Jesper Bengtson
Begge skatter tager udgangspunkt i ejendomsvurderingen.
Ejere af parcelhuse, ejerlejligheder og sommerhuse i Danmark betaler to typer boligskat.
Der er ejendomsværdiskat, som beregnes af boligens samlede vurdering, og der er grundskyld, som beregnes af grundens vurdering.
De hviler på hver deres beregningsgrundlag, men bygger begge oven på den offentlige ejendomsvurdering, der efter ejendomsvurderingsloven ansættes for den enkelte ejendom.
Grundlaget for både ejendomsværdiskat og grundskyld udgør 80 procent af den vurderede værdi. Fradraget kaldes forsigtighedsprincippet og er lovfæstet for at tage højde for den usikkerhed, der er knyttet til enhver ejendomsvurdering.
For grundskyldens vedkommende følger det af ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, at beskatningsgrundlaget udgør 80 procent af grundværdien i det forudgående år.
Ejendomsværdiskatten rammer hele boligen
Ejendomsværdiskatten beregnes af den samlede ejendomsværdi, altså grunden og bygningen tilsammen. Ifølge Skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit C.H.4.2.5.1 er beregningsgrundlaget 80 procent af den ejendomsværdi, der er ansat i året før indkomståret.
Selve satsen er delt i to trin. Den almindelige sats er 5,1 promille af beregningsgrundlaget, mens der betales 14 promille af den del af grundlaget, der overstiger et grundbeløb.
Grundbeløbet var 9.200.000 kroner i 2025 og er efter første regulering med et ejerboligværdiindeks fastsat til 9.007.000 kroner i 2026. Reguleringen har til formål at modvirke, at stigende vurderinger i sig selv trækker flere boliger op over den progressive sats.
Folkepensionister har krav på nedslag i ejendomsværdiskatten. Nedslaget udgør efter Skatteministeriets satser- og beløbsoversigt 6.000 kroner for helårsboliger og 2.000 kroner for fritidsboliger. Boliger erhvervet senest 1. juli 1998 er også omfattet af særlige nedslagsordninger.
Grundskylden rammer kun jorden
Grundskylden beregnes af grundværdien alene, ikke af bygningen. Efter det samme forsigtighedsprincip trækkes 20 procent fra grundværdien, før satsen anvendes.
Selve promillen fastsættes af den enkelte kommune, og efter ejendomsskattelovens rammer må satsen for ejerboliger højst udgøre 30 promille.
For produktionsjord, altså landbrugs- og skovarealer, ligger promillen efter Skatteministeriets satsoversigt mellem 1,2 og 7,2. Kommunerne har dog ikke frit spil i disse år.
I overgangsperioden efter den nye ejendomsskattelov er der lagt et loft over, hvor højt den enkelte kommune må sætte promillen for ejerboliger, hvilket i praksis binder satserne til det niveau, der gjaldt ved indfasningen.
Tjek beregningen bag opkrævningen
For husejere, der vil kontrollere egen opkrævning, er selve beregningsgrundlaget det centrale. Hvilken ejendomsværdi og hvilken grundværdi er lagt til grund, og hvornår er vurderingen ansat.
Er grundlaget forkert, forplanter fejlen sig direkte til skatten, og en klage over vurderingen er den vej, hvorpå husejeren kan få rettet grundlaget frem for kun beløbet.
Både ejendomsværdiskat og grundskyld er indfaset i den samlede ejendomsskattelov, der trådte i kraft 1. januar 2024.
Reglerne om beregningsgrundlag, satser og progressionsgrænse findes i lovens kapitel om ejerboliger og suppleres af de årlige justeringer, som Skatteministeriet offentliggør i sin satsoversigt.
