Forside Penge og økonomi Her sælges hver anden lejlighed til minimum 5 millioner kroner

Her sælges hver anden lejlighed til minimum 5 millioner kroner

Her sælges hver anden lejlighed til minimum 5 millioner kroner
Shutterstock.com

Priserne er stukket helt af.

Lige nu læser andre

Der er fart på lejlighedspriserne. De går op, og de stiger hurtigt – særligt i hovedstadsområdet.

Nye tal fra Boligsiden viser, at hver anden af de ejerlejligheder, der i august blev solgt i landsdelen Byen København, som rummer København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner, blev solgt til en endelig salgspris på 5 millioner kroner eller derover.

”De dyre lejlighedshandler udgør nu en større andel end handlerne til under 5 millioner kroner. Det er en voldsom udvikling, for sammenligner vi med status for blot et halvt år siden, var det dengang 41 procent af lejlighederne i samme landsdel, der blev solgt til 5 millioner kroner eller mere. Samtidig er det tankevækkende, at vi stort set ikke ser nogle salg i prisklassen op til 2 millioner kroner i dette område,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

Kun 1,5 procent af lejlighederne solgt i august i Byen København blev handlet til en salgspris på op til 2 millioner kroner.

Geografiske forskelle

Ikke overraskende er der forskel på, hvor stor andelen af de dyreste lejlighedshandler er alt afhængig af hvor i hovedstadsområdet, vi kigger.

Læs også

Kigger vi i første omgang på de fire kommuner i landsdelen Byen København, var det i august 5 procent af lejlighedshandlerne i Tårnby Kommune, der havde en salgspris på 5 millioner kroner eller derover. I Dragør har der slet ikke været handler i denne størrelsesorden, og generelt er antallet af lejlighedshandler i Dragør meget begrænset.

Omvendt ser det ud i Københavns Kommune. Her udgør de dyreste lejlighedshandler 50 procent, imens andelen i Frederiksberg Kommune var 66 procent i august.

På samme måde er der forskel på de enkelte bydele i København, hvor områder som Nordhavn, Østerbro og København SV skiller sig ud med den største andel af dyre handler.

”Det er også en forklaring på udviklingen. For netop de nybyggede ejerlejligheder, som ofte er større end de ældre, har i sig selv en høj salgspris. Når der sælges flere af dem, som vi har set i den seneste tid, vil det også trække det generelle gennemsnit for kontantprisen op,” forklarer Birgit Daetz og tilføjer:

”Dertil kommer også det faktum, at områder, som tidligere har haft lidt lavere lejlighedspriser, også har oplevet en prisfremgang i takt med, at flere lejlighedskøbere søger væk fra de dyreste områder. På den måde udvides centrum af København, og den stigende efterspørgsel i alle bydele får den gennemsnitlige salgspris til at stige.”  

Hvem køber de dyre lejligheder?

Læs også

Det er selvsagt ikke alle, der kan købe ejerlejligheder til 5 millioner kroner eller mere. Så hvem er det, der står bag det stigende antal dyre lejlighedshandler særligt i København og på Frederiksberg?

”Vi kan se, at der stille og roligt er ved at ske en udskiftning i hvem, der køber lejligheder og dermed bor i København. Det er primært folk med gode uddannelser og gode jobs. Lidt poppet kan man sige, at det er folk i videnstunge positioner, forklarer Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Realkredit.

”Vi lever også i en verden, hvor der er flere singler med god økonomi, der kan klare sig selv. Men det sker også, at nogle af disse singler ender op som par, og dermed er andelen af velhavende par stærkt stigende. Det er et udtryk for det, vi økonomer kalder sammensætningseffekter,” tilføjer Mikkel Høegh.

Hurtig stigning i priserne på landsplan

Tallene for de fire hovedstadskommuner taler for sig selv, men ser vi mere overordnet på udviklingen, er der også sket en markant udvikling i lejlighedspriserne på landsplan.

I august var det nemlig 25 procent af ejerlejlighederne, der blev solgt til 5 millioner kroner eller mere. Det svarer til hver fjerde solgte lejlighed på landsplan.

Læs også

Sammenligner vi med status for et halvt år siden, i februar 2025, var andelen af de dyreste lejlighedshandler dengang på 20 procent på landsplan svarende til hver femte lejlighed.

Andel af lejlighedshandler fordelt på prisklasser

Prisinterval (mio. kr.)Hele landetByen KøbenhavnKøbenhavns KommuneFrederiksberg KommuneTårnby KommuneDragør Kommune
< 0,52%1%0%2%5%
0,5- 16%
1 – 1,59%1%
1,5 – 2 10%1%1%
2 – 2,511%5%6%21%
2,5 – 311%9%9%2%47%25%
3 – 3,59%10%11%6%5%25%
3,5 – 47%9%10%4%11%
4 – 4,5 6%10%10%11%5%50%
4,5 – 54%5%4%9%
> 525%51%50%66%5%
Ads by MGDK