Det sker efter et voldsomt kurshop.
Lige nu læser andre
Rettelse: Elon Musk er igen verdens rigeste mand.
En ny mand har indtaget førstepladsen på listen over verdens rigeste mænd.
Larry Ellison, der er medstifter og bestyrelsesformand i i tech-virksomheden Oracle, overhalede kortvarrigt Elon Musk på Bloomberg Billionaires Index.
Den historiske manøvre kom efter et markant kursrally, der har sendt Oracles aktier til himmels og sat selskabet solidt i centrum af kapløbet om at levere den digitale infrastruktur, som kunstig intelligens sluger i rekordtempo.
Sådan beskriver erhvervsmediet Expresso udviklingen.
Læs også
Som følge af det voldsomme kurshop onsdag voksede Larry Ellisons formue på blot ét døgn med mere end 100 milliarder dollar, hvilket ifølge Bloomberg er den største enkeltstående stigning, der nogensinde er registreret på listen.
Hans samlede rigdom vurderedes på sit højeste til 393 milliarder dollar. Elon Musk, der længe har kæmpet med Teslas kursudsving og udgifterne til både SpaceX og X (tidligere Twitter), måtte derfor i et døgns tid onsdag nøjes med andenpladsen med sin formue på 385 milliarder dollar.
Oracle-aktien steg over 36 procent på en enkelt dag og har fordoblet sin værdi siden årets begyndelse. Markedsværdien er tæt på at runde 1.000 milliarder dollar, og virksomheden sidder på en ordrebeholdning til en værdi af 450 milliarder dollar.
Blandt kunderne finder man både Nvidia og OpenAI, og i juli blev en aftale om at levere 4,5 gigawatt strøm til OpenAIs datacentre indgået. Det viser, at AI-kapløbet ikke kun handler om software, men også om energi i enorme mængder.
Oracle indtager dermed en plads i den absolutte elite sammen med Microsoft, Amazon og Google, hvor investering i datacentre er blevet selve målestokken for fremtidens teknologiske styrke.
Læs også
Larry Ellison, der i dag er 81 år, nøjes dog ikke med teknologi. Familien har netop finansieret sønnen Davids køb af Paramount Global, moderselskab til CBS og MTV, i en handel til otte milliarder dollar. Privat ejer han stadig 98 procent af den hawaiianske ø Lana’i og driver Indian Wells-turneringen, som tenniskendere kalder den “femte Grand Slam”.