn af. 

Den nu tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) har for nylig udtalt, at hun var klar til at se på inklusion af elever med særlige behov i folkeskolen.

Inklusion blev indført, fordi en tredjedel af folkeskolens budget gik til få børn i specialundervisning.

* Gymnasiereform

Gymnasiereformen skal endnu engang have en justering. Der skal blandt andet kigges på adgangskravene til gymnasiet. 

Her vil partierne i blå blok generelt have skærpet kravene, mens partierne i rød blok sætter adgangskravene lidt lavere. I april brød forhandlingerne om en ny gymnasiereform sammen. 

* Erhvervsuddannelser

Reformen af erhvervsuddannelserne skal implementeres. Erhvervsuddannelserne er bygget op om fire hovedområder, og inden for dem udbyder skolerne flere end 100 uddannelser.

Tre udfordringer for den nye beskæftigelsesminister
 
Jørn Neergaard Larsen skal som ny beskæftigelsesminister blandt andet lande en aftale om dagpengesystemet.

Jørn Neergaard Larsen er den eneste minister i Løkkes regering, som ikke blev valgt ind i Folketinget ved valget. Her er tre af de større opgaver, der venter den nye beskæftigelsesminister:

* Dagpenge:

Dagpengekommissionen kommer med sin rapport om et mere moderne dagpengesystem i løbet af efteråret. Når det sker, får den nye beskæftigelsesminister efter alt at dømme sit at se til. Dagpengespørgsmålet er ofte en del af de politiske snak på Christiansborg - og var det også i valgkampen. Både Socialdemokraterne og Venstre har udtalt, at der ikke skal bruges flere penge på området, selvom systemet skal laves om. Reglerne blev med støtte fra DF strammet i 2010 med VK-regeringens dagpengereform. Siden har DF indgået en form for alliance med Enhedslisten og SF om at få ændret på dagpengereglerne.

* Kontanthjælp:

"Det skal kunne betale sig at arbejde" var mantraet for Venstre - og andre partier - under valgkampen. Kontanthjælpen var et tilbagevendende emne i valgkampens tre uger. Venstre, Konservative og Liberal Alliance ønsker et loft over kontanthjælpen, men det gør DF for eksempel ikke. Venstre kan fortsat ikke sætte præcise beløb på, hvor partiet ønsker at placere loftet over kontanthjælpen. Under valgkampen blev Venstre især kritiseret for det faktum, og det hjalp ikke, at Konservative lagde en meget konkret plan frem for et kontanthjælpsloft. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ønsker et "moderne kontanthjælpsloft", og det bliver noget at en udfordring for den kommende minister at lande en aftale.

* Flygtninge skal hurtigere i arbejde:

S-R-regeringen kom i marts med et integrationsudspil, som handlede om, at flygtninge og indvandrere hurtigst muligt skal ud på danske arbejdspladser. Spørgsmålet er, om en ny borgerlig minister på området går videre med det udspil eller smider det i skraldespanden. Venstres eget integrationsudspil lægger op til både gulerod og pisk til kommuner. Om kommunerne belønnes eller straffes, afgøres ud fra, hvor gode de er til at få indvandrere i arbejde eller uddannelse.

Tre udfordringer for den nye justitsminister

Terrorbekæmpelse, hårdere sanktioner for unge under 15 år og et nyt politiforlig venter for Søren Pind.

Venstres skarpe debattør Søren Pind blev søndag udnævnt til ny justitsminister. Her er tre af de større opgaver, der venter på den nye justitsminister:

* Politiforlig. Forhandlinger om et nyt politiforlig ventes at gå i gang i efteråret, hvor der blandt andet skal findes en løsning på politiets ekstremt mange overarbejdstimer, som følge af det forøgede trusselsniveau. Samtidig skal der findes penge til flere betjente på gaden, som både DF, K og V i løbet af valget har talt for. Men hvor mange penge og betjente, der skal til, er partierne ikke enige om. DF har afsat én milliard til politi de kommende fem år, mens V har afsatte 250 millioner kroner på deres sidste finansudspil, der blandt andet skule gå til mere borgernært politi. 

* Terrorbekæmpelse. Kort før valget blev der indgået en aftale om dele af den tidligere regerings terrorpakke, der blandt andet giver flere penge til Forsvarets Efterretningstjeneste. Udover terrorpakken nedsatte den nu afgående regering også "Udvalget vedrørende den danske terrorbekæmpelse", der har fået til opgave at gennemgå hele det danske terrorberedskab og vurdere, om der er behov for nye tiltag. En ny regering skal følge op på udvalgets arbejder, der ventes at fremlægge sine anbefalinger næste forår. 

* Kriminel lavalder. Under valget fremsatte alle fire borgerlige partier et forslag om et nyt system, der skal tage sig af de unge kriminelle. Partierne ønsker en form for ungdomsdomstol, hvilket er blevet skarpt kritiseret af oppositionen, der under valget kritiserede blå blok for at ville "sætte børn i fængsel". En beskyldning, som Venstre har afvist. En ny justitsminister skal tegne de politiske streger for en sådan ungdomsdomstol, der uundgåelig vil kunne få kritik fra flere sider. Ifølge regeringsgrundlaget skal der være "større spillerum til at skræddesy den sanktion, der er mest effektiv i den konkrete sag - også selvom man er under 15 år".

Tre udfordringer for den nye kulturminister
 
Lottopenge til idræt og kultur og en nye aftale om Det Kongelige Teater venter Bertel Haarder.

Bertel Haarder er udnævnt til ny kultur- og kirkeminister. Her er tre af de største opgaver, der venter på den nye minister på kulturområdet:

* Lottopenge til idræt og kultur: 

Frivillige idræts- og kulturforeninger modtager penge fra de såkaldte udlodningsmidler, der kommer fra Danske Spil og Klasselotteriet. Men efter liberaliseringen af spillelovgivningen i 2012 har flere spiludbydere budt sig til på det danske marked, og det har gjort pengeposen mindre. Af samme grund fik de frivillige idræts- og kulturforeninger 63 millioner kroner som kompensation i 2015. Loven om udlodningsmodellen skal evalueres i efteråret. Formanden for DIF, Niels Nygaard, har tidligere sagt, at hvis der ikke bliver handlet politisk, kommer det til at gå ud over integrationsindsatsen.

* Fireårig politisk aftale mellem Kulturministeriet og Det Kongelige Teater skal genforhandles:

Det Kongelige Teater bliver fulgt tæt af de danske politikere, der til alle tider har ønsket, at teatret skal spille skuespil, opera og ballet af høj kunstnerisk kvalitet i et stort udbud. Hvordan det sker, er der dog ikke enighed om. Den sidste aftale fra 2012 udløber ved udgangen af 2015. Aftalen er indgået mellem Socialdemokraterne, De Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. Det var den tidligere radikale kulturminister Uffe Elbæk, der stod i spidsen for aftalen, der indeholder såvel strategiske mål og indsatsområder for teatret. 

* Aftale om matchfixing:

Tidligere kulturminister Marianne Jelved (R) fremsatte i januar i 2015 et lovforslag, der skulle kriminalisere bestikkelse inden for idrætten og gøre bekæmpelse af matchfixing til en forudsætning for at få offentlig støtte som idrætsorganisation. Lovforslaget sidestillede indsatsen mod matchfixing med indsatsen mod doping. Den konservative Brian Mikkelsen har tidligere sagt, at matchfixing er den aktuelt største trussel mod idrætten, og at samfundet skal påtage sig sin del af ansvaret med en større indsats fra politiet og myndighederne.

Tre udfordringer for den nye forsvarsminister

Et milliardstort køb af kampfly og den fortsatte kamp mod Islamisk Stat bliver nogle af udfordringerne.

Carl Holst blev søndag udnævnt til ny forsvarsminister. Her er tre af de større opgaver, der venter på den nye minister:

* Køb af kampfly: 

Forsvaret skal fra 2020 erstatte F-16 med et nyt kampfly. Købet af nye kampfly har ikke været en del af valgkampen, selvom regningen ventes at løbe op i mellem 20 og 30 milliarder. Men startskuddet til en offentlig debat ventes at gå af, når forsvarets projektkontor afleverer sin vurdering af de tre kandidater: den amerikanske favorit Joint Strike Fighter og outsiderne Eurofighter og F-18 Super Hornet. Både SF og EL ventes at lægge pres på den nye minister for at delagtiggøre vælgerne i baggrunden og grundlaget for det dyreste indkøb af materiel til forsvaret nogensinde.

* Kampen mod Islamisk Stat: 

Et bredt flertal i Folketinget sagde sidste år ja til at indsætte kampfly og sende danske soldater til Irak for at træne irakiske styrker til kampen mod Islamisk Stat. Mandatet udløber til oktober. Dermed bliver det forsvarsministerens opgave – sammen med udenrigsministeren – at samle flertal for den forventede forlængelse af missionen. Og se på en eventuel ændring af det danske bidrag.

* Forsvarets økonomi:

Forsvarets økonomi er presset af dyre internationale missioner og flere skandaler om dårlig økonomistyring. Det nuværende forsvarsforlig løber til og med 2017, og dermed bliver det den nye forsvarsminister, som skal samle Folketingets partier om et nyt forlig, der afsætter penge til forsvaret. I lyset af krisen med Rusland presser Nato samtidig på for, at Danmark skal leve op til den fælles målsætning om, at Nato-landene skal bruge mindst to procent af deres årlige bruttonationalprodukt på forsvaret. De danske forsvarsudgifter ligger i øjeblikket stabilt på 1,2 procent. Flere partier i forligskredsen er dog imod at hæve forsvarets økonomiske ramme.

Tre udfordringer for den nye transportminister

Hans Christian Schmidt skal blandt andet afgøre, om de store investeringer i togfonden skal udskydes.

Transportministeriet har fået ny mand i førerhuset, og der venter Hans Christian Schmidt flere store opgaver i den kommende tid: 

* Togfonden: 

Den afgående regerings prestigeprojekt har været under massiv beskydning fra Venstre, som i sin tid forlod forhandlingerne, før de overhovedet var kommet i gang. Partiet var med på ideen om at elektrificere jernbanen, men ville ikke finansiere investeringen med den ændring i beskatningen af Nordsøolien. Venstre har siden haft travlt med at påpege, at olieprisen ligger langt under det niveau, som aftalen forudsætter, og at der skal et prishop til, hvis fonden ikke skal mangle penge. Rød blok vedtog fonden sammen med Dansk Folkeparti, som dog flere gange har luftet tanken om at skrue ned for ambitionsniveauet. 

Transportordfører Kim Christiansen har således flere gange påpeget, at det ikke er afgørende for partiet om det tager en time eller en time og fem minutter at rejse mellem de største byer, ligesom behovet for en ny bro over Vejle Fjord til 4,3 milliarder kroner er blevet nedtonet. Et af de store spørgsmål til Hans Christian Schmidt er derfor, om han vil udskyde eller ændre den store investeringsplan.

* DSB-kontrakten/IC4-planen: 

Den tidligere regering indgik i marts en aftale med SF og Enhedslisten om en ny tiårig kontrakt med DSB om togdriften i Danmark. Den kontrakt skal den nye minister enten acceptere eller forsøge at genforhandle. Aftalen var - traditionerne på transportområdet taget i betragtning - ualmindeligt smal, og efter valget er flertallet bag den væk. Politisk står det således den nye regering frit for at lave en ny, hvis der kan samles opbakning til det i blå blok.

Juridisk er der imidlertid tale om en aftale med et selskab, som, til trods for at være ejet af staten, har en ekstern bestyrelse, som skal kunne acceptere, at indholdet pludselig ændres. Snakken om en genforhandling er ikke desto mindre blevet gjort aktuel af, at den plan for indsættelsen af IC4-togene, der i december blev godkendt af et eksternt konsulentfirma, og som udgjorde en væsentlig brik i forhandlingen af kontrakten, siden er blevet ændret af DSB.

* Femern: 

Tunnelprojektet mellem Danmark og Tyskland er blevet forsinket og fordyret i en grad, så de ellers så begejstrede politikere har måttet skærpe retorikken. Enhedslisten er fortsat det eneste parti, der er erklærede modstandere, men de øvrige partier er enige om, at den aktuelle pris på forbindelsen er for høj og skal forhandles ned.

Det arbejde er i fuld gang og kan komme til at udskyde færdiggørelsen, som oprindeligt var sat til 2017 helt til 2024. Samtidig er det uafklaret, hvor meget EU vil støtte projektet, som også mangler en miljøgodkendelse fra Slesvig-Holsten. Forgængeren Magnus Heunicke (S) har annonceret en politisk drøftelse af disse forhold i september, og det bliver altså med Hans Christian Schmidt for bordenden.

Fire opgaver for den nye udlændingeminister
 
Uddannelse og beskæftigelse til indvandrere og indkvartering af flygtninge er blandt de større udfordringer.

Inger Støjberg blev søndag udnævnt til ny udlændinge-, integrations- og boligminister. Her er fire af de større opgaver, der venter den nye minister:

* Straksopbremsning i tilstrømningen:

I valgkampen lovede Lars Løkke Rasmussen en "straksopbremsning" i tilstrømningen af asylansøgere til Danmark. Inger Støjberg får en central rolle i opgaven med at indføre en "ny, stram og konsekvent udlændingepolitik", som det hedder i regeringsgrundlaget. Det skal blandt andet ske gennem en ny integrationsydelse, der starter på SU-niveau og strammere kravene for familiesammenføring. Samtidig skal udgifterne på udlændingeområdet reduceres med én milliard kroner årligt.

* Boliger til flygtninge:

Det stigende antal flygtninge, der kommer til Danmark som følge af blandt andet borgerkrigen i Syrien, skal visiteres ud i kommunerne efter en fordelingsnøgle, der er til debat, og som den nye minister må forventes at forholde sig til. Dertil kommer, at kommunerne har udfordringer med at finde boliger og med at få gang i integrationsforløb for flygtningene, så de hurtigst muligt kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

* Indvandrere på overførselsindkomst:

Et andet af de emner, som ministeren kommer til at bruge kræfter på er en markant underbeskæftigelse blandt indvandrere og efterkommere. Især er fraværet af indvandrere fra ikke-vestlige lande på arbejdsmarkedet signifikant med en underbeskæftigelse på næsten 40 procent i forhold etniske danskere i samme aldersgrupper.

* For få indvandrere og efterkommer i uddannelse: 

Dertil kommer uddannelsesområdet, hvor en stor del af de yngre indvandrere og efterkommere af indvandrere fortsat ikke er i gang med en uddannelse. Især er frafaldsprocenten for indvandrere og efterkommere en udfordring, som den nye minister kommer til at forholde sig til.

Tre udfordringer for den nye energiminister
 
Ny energiminister skal skabe bredt samarbejde om en ny energiaftale trods stor intern modstand i blå blok.

Lars Christian Lilleholt (V) blev søndag udnævnt til ny energi-, forsynings- og klimaminister.

Her er tre større opgaver, der venter Lilleholt, som har været sit partis ordfører på området siden 2005:

* Ny bred energiaftale: 

Den vigtigste langsigtede opgave bliver at forberede det næste energiforlig, der skal gælde fra 2020. 

Regeringen skal skabe enighed om en bred politisk aftale, som det hidtil har været tradition i dansk energipolitik, ikke mindst i lyset af de enorme milliardinvesteringer, energisektoren står over for.

Ministeren skal fortsætte Danmarks grønne omstilling, så nationen som annonceret af både blå og røde regeringer kan være fri af fossile brændsler - kul, olie og gas - i 2050.

Regeringen vil nedsætte en energikommission, som ser på målene for årene fra 2020 til 2030. Venstre-regeringens parlamentariske grundlag, især Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, er yderst skeptiske over for grøn energi og behovet for CO2-reduktioner. 

* Elektrificering: 

Halvdelen af vores elforbrug vil i 2020 komme fra vindkraft som følge af den nuværende energiaftale fra 2012. 

En kæmpeopgave bliver at sørge for, at den voksende mængde vedvarende energi fra vindmøller og biomasse kan bruges i transporten og kraftværkerne, så de fortrænger olie og kul. 

Det kan ske gennem eksempelvis fortsat afgiftsfritagelse for elbiler og ved at gøre det økonomisk attraktivt for kraftværker at fyre med biomasse. 

* Klimatopmødet COP21 i Paris: 

Lilleholt skal med sine EU-kolleger og statsminister Lars Løkke Rasmussen sikre internt fodslag, så EU står sammen og fastholder kravet om en ambitiøs global klimaaftale. 

Aftalen skal indgås på det store FN-topmøde COP21 i Paris i december 2015, efter at det mislykkedes i København i 2009. 

Målet er at bremse den globale opvarmning ved højst to grader og sikre, at alle verdens lande bidrager, alt efter deres formåen. De CO2-reduktioner, som førende lande hidtil har lovet, giver ikke meget håb om at nå to-gradersmålet. 

Fem udfordringer for den nye socialminister
 
Få voksne i institutionerne og et stigende antal unge hjemløse er blandt den nye socialministers udfordringer.

Den nye social- og indenrigsminister hedder Karen Ellemann (V). Her er fem af de udfordringer, som hun står over for:

* 2020-mål: 

Karen Ellemann skal sikre at den tidligere regerings 2020-mål nås. Blandt andet skal der sættes ind over for den negative sociale arv, så flere børn fra udsatte familier, herunder anbragte børn og unge, får en ungdomsuddannelse. 

* Hjemløse: 

Antallet af hjemløse skal nedbringes. Trods flere indsatser er der de seneste år blevet flere helt unge hjemløse, ligesom antallet af unge stofmisbrugere er i vækst. Den afgående regering satte et mål om maksimalt 4000 hjemløse i 2020. I 2013 var der 5844.

* Daginstitutioner: 

Normeringen i daginstitutionerne er historisk lav. Den forrige regering lagde med en børnepakke op til en forbedring, men planen nåede aldrig at blive vedtaget.

* Forældreansvarsloven: 

I foråret vakte det opsigt, at en mand, der havde dræbt sin ekskone, Hafida Bourouih, fik forældremyndigheden over parrets to børn. Den tidligere regering lagde op til en ændring af forældreansvarsloven, så der åbnes for, at en tredje part kan få forældremyndigheden. 

* Kommunerne skal spare: 

Ifølge det nye regeringsgrundlag skal kommunerne skrue op for effektiviseringerne over de kommende fire år. KL har allerede meddelt, at det vil få følger for daginstitutioner, skoler og ældreområdet.

Tre udfordringer for den nye miljøminister

Eva Kjer Hansen kan imødese konflikter, når hun skal forene øget vækst i landbruget med beskyttelse af natur.

Eva Kjer Hansen blev søndag udnævnt til både miljø- og fødevareminister og skal derved skræve over to områder, der ofte har været i konflikt. 

Her er tre større opgaver, der venter Eva Kjer Hansen, som var fødevareminister fra 2007-2010:

* Beskyttelse af naturen og større vækst i landbruget

Regeringen vil med en vækstpakke bane vej for øget produktion og større frihed i fødevaresektoren, men uden at naturen lider skade. 

Den vanskelige opgave bliver at sikre, at Danmark overholder EU's direktiver om beskyttelse af vandmiljø, drikkevand og levesteder for dyr og planter, samtidig med at regeringen vil slække på beskyttelsen af eksempelvis eng- og græsarealer.

Naturen er allerede trængt, viser rapporten Natur og Miljø 2014. 25 procent af de undersøgte arter i den danske flora og fauna er enten forsvundne, truede eller næsten truede. Kun 10 procent af de lysåbne naturtyper er i gunstig bevaringsstatus.

* Lempelser af naturbeskyttelsen:

Blå blok har bebudet opgør med gødningsnormer, randzoner og efterafgrøder samt skrotning af forslaget til anden generation af vandplaner. 

Vandløbs formål skal i fremtiden især være at sikre afvanding fra landbruget. Den afgående regerings Naturplan Danmark med forbud mod sprøjtning og gødskning på såkaldte paragraf 3-områder rulles tilbage. 

Regeringen vil også delvist ophæve planloven, så det bliver lettere at etablere storcentre ved byerne og oprette virksomhed i kystzonen. Planloven overflyttes dog fra Miljøministeriets ressort til den ny erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen.

* Urørt skov:

Blå blok foreslog i valgkampen at tage 250 kvadratkilometer statslig skov ud af produktion og lade den ligge urørt hen mod miljølempelser på privat landbrugsjord. Den afgående SR-regering havde "kun" foreslået 30 kvadratkilometer urørt skov. 

Det blå forslag kan give større biologisk mangfoldighed af truede arter i statsskovene, uden at regeringen generer landbruget. Prisen for statskassen er dog endnu ikke beregnet.

Dyr medicin, overbelægning og udvidet behandlingsgaranti venter på sundheds- og ældreminister Sophie Løhde

Søndag blev Sophie Løhde udnævnt til sundheds- og ældreminister. Her er nogle af de udfordringer, der venter på sundhedsområdet:

*Økonomiforhandlinger og dyr medicin: 

Forhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner om næste års budget blev afbrudt på grund af valget. Her vil regionerne igen efterlyse en kontroversiel prioritering af brugen af dyr sygehusmedicin. Selvom det er finansministeren, der forhandler, så vil Sophie Løhde som sin forgænger blive hårdt presset af både regioner og fagfolk for et, efter deres opfattelse, helt nødvendigt opgør med de eksploderende medicinudgifter. Fortsætter den aktuelle udvikling, vil det medføre nedskæringer for andre patientgruppe. Forhandlingerne sker i lyset af aktuelle, større sparerunder i stort set alle regionerne.

*Overbelægning:

En voksende patientgruppe, som netop ifølge regionerne kan blive ramt, hvis der ikke prioriteres, er de ældre medicinske patienter, hvor der fortsat er problemer med overbelægning på hospitalsgangene. En historie, der hyppigt rammer forsiderne. I regeringsgrundlaget lægger Venstre op til en øget indsats. Men skal opgaven lykkes for Løhde, er det afgørende, at der skabes en tættere koordination mellem sygehuse og kommuner og økonomiske incitamenter, så kommunerne ikke fristes til at lade borgerne ligge på sygehusene.

*Udrednings- og behandlingsgaranti:

Venstre har lovet, at behandlingsgarantien for alle patienter skal bringes ned på 30 dage. Sådan var garantien indrettet, før S-R-SF-regeringen i 2012 gjorde den variabel afhængig af, hvor alvorlig sygdommen er. Samtidig vil Venstre i højere grad trække på privathospitalerne, hvis det offentlige ikke kan løfte opgaven. Lars Løkke er tidligere blevet beskyldt for at forgylde privathospitalerne, og fra lægeside er der opfordret til i en tid med begrænsede ressourcer at prioritere de sygeste først. Derfor bliver det en udfordring for sundhedsministeren at indfri valgløfterne, uden at det kommer til at ligne en lukrative pengeindsprøjtning til det private sundhedsvæsen.

 

Emneord: FV2015, Ny regering, Lars Løkke Rasmussen, Venstre, Kristian Jensen, Claus Hjort Frederiksen, Bertel Haarder, Eva Kjer Hansen, Troels Lund Poulsen, Inger Støjberg, Karen Ellemann, Søren Pind, Lars Christian Lilleholt, Ellen Trane Nørby, Sophie Løhde, Karsten Lauritzen, Esben Lunde Larsen, Carl Holst, Jørn Neergaard Larsen, Mindretalsregering
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også