Jesper Bengtson
Danskerne betaler vidt forskellige beløb for varme afhængigt af, hvor de bor.
En familie i et standardhus på 130 kvadratmeter kan slippe med 3.478 kroner om året for fjernvarme i Hvide Sande, mens en tilsvarende bolig et andet sted i landet kan koste 33.689 kroner.
Det viser Forsyningstilsynets prisstatistik pr. 31. januar 2026, som bygger på indberetninger fra omkring 400 fjernvarmeselskaber.
Gennemsnitsprisen for et standardhus på 130 kvadratmeter med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh er 16.953 kroner. På et år er den vægtede gennemsnitspris steget 0,8 procent, hvilket svarer til 137 kroner.
Fjernvarme er den mest udbredte opvarmningsform i Danmark. Ifølge tal fra Danmarks Statistik blev 1.982.623 boliger opvarmet med fjernvarme pr. 1. januar 2025, hvilket svarer til 69 procent af de danske husstande.
Alene på et år kom knap 50.000 nye kunder til.
Vestjyllands vindmøller giver landets laveste pris
Hvide Sande Fjernvarme har landets laveste pris med 3.478 kroner om året for et standardhus. Prisen er på et år faldet cirka 45 procent – blandt andet fordi værket kombinerer produktion fra tre vindmøller med varmepumper og elkedler, der udnytter perioder med billig strøm.
Efter Hvide Sande følger Filadelfia med 5.882 kroner og Smørum Kraftvarme med 7.226 kroner. Også Nørre Snede Varmeværk, Vildbjerg Varme, Kværndrup Fjernvarme, Jægerspris Kraftvarme, GEV Varme og Brædstrup Fjernvarme ligger under 10.000 kroner om året for et standardhus.
I den anden ende af skalaen er Tørring Kraftvarmeværk landets dyreste selskab med 33.689 kroner om året.
Prisforskellen mellem det billigste og det dyreste selskab er dermed cirka 30.000 kroner for samme hustype.
Størrelse, brændsel og gæld afgør prisen
Fjernvarmeselskaberne er underlagt hvile-i-sig-selv-princippet, altså at prisen skal dække selskabets faktiske omkostninger, hverken mere eller mindre. Det betyder, at kunderne betaler for netop deres eget værks økonomi.
De billigste værker har typisk mange kunder pr. kilometer ledning, adgang til billig energi, som overskudsvarme eller vindmøllestrøm, og en færdigafskrevet gæld. De dyre værker er ofte små, geografisk spredte anlæg, hvor infrastrukturen skal deles af få forbrugere, og hvor omlægninger fra naturgas til vedvarende energi har krævet nye investeringer.
Blandt de omkring 400 selskaber i statistikken har 199 hævet prisen det seneste år, mens 146 har sænket den. De største prisstigninger findes hos Odsherred Varme, Køge Varme og Give Fjernvarme, mens Jægerspris Kraftvarme, Hvide Sande Fjernvarme og Billund Varmeværk har sænket priserne mest.
Ny standardhus-definition på vej
Forsyningstilsynet er i gang med at skifte definitionen af det standardhus, priserne opgøres efter.
Fra 1. september 2025 er den nye standard sat til 125 kvadratmeter og 13,4 MWh om året, mens standardlejligheden ændres til 80 kvadratmeter og 7,8 MWh. Ændringen skal afspejle, at boligerne er bedre isolerede og bruger mindre varme end for et par årtier siden.
Overgangen forventes at tage op til et år, fordi alle selskaber skal indberette efter den nye model, før tilsynet kan samle en ny statistik. Indtil da offentliggøres priserne fortsat efter den hidtidige definition på 130 kvadratmeter og 18,1 MWh.
Forbrugerne kan slå deres eget selskab op i den samlede prisliste og datasæt, som Forsyningstilsynet offentliggør sammen med hver ny statistik.
