Vi frygter, at når vi nedlægger sengekapacitet nu, så får vi i fremtiden, som der også er i dag, overbelastning på de medicinske afdelinger, som går ud over behandlingen. Det betyder, at flere og flere vil opleve dårlig kvalitet, og at der sker fejl i behandlingen, siger Danske Patienters direktør, Morten Freil

Patienter frygter dårlig behandling på supersygehuse

Danske Patienter er bekymrede over, om nye supersygehuse med færre sengepladser lever op til fremtidens krav.

Flere ældre, flere kræftpatienter og flere mennesker med kroniske sygdomme vil presse hospitalerne i fremtiden, mener Danske Patienters direktør, Morten Freil, som derfor er bekymret over, at der skæres i sengepladserne på de nye supersygehuse.

- Vi frygter, at når vi nedlægger sengekapacitet nu, så får vi i fremtiden, som der også er i dag, overbelastning på de medicinske afdelinger, som går ud over behandlingen. Det betyder, at flere og flere vil opleve dårlig kvalitet, og at der sker fejl i behandlingen, siger han.

Jyllands-Posten skriver fredag, at patienter kan komme til at ligge på gangene på fremtidens såkaldte supersygehuse. Det er blandt andet lægernes advarsel, efter at stramme budgetter har tvunget flere regioner til at skære dele af de oprindelige planer for supersygehusene fra.


Ifølge Danske Patienter er planen, at sengepladserne skal reduceres med 20 procent.

- Det er fornuftigt nok at tænke på, hvordan mere af behandlingen kan foregå ude i patientens nærområde i stedet for på hospitalerne. 

- Men inden vi nedlægger hospitalets pladser, skal vi opbygge kapacitet i patientens nærområde med telemedicinske løsninger og med kompetencer i kommunerne, der kan tage sig af borgerne i borgernes hjem, siger Morten Freil.

Han opfordrer til, at der nu bliver lavet en samlet plan, som går på tværs af kommuner og regioner, så man får opbygget den samlede kapacitet, der skal til for, at man kan behandle alle patienter.

I planen skal der tages højde for, at der kommer flere kronisk syge og ældre, mener han. Ifølge Morten Freil er der, alt efter hvordan man opgør det, omkring to millioner danskere, der har kroniske sygdomme.

- Det vil stige i fremtiden, og der vil være flere, der har flere kroniske sygdomme, som vil få et stort behandlingsbehov på tværs af specialer, og det vil lægge et pres på sygehusene, advarer han.

FAKTA: Her er fremtidens supersygehuse
Supersygehusene, som skal udgøre rygraden i sundhedsvæsnet, bliver kritiserede for at være for små.

Når de nye supersygehuse står færdige, er der risiko for, at patienterne kommer til at ligge på gangene, mener lægerne. Byggerierne er for små til, at alle kan få plads på stuerne, lyder kritikken fredag. 

Læs mere om supersygehusene her:

* Idéen om at oprette supersygehuse blev født af VK-regeringen op til valget i 2007.

* Hvert af supersygehusene skal have fælles akutmodtagelse og som udgangspunkt dække et område med mindst 200.000 indbyggere.

* Efter langstrakte forhandlinger og heftig debat blev der i 2011 indgået en aftale om supersygehusenes placering. 

* I alt vil der fremover være 18 supersygehuse - heraf skal der bygges seks nye i Aalborg, Gødstrup, Aarhus, Odense, Køge og Hillerød. Byggerierne ventes færdige mellem 2019 og 2021.

Desuden vil sygehusene være placeret i Hjørring, Viborg, Randers, Horsens, Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Slagelse, Holbæk, Hvidovre, Herlev og Bispebjerg.

 

Emneord: Supersygehuse, Sygehuse, Danske Patienter, Morten Freil, Danskernes sundhed
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også