Forældrene til en dansk pige på 12 år blev skilt i foråret 2011. Far og mor lavede en midlertidigt samværsaftale for at sikre ro og positivt samarbejde på bedste vis. Hensigten var at der skulle udfærdiges en permanent samværsaftale, når familien havde været i Statsforvaltningen, hvor begge forældre kunne modtage rådgivning om barnets tarv.
I statsforvaltningen bliver datteren hørt og udtaler utvetydigt, at hun ønsker en 7/7 ordning, fordi hun ønsker så meget samvær med sin far som muligt. Det er hovedsagelig far, der sørger for lektiestøtte og transport til og fra den ekstra undervisning, som barnet havde behov for på tidspunktet. Ekstraundervisningen foregik om tirsdagen og torsdagen.
På trods heraf lavede statsforvaltningens sagsbehandler en 5/9- ordning. uden skelen til barnets ønske om en 7/7 ordning og uden skelen til den gode tilknytning mellem far og barn eller skolesituationen. Disse områder blev slet ikke omtalt i sagsafgørelsen.
Hos mor bliver forholdene efterhånden værre og værre for barnet. Mor beklager sig konstant over ordningen. Hvis der ikke er det ene i vejen, så er der det andet – og mor beskylder far for alverdens ting. Beklagelserne foregår primært overfor datteren og fremstår iflge datteren som et forsøg på at skubbe far væk. Datteren bliver bange for hvad mor kan finde på, så datteren og far aftaler flugtsteder, hvor datteren kan blive samlet op, hvis mor bliver for meget.
Far og datter søger hjælp hos kommunen og skolen for at sikre ro og en god skolegang. Ekstraundervisningen er nu kun hver anden torsdag, fordi mor ikke vil støtte op om ordningen.
I foråret 2012 anmoder datteren selv Statsforvaltningen om en deleordning. Alle bliver hørt igen for 2. gang og datteren udtaler, at hvis hun ikke får en 7/7 ordning ønsker hun at flytte hjem til far permanent. Statsforvaltningen bliver nu nødt til at lytte til datteren og giver efter for en 7/7 ordning – og man bliver også enige om en, for barnet fornuftig ferieordning som også omfatter at juleaften skal holdes på skift mellem forældrene.
Mor klager alligevel over, at barnet ikke er hos mor juleaften 2012 og lægger et enormt pres på barnet og statsforvaltningen for at lave den aftalte ordning om. Mor klager gentagne gange til statsforvaltningen, og flere måneder efter indkaldes parterne for 3. gang, hvor datteren igen udtrykkeligt ønsker en 7/7 ordning, hvorefter dette endeligt stadfæstes.
I 2013 bliver datteren tilknyttet en fritids- og ungdomsklub hos sin far og får flere og flere venner – får en god tilknytning til området – på positiv og fornuftig vis støttet af far og dennes nye hustru. Datteren har det godt hos sin far.
Konfirmationen står for døren – konfirmationen i kirken er på en dato, hvor far har samvær, men på trods heraf beslutter mor, at det er hende der har datteren på denne dag. Datteren ønsker at holde konfirmationen på dagen hos far – men resultatet bliver, at konfirmationen holdes hos mor uden fars deltagelse.
Far og datteren er nu enige om at konfirmationsfesten hos far holdes hemmelig for at undgå yderligere ballade og diskussion med mor. Efter konfirmationen hos mor meddeler datteren, at hun flytter permanent hjem til far, som datteren ønsker skal være bopælsforælder. Datteren glæder sig til den nye skole sammen med vennerne. Datteren oplever at Mor ikke ser hende og ikke kan rumme hende. barnet. Mor fortsætter sine klager til Statsforvaltningen, hvilket foranlediger Statsforvaltningen til at indkalde barnet til 4. børnesagkyndige undersøgelse. Utroligt men sandt.
Hvis man tænker tanken, at det havde været omvendte kønsroller, så var sagen sandsynligvis aldrig gået så langt. Far havde utvivlsomt fået at vide, at sagen var lukket allerede efter 2. samtale, men fire gange skulle der til for, at statsforvaltningen lyttede til barnets tarv.
Man kan spørge sig selv:
1) Hvem er det Statsforvaltningen og kommunerne sikrer?
2) Kan statsforvaltningerne og kommunerne håndtere den udøvende og dømmende magt de ofte er tillagt på familieområdet?
3) Hvorfor har barnets kærlighed til begge forældre ingen betydning når man behandler sagerne?
4) Hvorfor udelades væsentlige dele af en børnesagkyndige undersøgelse i sagsafgørelserne?
5) Hvorfor lyttes der ofte ikke til andre end mor?
6) Hvorfor er det nødvendigt for Statsforvaltningerne at udøve overgreb på børn der har det bedst hos deres far?
7) Hvorfor nævnte Ankestyrelsens familieretsafdeling ikke dette i evalueringen af forældreansvarsloven 2012 overfor politikerne?
8) Hvor er SFI undersøgelserne af de børn der har det bedst hos far?
9) Hvor er retssikkerheden for ligeværdige forældre samt børn og fædre i Danmark?
10) Hvor er politikerne?
Foreningen Far har siden ændringerne i forældreansvarsloven 2012 oplevet en fordobling i antallet af årlige besøgende til over 100.000 unikke forældre fra 300 danske byer og 50 lande. Fortællingen er helt almindelig.
Når far har bedst forældreevne og barnets tarv varetages bedst når det bor hos far får mor alligevel i stort set alle tilfælde tildelt bopælen, og far må nøjes med en skæv deleordning eller bliver sendt ud af barnets liv mere eller mindre.
Det tager 6-48 måneder at få ændret bopælen for sit barn og det koster mellem 50.000-500.000 kroner. Den ene forælder har ofte fri proces. Kun den ene og de fleste sager kommer derfor aldrig for retten. Det er tankevækkende at færre børn i dag har bopæl hos far, end i 1980.
Statsforvaltningerne i Danmark og Ankestyrelsens Familieretsafdeling mener sammen med de ansvarlige politikere konsekvent, at de varetager barnets tarv. Foreningen Far oplever så mange forældresager i Danmark og ser sags dokumenterne. Vi ved at det objektivt ikke er tilfældet. Vi ved at der på familieområdet i Danmark sker grov forskelsbehandling af ligeværdige forældre og er tale om manglende retssikkerhed for børn og fædre.
Dette er senest dokumenteret i Foreningens forældreundersøgelse 2013, hvor ca. 750 forældre som har oplevet samlivets ophør er spurgt om forhold omkring samlivets ophør med deltagelse af 75% fædre. 75% af forældrene oplever forskelsbehandling hos de offentlige myndigheder og 98% oplever kønsbestemt forskelsbehandling efter de samme mønstre.
Foreningen Far anbefaler:
Foreningen Far anbefaler en sund debat på familieområdet i Danmark. Det handler om belønningsstrukturer, ligeværdige forældre og glade børn baseret på et frit valg med lige muligheder i arbejdslivet, uddannelsessystemet og familielivet i Danmark.
Vi anbefaler at politikkerne sikre forebyggelse, kvalitetssikring og modernisering af forældrelovgivningen og sikre at ligeværdige forældre har fuldstændig samme rettigheder, omkostninger og sagsbehandlingstider hos de offentlige myndigheder. Det er barnets tarv.
Foreningen Far anbefaler specielt fokus på ligeværdige forældre og på den helt oversete gruppe af danske børn, hvor far i dag er bedst forælder, far ønsker barsel eller barnet gerne vil bo og opholde sig mest tid hos far, men ikke får lov af mor, mors nærmeste veninde, mors advokat eller kvindelige sagsbehandlere.
I den konkrete sag besluttede retten for kort tid siden, at barnet nu skal have bopæl hos sin far. Barnet måtte 4. gange gennem en børnesagkyndig undersøgelse og sagen tog flere år for barnet og familien. Når kønsrollerne er omvendt tager sagen ofte kun en time og afgørelsen tilkender nærmest per automatik mor bopæl og mere samvær for barnet hos mor end hos far!
